VERDENSMÅL 1: AFSKAF FATTIGDOM

theglobalgoals_icons_color_goal_1-kopi

nat
Alle former for fattigdom i verden skal afskaffes inden 2030.

Og i den danske regerings handlingsplan for indfrielse af verdensmålene, marts 2017, lyder det:

“Danmark er generelt i hus i forhold til at give et solidt bidrag til den globale opnåelse af verdensmålene. Ifølge flere internationale analyser af blandt andet Sustainable Development Solutions Network (SDSN) og OECD ligger Danmark i den absolutte top blandt verdens lande i forhold til at realisere verdensmålene. “

Så det er jo godt. Men er det også rigtigt? Der udgives hvert år et SDG Index over verdens landes bidrag til at indfri verdensmålene, og i f t dette index ligger Danmark på en smuk 2. plads, kun overgået af Sverige. Billedet nedenfor stammer fra det seneste SDG index:

dk-sdg

Der er mange grønne trafiklys i den danske profil – men der er også nogle røde… Og de røde knytter sig i særlig grad til verdensmålene 12 (Ansvarligt forbrug og produktion), 14 (Livet i havet) og 15 (Livet på land).

Hvorfor er det interessant i f t SDG 1 – Afskaf fattigdom?

Det er det, fordi at SDG’erne 12, 14 og 15 handler meget specifikt om forbrug og konsekvenser heraf for vores eksistensgrundlag, planeten.

Vedr. SDG 1 siger regeringens handlingsplan:

“På internationalt niveau efterlever Danmark den internationale målsætning om at yde minimum 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand (siden 1978). Derudover støtter Danmark aktivt mobiliseringen af private investeringer i udviklingslandene, igennem blandt andet Investeringsfonden for Udviklingslande, og øgning af udviklingslandenes egne ressourcer til udvikling gennem styrkelse af skattesystemer og den offentlige økonomistyring. Som opfølgning på regeringens strategiske ramme”

DK yder i f t mange andre lande en høj udviklingsbistand – men hvis SDG 1 skal kunne indfris, forudsætter det, at vi som danskere ser mere bredspektret på vores rolle i verden, end alene at yde u-landshjælp.

cons-patterns

Det er bemærkelses- værdigt, men faktisk også logisk, at DK scorer rødt på SDG 12, 14 og 15. Historisk set er de største forbrug i verden knyttet til de mest velhavende økonomier med proportionalt flest mennesker, fx Europa. WWFs rapporter gennem tiderne viser, at Danmark hører til i den liga. Vi har et kritisk højt forbrug af areal, opgjort i et såkaldt økologiske fodaftryk i f t vores forbrug, som for en stor dels vedkommende produceres af råvarer fra de fattigste dele af verden.

Samtidig øges jordens befolkning, og verdensøkonomien stiger – men det gør uligheden også.

Graferne stammer fra WWF’s analyse fra 2016, Living Planet.

Hvorfor er det relevant i f t fattigdom? Fordi:

Jo flere vi til stadighed bliver over hele kloden, og jo flere af os, der vil have mere, jo mere udsultes vores levegrundlag, og planeten rækker ikke nødvendigvis til denne rovdrift. Så meget desto mere desto påvirkes vores klima, hvilket medfører ekstreme vejrforhold, som især påvirker den fattigste del af verden og medfører fx tørke og sult, der får flere og flere til at flygte fra håbløse vilkår.

Videnskabelige termer herfor er klimadestabilisering, nedbrydning af økosystemet, havforsuring, biodiversitetskrise, energikrise, ferskvandskrise, reduceret adgang til minedannede materialer og reduceret adgang til vedvarende materialer.

Alle aspekter er truende til vores velfærd. For hvis vi ikke bremser et overforbrug af naturressourcer, risikerer vi at løbe tør for de råmaterialer, som vi bygger bygninger af.

Og:

Samtidig med at vi bliver flere, øges også vores interaktion, hvilket medfører flere og flere problemer og mere og mere friktion og ustabilitet – og det får OGSÅ folk til at flygte fra håbløse vilkår.

Termer som fødevarekrise, sundhedskrise, uddannelseskrise, social ustabilitet, tillidserosion, infrastrukturkrise, styringssvigt og finansiel ulighed rammer os i dagligdagen herom. Disse aspekter er worst case lige så truende for vores velfærd. Hvis ikke vi sikrer velfærden, risikerer vi, at sociale problemer vokser ud af vores hænder og underminerer samfundsøkonomierne. Byer med 100 mio mennesker kan blive realiteten med de risici som dette vil medføre for sameksistens.

Så, jo, Danmark ligger i top, og med masser af muligheder for at bidrage til global opnåelse af verdensmålene. Vi skal blot se bredere. Ulandsbistand er – når den forvaltes klogt – en god vej at gå – men vores adfærd omkring vores forbrug er mindst lige så afgørende for at få skovlen under SDG 1 – Afskaf fattigdom.

Det er stjernevigtigt, at vi forholder os ansvarligt til hvordan vi kan bidrage til at reducere fattigdom i verden, ved at blive bæredygtige forbrugere og bygge bæredygtige bygninger, både i og udenfor Danmark – for bæredygtigt forbrug har en væsentlig betydning for fattigdomsbekæmpelse, både i Danmark og udenfor, i det store perspektiv.

I den forgangne uge udkom Danish Green Building Council med en analyse, der sammenholder certificeringsordningen DGNB’s kriterier for bæredygtige bygninger med de 17 verdensmål – SDG1 træder ikke frem som et af de mål, som den danske byggebranche har mulighed for at bidrage til i direkte forstand – som det fremgår nedenfor, er der imidlertid mange muligheder, også i byggebranchen, for at øve indirekte indflydelse.

Go go go!

 

GOAL_1_TARGET_1.1

1.1 Hvad vi er villige til at betale for importerede byggevarer i DK, har indirekte betydning for, om SDG 1.1, at afskaffe ekstrem fattigdom, kan indfris – fx indkøb af natursten, der ofte brydes under problematiske vilkår for en fattig lokalbefolkning i udviklingslande

GOAL_1_TARGET_1.2

1.2 At halvere generel fattigdom i verden, SDG 1.2, har byggebranchen i DK ikke direkte indflydelse på – og så dog alligevel, gennem vores kædeansvar, jvf. ovnst.

GOAL_1_TARGET_1.3

1.3 Rige samfund kan støtte fattige samfund og være med til at sikre fremtid, der er mere tryg i alle typer af samfund. Det handler SDG 1.3 bl.a. om, og det betyder noget for hvad og hvordan vi skal bygge og hvordan det planlægges.

GOAL_1_TARGET_1.4

1.4 Når alle inden 2030 iflg SDG 1.4 skal have lige rettigheder til økonomiske ressourcer, skal der bygges både bedre og bæredygtigere bygninger til priser, som kan betales.

GOAL_1_TARGET_1.5

1.5 Ekstreme vejrforhold påvirker især den fattigste del af verden. I f t SDG 1.5 skal vi kunne bygge robust for at sikre og beskytte befolkninger i disse områder – også når vi er herhjemme i DK

GOAL_1_TARGET_1.A

1.A Arkitekter uden Grænser er sådan en humanitær organisation, der arbejder for at skabe udvikling med arkitektur og planlægning som redskaber – det kan også bruges i DK.

GOAL_1_TARGET_1.B

1.B Byerne vokser, med risiko for at forskellene vokser – så der må arbejdes på at sikre velfærd gennem god byplanlægning og god arkitektur, der holder.

 

(Denne tekst blev udgivet første gang på Linkedin, 21.04.18)

 

7 Replies to “VERDENSMÅL 1: AFSKAF FATTIGDOM”

Leave a Reply

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s