VERDENSMÅL 2: STOP SULT

TheGlobalGoals_Icons_Color_Goal_2

IMG_0411
Sult skal stoppes, der skal opnås fødevaresikkerhed og forbedret ernæring, og bæredygtigt landbrug skal fremmes. 

Hvad har det lige med dansk byggeri at gøre? Umiddelbart ser problematikkerne om sult ud til primært at vedrøre udviklingslandene, og dermed er det for mange en noget indirekte relation, der er til dette mål, for den danske byggebranche. Og alligevel er der dog en relevans.

DGNB er et system til bæredygtighedscertificering af byggeri, som de fleste i danske byggebranche i dag kender. DGNB findes for hhv. bygninger og for byområder. DGNB for byområder kan hjælpe de, der planlægger byer, til at skabe gode, bæredygtige byer som forudsætninger for at bygge gode, bæredygtige bygninger.

I f t sult-problematikken er der to ret interessante kriterier i DGNB for Byområder, som ikke tilstræber at stoppe sult i en dansk kontekst, og det burde nok heller ikke være nødvendigt, i f t Danmarks status som et rigt velfærdssamfund. Men de to kriterier peger på nogle ting, som Verdensmål 2 også peger på, i f t overordnet at imødekomme en latent risiko for at reducere fødevareproduktion, som er relevant, også i Danmark – og som vi kan komme omkring ved, ved at planlægge vores byområder godt i Danmark og eksportere den viden, som vi opnår herved, til de mere udsatte dele af verden, hvor problemerne er større end her.

Det ene kriterie er MILJØ kriterium 1.4, som omhandler ARTSMANGFOLDIGHED. Dette er et område med stor plads i SDG2.

Formålet med DGNB-kriteriet er, at et byområde skal gøres i stand til at fungere som spredningsvej og levested for – her – danske plante- og dyrearter.

DSC_5292.jpg

Når byer vokser – som vi ser overalt på kloden i disse år – er der risiko for, at landskaber forsegles og biotoper med varierede plante- og dyrearter indsnævres og opdeles, samt klimapåvirkning. Kriteriet, der skal fremme artsmangfoldighed, fokuserer derfor på, at byområdets biotoper for vildtvoksende flora og fauna skal være tilstrækkelige til at sikre genetisk udveksling mellem populationerne. Det kræver, at forbundne biotoper etableres med en form, størrelse og type, som fremmer artsmangfoldighed. Det kan være bl.a. vådområder og næringsfattige jorde.

Evalueringen af et byområdes artsmangfoldighed er både kvalitativ og kvantitativ. Den består af tre parametre, hvor det første er, hvilke individuelle tiltag til beskyttelse af arter og biotoper, der etableres i forhold til anbefalinger fra en miljørapport for området. Det andet parameter, der vurderes, er biotopfaktoren, der udregnes på baggrund af areal og biotop-type. Det tredje parameter, der vurderes er, hvordan biotoperne er udformet og sammenkædet både inden og uden for området (Ordlyden stammer fra Danish Green Building Council’s publikation om DGNB for Byområder).

Et flertal af EUs medlemslande blev i fredags i sidste uge enige om at forbyde insekticiderne, der går under navnet neonikotinoider eller i folkemunde neonics. Det er et af verdens mest anvendte sprøjtegifte, men på grund af den fare neonics udgør for både vilde bier, såvel som honningbier, bliver brugen af dem forbudt indenfor de næste seks måneder. Danmark stemte sammen med Tjekkiet og Rumænien som de eneste imod et forbud fredag (mens Esben Lunde Larsen stadig var minister for miljøet).

Verdens bestand af honningbier er svundet ind siden 1950, men specielt siden midten af 1980’erne er så mange bier døde, at forskere er reelt bekymrede for, om honningbien kan uddø. Problemet bliver kun alvorligere af, at stader verden over i stigende grad rammes af den såkaldte colony collapse disorder, hvor hele kolonier ganske enkelt forsvinder.

Honningbier producerer ikke bare honning, men bestøver også en stor del af de afgrøder, vi spiser. Ifølge beregninger bestøver honningbier 70 af de omkring 100 plantearter, der brødføder ca. 90 procent af Jordens befolkning.

Hvis bierne uddør, ser det umiddelbart ud til at blive et stort problem, fordi de fleste af de frugter og grøntsager, vi spiser, vil forsvinde. Mange vilde blomster vil også uddø, da honningbier samler pollen og nektar fra hundredevis af arter.

2

Tab af insektarter er blot een dimension af hvad artsmangfoldighed/biodiversitet betyder for os. Tab af biodiversitet er en konsekvens af intensiv udnyttelse af vores landareal og brug af naturressourcer til landbrug, skovbrug, ny bebyggelse, infrastruktur og produktion, herunder anvendelse af insektgifte, der påvirker vore honningbier negativt og derved produktion af fødevarer. 

Tabet af biodiversitet har stor betydning for vores samfund. Vi er afhængige af, at økosystemerne fungerer og leverer tjenester som rensning af vand, jord, luft og bestøvning af vilde planter og afgrøder. Ifølge forskerne er forringelse af biologisk mangfoldighed nu så omfangsrig, at der er tale om en økologisk krise, som kan sammenlignes med klimakrisen i omfang. Tabet af biodiversitet får desværre ikke den nødvendige bevågenhed, og økonomer anerkender ikke den værdi, som biologisk mangfoldighed har for samfundsøkonomien.

Derfor tilstræber SDG2 at bringe fokus på betydningen heraf for at stoppe sult i global skala Og planlægning af by og land i både i- og ulande spiller en væsentlig rolle heri.

Det andet kriterium er MILJØ – kriterium nr. 2.5, som omhandler specifikt FØDEVAREPRODUKTION, i sagens natur også en væsentlig del af SDG2.

Formålet med dette kriterium er, at en bæredygtig livsstil fremmes, og at den sociokulturelle kvalitet af byområdet øges gennem lokal fødevareproduktion.

Lokal fødevareproduktion kan indgå i et byområde som tværgående element, der både samler sociale, energimæssige, miljømæssige og markedsføringsmæssige aspekter. Det betyder på den ene side, at brugerne af området får mulighed for lokal forsyning af fødevarer i det omfang, det er muligt, men især også at der skabes en platform for brugerne, hvor det er muligt at engagere sig, indgå i fællesskaber og få gavn af den værdi, de naturlige elementer kan bidrage med til oplevelsen af et område.

IMG_8871

I f t om en bydel kan betragtes som bæredygtig, evalueres kriteriet både ud fra kvantitative parametre, som andelen af arealer til lokal fødevareproduktion i forhold til de samlede friarealer, samt ud fra kvalitative parametre. De kvalitative parametre dækker over initiativer til bæredygtige dyrkningsmetoder samt markedsføring og inddragelse af brugere i udviklingen og driften (Teksten stammer fra Danish Green Buildings publikation om DGNB for Byområder).

Bynatur er en ny type natur i byen. Bynatur er det groede miljø i sameksistens med det byggede miljø […]. Bynatur har både en praktisk funktion og en æstetisk funktion. Den kan løse en masse af de problemer, vores byer står overfor i dag – fra overophedning og forurening til skybrudshåndtering og klimatilpasning. Men den kan også gøre livet mere værd at leve og inspirere til nye sociale fællesskaber, nye muligheder for kreativ skaberkraft og nye aktive og sunde former for liv.” 

(Uddrag af projektbeskrivelsen for Skt. Kjelds Plads)

Det er superinteressant, når områdefornyelse som fx det store projekt på ydre Østerbro i København omkring Skt. Kjelds Plads udover klimatilpasning i ordets egentlige forstand også helt konkret zoomer ind på at fremme adfærd og fællesskaber gennem fx urban farming, som tagfarmen ØsterGro, der ligger i dette byområde.

ØsterGRO er den første tagfarm i Danmark og et fantastisk eksempel på et lokalt bylandbrug på 600 kvadratmeter, hvor byens borgere kan komme helt tæt på fødevareproduktionen. Her kan man følge økologiske grøntsagers vej fra jord til bord gennem rundvisninger, workshops, undervisning og middage i vækstsæsonen.ØsterGRO ønsker at inspirere til nye måder at forbinde landmand med forbrugerne på. Fødevareforeningens organisering er inspireret af det udenlandske koncept Community Supported Agriculture (CSA). Med CSA køber forbrugeren ved starten af hver sæson en andel af landmandens forventede høst og modtager senere fødevarerne, efterhånden som de løbende høstes gennem sæsonen.

IMG_8880

Og sådan kan der skabes sammenhæng mellem aktiviteter og tiltag, der både gør os i stand til at udvikle, håndtere og eksportere knowhow om at sikre fødevareproduktion og bidrage til et imødegå sult (SDG2) og også aktivt spiller ind på at skabe bæredygtige byer og lokalsamfund (SDG11).

En dejlig og bekræftende kombination af både miljømæssig bæredygtighed, m.h.p. at sikre biodiversitet og social bæredygtighed, der underbygger sammenhængskraft og tilhørsforhold – og det skal såmænd nok vise sig at være økonomisk bæredygtigt, på den lidt længere bane, når der kan komme systemer og deklareringer på, der kan hjælpe til at påvise reel bæredygtighed og ikke bare romantik og greenwashing – og som kan eksporteres til også at imødekomme udfordringer om fødevaresikkerhed i den tredje verden.


GOAL_2_TARGET_2.1

2.Fødevaresikkerhed er OGSÅ et spørgsmål om god planlægning af by og land – og derfor et issue for byggebranchen – også i DK

GOAL_2_TARGET_2.2

2.2 Byggebranchen i DK har ikke direkte indflydelse på SDG 2.2 – idet dog erfa, der anvendes i planlægning i udviklingslande ofte bygger på erfa fra den danske velfærdsmodel

GOAL_2_TARGET_2.3

2.3 Når små fødevareproducenter skal producere det dobbelte iflg SDG 2.3, skal vores planlægning af byer og bygninger omfatte mulighed herfor – også i DK

GOAL_2_TARGET_2.4

2.4 Klart et område for landskabsarkitekter, at bidrage til at øge produktivitet, bevare økosystemer, og styrke tilpasning til klimaforandringer, ekstremt vejr, tørke, oversvømmelser og andre katastrofer

GOAL_2_TARGET_2.5

2.5 Den bedste sikring af fremtidens fødevareforsyning kan komme til at afhænge af vores evne til at bevare tidligere tiders lokalt tilpassede afgrøder – også et issue i planlægning

GOAL_2_TARGET_2.A

2.A En indsats for bedre internationalt samarbejde kan gøre landbrugene mere produktive i udviklingslandene, især i de mindst udviklede lande. Det kan reducere migration. Ikke af direkte vigtighed for byggebranchen i DK – men en god sag 😉

GOAL_2_TARGET_2.B

2.B Den danske byggebranche kan næppe gøre meget for at forhindre handelsbarrierer og markedsforvridninger i f t fødevareproduktion, andet end at sikre at sådanne heller ikke rammer byggematerialeindustrien

GOAL_2_TARGET_2.C

2.C Det tilsvarende kunne måske være interessant for byggevareindustrien – og så noget deklarering oveni?

 

(Denne artikel blev første gang publiceret på Linkedin, 03.05.18)

 

6 Replies to “VERDENSMÅL 2: STOP SULT”

Leave a Reply

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s