VERDENSMÅL 3: SUNDHED OG TRIVSEL

TheGlobalGoals_Icons_Color_Goal_3

Sanatorium 1
Verdensmål 3 er komplekst og lyder, at alle mennesker i alle aldre, i alle lande skal sikres et godt helbred. Det skal ske ved at sætte yderligere ind for at redde mødres og børns liv, gøre en ende på epidemierne af store smitsomme sygdomme, reducere de ikke-smitsomme sygdomme med en tredjedel, og ved at give alle adgang til sygesikring. Sideløbende skal alle have adgang til vacciner og effektiv medicin, som folk rent faktisk har råd til.

Heller ikke i f t verdensmål 3 forekommer det umiddelbart oplagt, at den danske byggebranche kan spille en rolle i at indfri det samlede mål. Men dels er en af pointerne i forbindelse med dette mål, at sundhed og trivsel i sagens natur spiller en rolle på vores breddegrader udover i den tredje verden, dels er der eksportmuligheder inden for denne kategori af udfordringer, på verdensplan.

I vores del af verden tilbringer vi 90% af vores tid inden døre, og vores indeklima har derfor en betydelig indvirkning på vores sundhed (både somatisk og psykisk), velvære og produktivitet. Samtidig får tusindvis af danskere hvert år konstateret hjerte-kar-sygdomme, kræft, allergi, astma og infektioner på grund af dårligt indeklima, og lys, luft og lyd påvirker vores livskvalitet.

Nu er det heldigvis sådan i dag, at der faktisk kan føres kvantificerbart bevis for at (god) arkitektur kan have positiv indflydelse på brugernes velbefindende, når vi tager os ansvarligt af indeklimaforhold. Det har ikke altid været tilfældet, at dette bevis kunne føres, og det har betydet negligering af arkitekturens betydning for livskvalitet. Nu kan vi give (god) arkitektur skærpet betydning, når vi forvalter den begavet i formgivning og udførelse. Og der er mange sandheder om hvad vi har godt af, i god arkitektur.

Sanatorium 2.jpgDen verdenskendte arkitekt og designer Alvar Aalto (1898-1976) designede Paimio Sanatorium fra 1933, som i dag betragtes som et modernistisk hovedværk. I mellemkrigsårene var tuberkulose en udbredt og dødbringende sygdom: Lys, luft og renlighed blev det nye mantra, og sanatoriet i Paimio indfriede det hele med en radikalt fornyende arkitektur. Arkitektur og design kan hele, og understøtte det gode liv – på den måde er der en naturlig forbindelse til udviklingen af vore dages supersygehuse.

Helende arkitektur 

Igennem interviews og møder om helende arkitektur med fremtrædende aktører på det skandinaviske hospitalsområde har en gruppe forskere og formgivere erfaret, at der er en bred erkendelse blandt disse af, at faktorer som lys, udsigt, støjreduktion, farvesætning og kunst skal tages med i de væsentlige betragtninger angående hospitalsdesign. Disse erkendelser udspringer af mange års erfaringer og spredte forsøg både i Danmark og udlandet. Der er også givet udtryk for, at der er et klart behov for en opsamling af eksisterende forskning omkring sunde fysiske rammer på hospitaler, der kan danne både argumentations- og vidensgrundlag for formgivningsmæssige valg i designprocessen. Det har således været et mål at registrere og systematisere en liste af videnskabeligt dokumenterede faktorer, der underbygger validitet af den helende virkning i arkitektur i en dansk kontekst, såsom:

  • Lys – betydningen af dagslys og kunstlys for patienter og personale, samt lys i behandling af såvel somatiske som psykiske patienter – lys har også som arkitektonisk virkemiddel stor bevågenhed 
  • Kunst – som sansestimulering og distraktion, farver, orientering, wayfinding
  • Lyd – lydkvalitet versus støj
  • Luft – ventilation, luftkvalitet, komfort, lugt (herunder materialers afgasning)
  • Bevægelse – optimering af planløsning og orientering for såvel patienter som personale, både i f t personlige rum (fx sengestuer og behandlingsrum), sociale rum (fx fællesarealer, ventearealer, møderum, samlingsrum) og uderum (kontakt til ydre omgivelser gennem adgang til grønne arealer, himmel, byliv, samt haver)

Rapporten ’Helende arkitektur’, fra 2009 samler op på dette arbejde, og er blevet til i samarbejde mellem Institut for arkitektur og Design- Aalborg Universitet og Statens Byggeforskningsinstitut.

‘Helende arkitektur’ illustrerer et designkoncept, der repræsenterer en vision om, at arkitektur påvirker menneskeligt velvære, og derfor kan medvirke til at styrke eller fremme en helingsproces hos det enkelte menneske. Den grundlæggende tanke er ikke, at arkitekturen alene kan helbrede, men at den arkitektoniske udformning udtrykt i dagslysets kvalitet, rummets stemning, farver, lyd og muligheden for at være privat og tryg kan understøtte den heling, der finder sted både fysisk og psykologisk.

Sanatorium 3.jpg

I udgangspunktet tager designkonceptet afsæt i patientens oplevelse af rum og arkitektur, men også personalets og de pårørendes oplevelse af arkitekturens påvirkning er inkluderet i konceptets vision. Designkonceptet kan i princippet anvendes i alle typer byggeri, men har i rapporten primært fokus på byggeri relateret til helsesektoren, herunder plejefaciliteter, rehabilitering, hospices og hospitalsbyggerier.

Evidensen handler altså om potentialet i, at design af byggeri med særlig omsorg for sådan en række elementer og detaljer betyder hurtigere heling for patienter, og design, som bidrager til at optimere sundhedspersonalets arbejde, også medvirker hertil – to sider af økonomisk værdi for samfundet, som ikke bør være til at komme udenom.

Det er ikke rocket science at gå ud fra, at hvad der er bevisligt godt for helingsprocesser for patienter, er også godt for dem, der ikke er patienter – qua indeklima og arbejdsmiljø i vores hjem, for børn i institutioner og skoler, unge og voksne under uddannelse og på arbejdspladser, samt ældre.

Uanset at rapporten og konceptet har nogle år på bagen, er problemstillingerne fortsat yderst relevante og bekræftes i dagens Danmark gennem både praktisk byggeri, dataopsamling og forskning. Tilgangen kan suppleres med fx tilgængelighedsprincipper, som også udgør kriterier, der kan inddrages i formgivning og medvirke til at sikre godt helbred.

Tilgængelighed

Tilgængelighed handler om langt mere end alene kørestolsadgang, som mange forbinder med ordet tilgængelighed. Temaet vedrører et misforhold i mødet mellem en persons forudsætninger og den måde det omgivende samfund er indrettet på. Et handicap er i den sammenhæng et udtryk for en kløft mellem individets forudsætninger og miljøets krav til funktion på forskellige områder, der er væsentlige for et menneskes selvstændighed og uafhængighed.

IMG_1420Handicaporganisationernes eget hus i Taastrup er i sig selv et mønstereksempel på den nødvendige omsorg til at sikre menneskers selvstændighed og uafhængighed. Ikke alene er huset et smukt eksemplar på et socialt inkluderende koncept, der grundlæggende tilstræber at skabe et godt liv for både handicappede og ikke-handicappede mennesker – det er også et hus, som i den bestræbelse, kan opbyde nærmest et grundkursus i arkitektoniske virkemidler, som omhyggelig farvesætning, logisk organisering, rumlighed, og sikring af god akustik, godt dagslys og godt flow, gennem dets formgivning. Se mere om huset her

Temaet ’tilgængelighed’ giver altså, ligesom ‘helende arkitektur’, liv til deciderede designfilosofier og metoder til formgivning og udførelse, som med fordel kan tages i ed i hvilken som helst situation, hvor der skal designes og bygges for mennesker. Samtidig er tilgængelighed et såkaldt knock-out kriterium i DGNB for Bygninger, dvs. at et byggeri kan ikke certificeres, hvis ikke tilgængelighedskriterier er indfriet. Statens Byggeforskningsinstitut yder hjælp til forståelse og formgivning heraf.

Man kan altså med sindsro slå fast, at elementært fokus på medmenneskelighed, komfort og kvalitet, behandlet begavet og bevidst, er gode kort på hånden til at imødekomme de delmål af Verdensmål 3, som er særligt oplagte for den samlede byggebranche i Danmark, nemlig SDG 3.2, 3.3, 3.4, 3.5 og 3.9.

DGNB for Bygninger adresserer også disse delmål, som bl.a. handler om at reducere antallet af dødsfald og sygdomme fra farlige kemikalier samt luft-, vand- og jordforurening. Eksempelvis adresserer DGNB for Bygninger delmål 3.9 i det sociale kriterium om indendørs luftkvalitet. Målet for dette kriterium er at sikre en indendørs luftkvalitet, der ikke har negative effekter på brugernes velbefindende og sundhed. Luftforurenende stoffer og afgasninger fra byggematerialer til indeklimaet kan reduceres eller undgås ved at foretage gode materialevalg, eksempelvis ved at anvende godkendte lavemitterende materialer og produkter.

I den vestlige del af verden kan vi komme verdensmålene i møde gennem øget bevidsthed på sådanne områder, som vores velfærdssamfund tillader os at handle på.

Imidlertid har den udviklede del af verden en række udfordringer i f t psykologi.

Så man kan jo fundere lidt over, om velstand og såkaldt velfærd i vores dele af verden nu også er den eneste og/eller mest retvisende faktor i f t den del af et sundt liv, som handler om lykkefølelse – eller om der også skal andet til

Det kommer nok an på hvem og hvordan man spørger – og der er heldigvis også positive vinde, der blæser, så verden er på vej til at indfri SDG3:

Så: Go go go! Der er komfort, velfærd og penge i det – vi skal “blot” have gjort op med konventionel kassetænkning med fokus på anlægsomkostninger her og nu, og i stedet gå efter en totalværdibetragtning, der anskueliggør en samfundsmæssig gevinst på den lidt længere bane!

 

GOAL_3_TARGET_3.1

3.1 SDG 3 sigter generelt på at reducere antal dødsfald og helbredsproblemer pga. forurening af luft, vand og jord inden 2030. 3.1 sigter specifikt mod at reducere antallet af kvinder der dør pga. fødsler – ikke centralt for byggebranchen – her og nu.

GOAL_3_TARGET_3.2

3.2 Kan forekomme irrelevant i f t byggeri som sådan – men indeklimatemaer som lys og luft og lugt i institutioner i f t børns velbefindende og sundhed er meget relevant for byggebranchen

GOAL_3_TARGET_3.3

3.3 Temaet i SDG3.3 forbinder vi oftest med tredieverdenslande – bekæmp smitsomme sygdomme og stop epidemier – i byggeriet i DK kan det imidlertid handle – som 3.2 – om et særligt fokus på godt indeklima – her mhp på at minimere risici for råd og svamp 3.4 – Når det handler om at fremme mental sundhed, har den danske byggebranche gode kort på hånden i f t t knowhow om sundhedsbyggeri, fx hospicer og tilgængelighed

GOAL_3_TARGET_3.4

3.4 Når det handler om at fremme mental sundhed, har den danske byggebranche gode kort på hånden i f t t knowhow om sundhedsbyggeri, fx hospicer og tilgængelighed.

GOAL_3_TARGET_3.5

3.5 Arkitektur kan være helende – når vi bygger helende byer og bygninger, der understøtter social inklusion, bidrager vi til at øge livskvalitet og indfri SDG 3.5.

GOAL_3_TARGET_3.6

3.6 Trafiksikkerhed – helt centralt tema for både infrastruktur- og byggebranche, alle steder!

GOAL_3_TARGET_3.7

3.7 Det siges at befolkningstilvæksten topper i 2050 … bl.a. fordi alle bliver rigere og får færre børn, som er et tema i 3.7, der vedrører familieplanlægning – indtil da skal der bygges for at holde trit med tilvæksten.

GOAL_3_TARGET_3.8

3.8 Alle mennesker skal have adgang til kvalitetsmedicin og vacciner til overkommelige priser – ikke konkret et anliggende for byggebranchen – som dog kan spille en rolle i f t sundhedsbyggeri og derigennem tilgængelighed.

GOAL_3_TARGET_3.9

3.9 Vedrører i f t byggebranchen hvad vi bygger af, når vi skal skabe sundt og komfortabelt indeklima, og om byggebranchens aktiviteter og produkter medfører forurening af luft, vand og jord

GOAL_3_TARGET_3.A

3.A Mindre rygning – kun en meget indirekte indflydelsesmulighed for byggebranchen, men altid godt for indeklima, hvis der ikke ryges…

GOAL_3_TARGET_3.B

3.B Et meget vigtigt delmål, men ikke et delmål, som den danske byggebranche som sådan kan gøre noget meget specifikt for at indfri.

GOAL_3_TARGET_3.C

3.C Finansiering af rekruttering, opkvalificering, træning og fastholdelse af sundhedspersonale skal øges – i al bred almindelighed – ikke et direkte indsatsområde for den danske byggesektor, med mindre man er blandet ind i sundhedsbyggeri

GOAL_3_TARGET_3.D

3.D Særligt indsatsområde for udviklingslande.

 

(Denne artikel blev første gang posted på Linkedin 16.05.18)

5 Replies to “VERDENSMÅL 3: SUNDHED OG TRIVSEL”

Leave a Reply

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s