VERDENSMÅL 4: KVALITETSUDDANNELSE

TheGlobalGoals_Icons_Color_Goal_4

0
Det mest populære og mest oplagte af alle verdensmålene? At stræbe efter uddannelse som det grundlag, der både gør os i stand til at forstå og gøre noget ved verdens problemer og samtidig gøre livet bedre for os selv. Måske det mest fremtidsorienterede mål, som indikerer, at indfrielse af verdensmålene er en proces, som rækker langt ind i fremtiden – af Sten Hildebrandt udtrykt som:

”Verdensmålene er en mulighed, en chance, hvis man formår at se dem som en bevægelse, der kan blive til en del af virksomheders forretningsmodel og forretningsplan”

Amerikaneren F.W. Taylor (1856-1915) har i mere end et århundrede præget den organisatoriske og ledelsesmæssige tænkning og praksis i verden, med en tilgang der bl.a. er kendetegnet ved en enkel, ingeniørvidenskabelig domineret, rationel tankegang. Taylors centrale svar på god ledelse ud fra denne tænkning er de såkaldte principles of scientific management. De principper rummer bl.a. den funktions- eller siloopdelte og lagdelte organisationsmodel, som vi hylder og bruger overalt i dag.

Ud af disse ledelsesprincipper og denne organisationstænkning er der kommet meget godt, men også store problemer. Produktionen og produktiviteten i verden er vokset i uhørt skala og omfang over hele verden. Men det er oftest sket på ikke-bæredygtige måder.

Og Taylors organisatoriske tænkning går hånd i hånd med en simpel økonomi- og regnskabstænkning og -praksis, der indebærer, at de regnskaber og kalkuler, som man arbejdede og stadig arbejder med, og som stadig udgør grundlaget for mange af de beslutninger, der træffes i virksomheder verden over, ikke længere er retvisende – siger Hildebrandt i artiklen i Mandag Morgen.

Der er noget om snakken. Det giver simpelthen ikke mening i f t hvad vi har til rådighed af ressourcer, og det giver ikke mening i f t bæredygtig udvikling at øge den sociale ulighed.

”We are the first generation to see the challenge and probably the last with a real chance of turning the story around”

siger Kate Raworth, når hun beskriver the Doughnut Economic, en anderledes ledelses- og organisationsforståelse, der gør op med Taylorismen.

Her hedder det, at menneskehedens udfordring for det 21. århundrede er at opfylde alles behov inden for planetens muligheder. Med andre ord, for at sikre at ingen går ned på livets væsentligste ting (fra mad og boliger til sundhedspleje og politisk stemme), samtidig med at vi kollektivt ikke overskrider vores pres på jordens livsstøttende systemer, som vi grundlæggende er afhængige af – så som stabilt klima, frugtbar jordbund og beskyttende ozonlag.

De to dimensioner beskriver hhv. fundament og loft i f t vores livsførelse:

  • Fundamentet har tolv sociale dimensioner, som er afledt af det minimum for sociale standarder, som er fastlagt af verdens regeringer i de bæredygtige udviklingsmål i 2015, fx sundhed, uddannelse, lighed, fattigdom, retfærdighed, politiske systemer mm.
  • Loftet er sammensat af ni såkaldt planetariske grænser for miljøpåvirkninger, som ikke kan overskrides, uden at det medfører uacceptabel miljøforringelse og medfører et potentielt vendepunkt i f t planetens muligheder for at huse os – det drejer sig fx om drikkevand, land, biodiversitet, forurening, klimaforandringer mm.

planetary boundariesMellem disse sociale og planetariske grænser ligger et miljømæssigt hensigtsmæssigt og socialt retfærdigt rum, hvor menneskeheden kan trives – det er dette ‘grønne’ rum, der benævnes Doughnut’en, indenfor hvilket, vi iflg. Raworth kan skabe en bæredygtig fremtid, ved at agere ansvarligt. Figuren viser, at vi imidlertid allerede overskrider vores råderum væsentligt, dér, hvor der er rødt.

Vel kan ansvarsfuld adfærd altså indikere grænsesætning, som ikke er liberalismens livret – men:

“It is boundaries, that unleash our potentials”,

siger Raworth. Det er her SDG4 kommer i spil. For det er kvalitetsuddannelse, der skal til, for at få skabe innovation, ændre verdensbilledet, frigøre potentialet og vende historien for fremtiden.

Hvor initieres dette bedre end der, hvor fremtidens borgere dannes? Samtidig med at man ikke skal underkende den opdragende effekt, som ansvarsbevidste børn og unge kan have på deres forældre….

Skoleudvikling

Det er i denne sammenhæng vigtigt i dansk kontekst, at få understøttet det initiativ fra regeringen og Dansk Folkeparti, som kom på banen før pinsen 2018, på hvordan elever i folkeskolens udskoling fremover kan komme til at møde flere opgaver og mere undervisning af praktisk karakter, der kan understøtte kvalitetsuddannelse.

En analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening fra april 2016 viser, at der kommer til at mangle 60.000 faglærte medarbejdere i Danmark i 2025. Det er især mekanikere, elektrikere, tømrere og kontor- og handels¬uddannede der bliver en mangelvare i de kommende ni år.

Regeringen + DF foreslår fem initiativer, som skal være med til at styrke praksisrettede aktiviteter i udskolingen i folkeskolen. De fem initiativer er:

  1. Håndværk og design gøres obligatorisk i udskolingen
  2. Det nye obligatoriske fag i udskolingen håndværk og design afsluttes med en prøve
  3. Praksisfaglighed kan være en del af den obligatoriske projektopgave i 9. klasse
  4. Eleverne skal have mulighed for mere erhvervspraktik
  5. Skolerne skal have flere og bedre redskaber til at tilrettelægge praksisfaglige forløb og elementer som led i undervisningen i fagene

Folkeskoleforligskredsen, hvor flere partier tidligere er kommet med deres bud på, hvordan praksisfaglighed kan komme til at fylde mere i folkeskolen, er nu inviteret til forhandlinger om emnet, som kan betyde skridt i den rigtige retning i f t SDG 4, i f t at få fremmet en bred og inkluderende kvalitetsuddannelse, der forbereder for fremtiden.

Skolearkitektur

skolen i skoven

Ikke blot er undervisningens indhold vigtigt – rammerne er lige så betydningsfulde, som pædagogisk ramme. Og i Danmark finder vi mange skoler, hvor formgivning og pædagogik sammentænkes på begavet og inkluderende vis. Vilhelmsro Skole i Fredensborg er et fint eksempel herpå.

Skolen i aarhus

Et andet eksempel på en ny skole, hvor bæredygtighed spiller en rolle, både i skolens indhold og læring, men også i skolens arkitektur er Frederiksbjerg Skole i Århus. Her anvendes der bl.a. genbrugte teglsten. Nogle af de ældste genbrugte teglsten kommer fra det tidligere amtssygehus i Århus, bygget i 1880’erne. Andre sten kommer fra Sct. Annagade Skole, som tidligere lå på den samme adresse som Frederiksbjerg Skole. De patinerede sten er robuste og passer perfekt ind i de historiske omgivelser. De fortæller historie om de bygninger, de stammer fra, og har et smukt spektrum af nuancer.

I det hele taget er så meget synergi at arbejde med i samspillet mellem skoler og børneinstitutioners indhold og formgivning, at der er etableret vidensdatabaser og redskaber til inspiration for bæredygtig skoleudvikling som sådan. Og det er netop sådan synergi, der har været en væsentlig driver for formgivningen af børneinstitutionen Solhuset i Hørsholm.

33853158_1557037777738161_8581901169205444608_n

Så: Løft blikket og vælg en bæredygtig fremtid – vis verdensborgerskab og inspirer de generationer, der skal bringe os videre.

Der er så meget potentiale for at imødekomme SDG 4, og så meget god og vedkommende arkitektur og merværdi i at følge i særlig grad dette verdensmål, som også kan overføres til andre kategorier af bygninger – og eksporteres til andre lande, der har endnu større behov!

 

GOAL_4_TARGET_4.1
4.1 Uddannelse er det grundlag, der både gør os i stand til at forstå og gøre noget ved verdens problemer og samtidig gøre livet bedre for is selv – så alle skal have adgang til uddannelse, som forudsætter gode skoler.

GOAL_4_TARGET_4.2
4.2 Nok i periferien af SDG’er, som den danske byggebranche kan identificere sig med og fremme direkte. Men vigtigt for fremtiden…

GOAL_4_TARGET_4.3
4.3 Mere design og håndværk i skolerne og mete støtte til i værksætteri passer godt til denne SDG – og så lægger det smukt op til SDG 8.

GOAL_4_TARGET_4.4
4.4 Videregående uddannelse skal være mulig for alle – også til gavn for byggeriet.

GOAL_4_TARGET_4.5
4.5 Fordi det kan give bedre resultater, når fler ved og kan mer…

GOAL_4_TARGET_4.6
4.6 Altid en god ide, for kvaltetens skyld.

GOAL_4_TARGET_4.7
4.7 Måske et af de vigtigste delmål i SDG 4 – fokus på fremtidens forbrugerkultur og prioriteringer! Eksemplets magt er den største!

GOAL_4_TARGET_4.A
4.A Skoler, deres formgivning og det, som de er bygget af – Her kan den danske byggebranche selvsagt øve indflydelse for at indfri SDG 4 frem mod en bæredygtigere verden, også i DK – og der er allerede gode referencer.

GOAL_4_TARGET_4.B
4.B Mere videregående uddannelse til flere skal bidrage til at udvikle innovation for en bæredygtigere verden.

GOAL_4_TARGET_4.C
4.C Der må være eksportmuligheder her – lærerbistand, knowhow og pædagogisk formgivning af byggeri.

 

(Denne artikel er posted første gang på Linkedin, 29.05.2018)

4 Replies to “VERDENSMÅL 4: KVALITETSUDDANNELSE”

Leave a Reply

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s