VERDENSMÅL 5: LIGESTILLING MELLEM KØNNENE

TheGlobalGoals_Icons_Color_Goal_5

feminisme

Vi skal opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder

De 8 delmål i SDG5 adskiller sig ikke væsentligt fra formuleringerne fra den seneste globale kvindekonference, der blev afholdt i 1995.

1995!

På nogle områder er der siden da sket fremskridt for ligestilling mellem kønnene, i f t politisk repræsentation, uddannelse og sundhed. Men rigtig mange steder i verden sker der i disse år deciderede tilbageskridt for kvinder i f t tradition, religion, kultur og universelle rettigheder.

vore egne breddegrader er der fortsat plads til forbedring i f t at højne vilkårene på arbejdsmarkedet, sikre ligeløn og kvinders økonomiske selvstændighed, indflydelse og magt, organisering af omsorgsarbejde, samt at nedbringe mænds vold mod kvinder. Der er da heldigvis tendenser til at noget – omend adstadigt – går i den rigtige retning.

Det kan imidlertid blive bedre endnu, og der kan med fordel ses bredere. Fordi ulighed mellem mænd og kvinder betyder, ligesom ulighed mellem rige og fattige mennesker såvel som nationer, et umåleligt tab af talent, lykke og velstand. Sikring af ligestilling i f t lige deltagelse i samfundsøkonomien vil gøre hele verden 25% rigere end den er i dag, siger Mogens Lykketoft, bl.a. i bogen “I verdens tjeneste: 15 måneder for FN”. Hvilket han bygger på bl.a. undersøgelser som McKinsey har foretaget, og anden forskning og analyse, fx fra Verdensbanke.

Det byggede miljø

Det med køn og ligestilling er der historisk set mange vinklinger på. Som det hedder sig i antologien “Bæredygtig GLOBAL udvikling”:

“Køn vikler sig ind i alt!” 

I f t det byggede miljø: HVAD vi bygger – og HVORDAN vi bygger det – og HVEM der bygger.

HVAD

Lad os tage et eksempel på hvorfor HVAD vi bygger, er relevant for byggebranchens muligheder for at indfri SDG5:

Bæredygtighedcertificering i form af DGNB for hhv. Bygninger og Byer sætter forudsætninger op for anerkendelse af hensyntagen til køn som kriterium for at et byggeri kan kaldes bæredygtigt, fx i kriterierne SOC2.1 (Bygninger) og SOC1.7 (Byer) om etablering af ‘Tryghed’ – kriterier, hvor der skal tages højde for kunne beskytte kvinder (og mænd) mod overgreb i offentlige og private udearealer, ved fx at skabe åbenhed og overblik, samt etablere tryghedsbelyning for at øge følelse af tryghed.

Der er her tale om en tiltagende trend, som ikke mindst i vores naboland, Sverige, har bevågenhed, i fremmarchen af en planlægningsdisciplin, som kaldes ‘Feministisk Stadsplanering’, som netop handler om, at kvinder skal kunne færdes trygt i vore fysiske miljøer:

Et andet eksempel kan være byggeri til idrætsudøvelse: Mere end hver anden voksen dansker dyrker i dag idræt og lige så mange kvinder som mænd er aktive til forskel fra situationen for 50 år siden hvor dobbelt så mange mænd som kvinder dyrkede idræt. Der er forskel på de to køns foretrukne idrætsformer – hvor mænds top-ti i sport typisk er løb, gang, fodbold, badminton, fitness, bowling, svømning, cykelsport, basket- og volleyball, hockey og tennis, foretrækker kvinderne fx gymnastik/aerobic og rytmisk gymnastik, pilates, gang, jogging/motionsløb, svømning, fitness/vægttræning, alle former for dans og yoga samt badminton.

Specielt de mere bløde idrætsformer – som mange kvinder foretrækker – har ofte trange kår i standard-hallers rum og miljø. De eksisterende skolegymnastiksale, sportsanlæg, klubber, træningscentre osv. bliver godt nok brugt procentvis ret ligeligt af mænd og kvinder, men primært til konkurrenceidræt og fysisk styrketræning, mens de mere “bløde” idrætsformer som yoga, rytmisk gymnastik og dans i stor udstrækning må tage til takke med arkitektoniske rammer, som er møntet på helt andre former for kropsmotion.

4.1Løftes blikket endnu højere op, kan også den byplanlægning, som ligger til grund for vore samlingsområder i byerne, vinkles. Fx er der en tilbøjelighed til, at aktive og hurtige bevægelsesmønstre – som oftest appellerer til drenge og mænd – anprises og får megen plads i de offentlige byrum, mens kontemplative og rolige omgivelser – som oftest appellerer til piger og kvinder – ikke altid får fokus, der matcher, at hanner og hunner udgør hver sin halvdel af menneskemængden.

HVORDAN

Der er mange årsager til disse forskelle i, hvad der prioriteres i planlægning, og det kan være nærliggende at tage udgangspunkt i kønsfordelingen blandt mænd og kvinder i f t hvem der tager beslutninger om byers planlægning. Dette aspekt adresseres i SDG 5.5, der handler om at sikre, at kvinder får lige muligheder og opnår fuld og effektiv deltagelse i lederskab på alle niveauer af beslutningsprocessen i det politiske, økonomiske og offentlige liv. Og heldigvis ser vi i Danmark en tendens til, at kvindeligt lederskab i stadigt stigende omfang anerkendes i erhvervslivet, som her i en særudgave af Berlingske Business, hvor det er glædeligt at se fire direktører fra arkitektbranchen med på listen. Og et indicium på, at kvinder får en stadigt større betydning i organiseringen og formgivningen af vore fysiske omgivelser.

Men det er ikke uden sværdslag, og der er fortsat plads til forbedring, når vi ser på HVORDAN kvinder får indflydelse i byggebranchen.

HVEM

Det er desværre ikke mindre svært, når vi kommer til selve udførelsen af stregerne, hvor der sagtens ville kunne føres et #metoo slag med et vist eftertryk. Uanset at referencerne her er fra Sverige, kendes tendenserne også i den danske byggebranche, og er sandsynligvis en stor del af årsagen til, at håndværkerfagene ikke omfatter flere end ca 10% kvinder. Andre dele af årsagen knytter sig til forudsætninger om fysisk styrke for at være håndværker, og begge disse aspekter adresseres af hhv. SDG 5.1 (reducer diskriminering) og SDG 5.B (udvikle teknologier, der muliggør ligestilling) – som er aspekter, som er omfattet af det kommissorium, under hvilket et nyt Byggeriets Kvinderåd skal arbejde for at få flere kvinder til at ville blive håndværkere. Helt down to basics et spørgsmål om, at byggebranchen vil mangle 17.000 medarbejdere i 2030, hvis ikke der kan tiltrækkes flere kvinder til at bygge – m.a.o. der kan være en bølge på vej, som måske spejler det, som Danmark oplevede, da kvinderne blev kaldt på arbejdsmarkedet i 60’erne.

Med dette fokus på at opnå større diversitet i f t HVEM, der bygger, ser vi glædeligvis en stadigt stigende anerkendelse af, at skabelsen af vore fysiske omgivelser vil drage fordel af at spejle omverdenen, ud fra den devise at vi er stort set lige mange kvinder og mænd i verden – både mht hvad der tegnes og bygges, og hvordan det tegnes og bygges.

Perspektiver

Der er afgjort kvaliteter i at gå til arkitekturen med en baggrund som kvinde, der kan nuancere den måde, som mænd per tradition har skabt vore fysiske omgivelser på. To, blandt mange danske (kvindelige) arkitekter, står særligt tydeligt frem som repræsentanter for en unik poetisk skaberkraft, som KAN have baggrund i, at de er kvinder, nemlig Lene Tranberg og Dorte Mandrup:

  • Det meget fine menighedshus, Kanikkegården i Ribe som L+T Arkitekter har tegnet, der indlevende og smukt tilpasser sig middelalderbyen –

kennikkegården

  • Og det ualmindeligt smukke besøgscenter ved Vadehavet, som Dorte Mandrup har tegnet.

vadehavscentret.jpg

Det er i sagens natur afgørende ikke alene at tilskrive de pågældende arkitekter særlige talenter, fordi de er kvinder – som Dorte Mandrup selv var inde på, da hun for nylig blev nævnt på en liste over 50 inspirerende kvindelige arkitekter i Verden – hun vil langt hellere hædres som arkitekt end som kvinde, og Dorte Mandrup kalder på et opgør en meningsløs kønsulighed i branchen i al bred almindelighed, når hun siger:

“I 2016 var mere end halvdelen af de studerende på de danske arkitektskoler kvinder. Det samme gør sig gældende for de fleste skoler i udlandet. Sådan har det faktisk forholdt sig et godt stykke tid. Kvinder udgør også ca. halvdelen af arbejdskraften på de danske tegnestuer (ca. 45%) – dog ikke på toplederniveau. Alligevel kan de seneste lønstatistikker afsløre, at hvor størstedelen af kvindelige arkitekter tjener mere end 244 kr. i timen, tjener de fleste mandlige arkitekter mere end 266 kr. i timen. På en eller anden facon får mænd altså produceret for 22 kr. mere arkitektur i timen end kvinder.” 

Uanset dette skal skaberkraft af Dorte Mandrups format efter sigende stå særligt tydeligt frem på dette års Arkitekturbiennale i Venedig (hvor hun også selv udstiller):

Og det at stræbe efter ligestilling kan således få stor betydning for, at verden bliver et bedre sted at være – m.a.o. der er stærke argumenter for at sigte efter at indfri SDG 5 – Ligestilling mellem kønnene – både fordi der er meget der skal indhentes – og også fordi der er kæmpe potentiale i den danske byggebranche!

 

GOAL_5_TARGET_5.1
5.1 
Rundt regnet er 9% af det samlede antal beskæftigede i den danske byggebranche kvinder – så dette delmål er meget i relevant i DK

GOAL_5_TARGET_5.2
5.2
 Det er bare IKKE i orden at sexchikanere eller begå voldelige overgreb mod kvinder!

GOAL_5_TARGET_5.3
5.3 
Et alvorligt problem, som skal have opmærksomhed for at kunne løses, men som kun meget indirekte hænger sammen med byggebranchen muligheder for at indfri verdensmålene

GOAL_5_TARGET_5.4
5.4 
Et aspekt, som ikke umiddelbart er et anliggende for byggebranchen – men af betydning for vores adfærd – sammen…

GOAL_5_TARGET_5.5
5.5
 Det, som Lykketoft siger, det vil forbedre verdensøkonomien med 25%! Og det kan jo nok få en – positiv – betydning for byggeriets vilkår! Og beslutningsprocesser! Og karakter!

GOAL_5_TARGET_5.6
5.6 
Ingen direkte sammenhæng med byggeri, men selvsagt vigtigt at sikre alle kvinders ret til selv at bestemme!

GOAL_5_TARGET_5.A
5.A 
For så vil verdensøkonomien styrkes!

GOAL_5_TARGET_5.B
5.B 
Vi skal forbedre brugen af muliggørende teknologi for at styrke kvinder, fx gennem teknologiske hjælpemidler, der kan lette tungt arbejde på byggepladser, så sådanne arbejdspladser ikke forbeholdes alene mænd.

GOAL_5_TARGET_5.C
5.C 
Politik og lovgivning til at fremme kønsligestilling og styrke alle kvinder og piger kan hjælpe til at der kommer flere kvinder i byggebranchen – og det vil branchen ha’ godt af.

 

(Denne artikel blev første gang posted på Linkedin, 11.06.18)

 

6 Replies to “VERDENSMÅL 5: LIGESTILLING MELLEM KØNNENE”

Leave a Reply

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s