VERDENSMÅL 7: BÆREDYGTIG ENERGI

top
top
Når vi i Danmark taler om bæredygtig energi, handler det som oftest om at udfase anvendelse af kul og olie og i stedet bruge mere vedvarende energi fra sol, vind og vand.
I mange udviklingslande laver folk imidlertid stadig mad over åben ild, og her handler det i lige så høj grad om at komme væk fra at bruge osende pindebrænde i køkkenet og i stedet lave mad på f.eks. et gaskomfur.

Så indfrielse af SDG7 har også (som de andre mål) flere vinkler, og hænger snævert sammen med fx SDG 1 og 2, som handler om at udrydde fattigdom og stoppe sult bl.a. ved at give flere adgang til energi, der kan lette deres dagligdag, og SDG 4 og 5, som handler om at bedre uddannelse og ligestilling mellem kønnene, for at skabe grobund for bæredygtig vækst, ved at få flere gjort dygtigere. Og målet har selvfølgelig en sammenhæng i f t SDG 3 og 6, når energiinfrastruktur for energi kan bidrage til at reducere sygdom og understøtte og forbedre vandforsyning.

SDG 7 og Danmark

I 1973 var Danmark for 95% vedkommende afhængig af een energikilde – importeret olie – og denne energikilde kom næsten udelukkende fra et sted, nemlig Mellemøsten. P.g.a. olieembargoen kom Danmark i en kritisk situation, som meget tydeligt påpegede den risiko, som der er ved at gøre sig afhængige af andre på vitale områder, som fx energi. Og dansk energipolitik har siden været præget af de traumatiske oplevelser omkring den første energikrise i 1973.

Den seneste energiaftale blev ultimo juni 2018 vedtaget i Folketinget og baserer sig på et bredt energiforlig, som skal danne basis for at indfri mål om uafhængighed af fossile brændsler i 2050.

Energiaftalen tager afsæt i, at det grundlæggende er markedet, som skal drive den grønne omstilling, og at vedvarende energi inden for en overskuelig fremtid vil være kilden til el-og varmeproduktion.

Energiaftalen dækker områder som vedvarende energi, energieffektiviseringer, forskning og energiregulering og omfatter 10 initiativer, der imødekommer SDG7:

  • Havvind i verdensklasse.
  • Vedvarende energi på markedsvilkår.
  • Lempelser af afgifter på el og omlægning af overskudsvarme.
  • Målrettet energispareindsats.
  • Modernisering af varmesektoren og håndtering af grundbeløbets ophør.
  • Styrket energi- og klimaforskning.
  • Danmark i front på eksport af grønne energiløsninger.
  • Et smart og fleksibelt energisystem.
  • Pulje til grøn transport.
  • Reserve til yderligere VE fra 2025.

solceller

Energi og byggeri

Regeringens oprindelige udspil til energiaftale blev kritiseret for at forbigå potentialet for energibesparelser i bygningsmassen, som imidlertid, omend ambitionerne kunne være højere, alligevel efter intens indsats fra branchen kom med i det endelige og bredere energiforlig.

Drift af bygninger tegner sig for 42% af vores samlede energiforbrug. Energiforbruget til drift går primært til opvarmning, ventilation og belysning. Dertil kommer det energiforbrug, der følger af bygningernes placering – transport, infrastruktur, servicefaciliteter, institutioner osv. Effektivisering af energiforbrug i bygninger spiller en afgørende rolle for, at vi kan nå de politiske mål.

Traumerne fra 1973 har haft stor indflydelse på de danske bygningsreglementer (BR), der er kommet siden da, og herigennem har Danmark manifesteret sig i en særposition som foregangsland inden for energioptimeret byggeri i Europa, med en gradvis raffinering og udvikling af rammerne for energioptimering af bygninger, baseret på de erfaringer, som vi har høstet siden.

For energihensyn har haft tydelige aftryk på den bygningskultur, der har taget form under de forskellige reglementer. Fx var vinduer før i tiden den største læk i en bygnings skal/klimaskærm, i f t energitab, indtil man begyndte at udvikle glas- og rammetyper, der blev lige så gode til at holde på varmen som de lukkede dele af en facade. Træk, som kan henregnes til bygningskultur, -teknologier og i nyere tid -reglementer, når man ser tilbage i arkitekturhistorien.

Formgivning af bygninger i de seneste årtier har været meget styret af sammenhænge som disse, mellem energiforbrug og opnåelse af gode dagslyskvaliteter, og vi skrev om dette allerede i publikationen “Arkitektur & Energi”, der udkom i 2006, som mange arkitekter og ingeniører tog til sig.

Dagslys og energi

Sikring af godt dagslys er en meget væsentlig faktor i strategier, der skal reducere bygningers energiforbrug i driftsfasen – og behandles dagslyset begavet, kan det naturligt indgå i strategier, der tillige sikrer god luftkvalitet – og dermed også reducere energiforbrug til ventilation og køling.

Historisk set har bygningers dagslysforhold været reguleret dels af glasteknologiens formåen, dels af arkitektoniske præferencer og endelig af energihensyn. Den visuelle kvalitet i et rum afhænger af, hvor præcist øjet kan opfatte rummets og objekters detaljer.

lys 1Den visuelle kvalitet er betinget af lysets geometri og dets luminansfordeling i rummet. Objekters synlighed forudsætter en tilstrækkelig belysningsstyrke. Samtidig skal kontrasterne være klare nok til at detaljerne kan ses. Kombination af diffust og rettet dagslys kan sikre et passende kontrastforhold og bedst mulig gengivelse af rummets og objekters form, tekstur og glans. Luminansfordeling skal passe til øjets adaptionsniveau, og må ikke have store forskelle hvis synsfunktionen skal fungere tilfredsstillende, og øjet ikke skal trættes.

Altsammen elementer, som er væsentlige, når man skal disponere dagslys i bygninger, der både tilgodeser komfort og funktion og samtidig ikke bruger for megen energi.

lys 2Da mundblæst glas i slutningen af 1800-tallet blev afløst af maskinelt fremstillet glas, kunne man formgive med langt større ruder end hidtil set, og dette slog for alvor igennem i modernismens fejring af lyset. Vinduerne blev bredere, hjørnevinduet kom til, rammer og sprosser var spinkle, og hvid var den foretrukne farve.

lys 3Fra slutningen af 1930’erne blev vinduesformaterne igen mindre, et fremherskende i arkitekturen langt ind i 1950’erne som afspejling af den almene samfundsstemning i krigs- og efterkrigsårene. I disse år udvikledes den forseglede dobbeltrude og det ensartede floatglas.

lys 4Glasteknologien var dermed klar til 1960’erne og endnu en ny bølge af rationel, moderne arkitektur med facader helt af glas, et samfund præget af optimisme samt vækst i levestandard og energiforbrug.

Men så kom oliekrisen i 1973 og slukkede illusionen om ubekymret vækst. Forskning og erfaring angav, at der blev tabt ti gange så megen varme gennem vinduerne som gennem muren, og fra 1977 måtte vinduer derfor kun udgøre 15% af etagearealet, iflg. BR.

lys 5Arkitekter protesterede over forringede dagslysforhold, og samtidig blev der anvendt 15 cm brede vinduesrammer, hvilket betød meget begrænsede glasarealer og gav anledning til betegnelsen ‘glughulsarkitektur’, der kendetegner især megen boligarkitektur fra 1980’erne.

lys 6Siden hen har ny teknologi forbedret vinduers isoleringsevne betydeligt og fra midten af 1990’erne gav BR mulighed for større glasarealer. Økonomien var stærk og optimismen stor, og glasfacader prægede arkitekturen i århundredets tredje modernistiske bølge.

Herved opstod der imidlertid nye udfordringer i f t sammenhængen mellem bygningers klimaskærm og deres æstetiske udtryk og tekniske kunnen, da det viste sig, at selv i et relativt køligt klima, som det danske, opstod der overophedning af indvendige rum p.g.a. de store glasfacader – og dermed behov for at køle bygninger mekanisk – med deraf følgende stigning i forbrug af elektricitet – som primært blev produceret v.h.a. fossile brændsler.

Meget byggeri af boliger og erhvervsbyggeri i 00’erne blev derfor præget af afprøvning og eksperimenteren i f t at teste energieffektive løsninger, m.h.p. at sikre både lavt energiforbrug og også høj komfort, forsåvidt lys- og luftkvalitet og temperaturer.

lys 7Også optimering af bygningers indretning m.h.p. at reducere energiforbrug samt integration af energiteknologiske løsninger i bygninger blev undersøgt i praksis, og betød, at dansk byggeri, i international målestok, var fremme på beatet og Danmark blev set på som foregangsland, når det handlede om den del af ressourceproblematikkerne, der hænger sammen med energi.

Som imidlertid, viste erfaringerne, ikke kunne stå alene, i en tid, hvor energi heller ikke længere kunne anskues isoleret som sådan, men nødvendigvis måtte indgå i en sammenhæng, der handlede om at reducere klimabelastning. Der opstod et behov for at se på bredere sammenhænge mellem energieffektivisering, indeklima og materialer for at sikre, at bygninger reelt kan anskues og formgives som CO2-venlige. Publikationen “Bygninger Energi Klima”, som udkom i 2008, omhandlede ingredienserne til en designstrategi for CO2-venlige bygninger, som mange danske rådgivere tog til sig.

Reguleringens betydning

Den energipolitiske aftale, der blev indgået i 2008, betød, at energiforbruget i nye bygninger skulle reduceres med mindst 75 % frem mod 2020.

I Bygningsreglementet fra 2010, BR10, blev der indført to frivillige lavenergiklasser, LE2015 og LE2020, som incitament for udvikling af energieffektivt byggeri. I BR15 blev LE2015 ophøjet til standard, mens LE2020 stadig var frivillig.

I BR18 blev den frivillige 2020-bygningsklasse introduceret, som er mere bredt funderet end LE2020, m h p at sikre byggebranchen en platform for innovation for fremtidens forventninger om lave energiforbrug.

Det fokus på energieffektivt byggeri, som denne regulering har underbygget, betyder at byggebranchen i dag er mere end parat til at håndtere allehånde energikrav og faktisk har presset på for at få lovgivningen på energiområdet yderligere skærpet. Og det betyder dertil, at vi i Danmark i dag kan håndtere bygningers energiforbrug så effektivt, at dén citron snart ikke kan presses yderligere.

Derfor vender byggebranchen sig nu i stigende grad over til at styre det energi- og ressourceforbrug, der går til at udvinde, fremstille og transportere de materialer, som bygninger bygges af, og de processer, der er i at bygge dem, for at komme længere i f t at udfase anvendelsen af fossile brændsler.

Ligesom bæredygtig energi allerede er en del af certificeringssystemet DGNB for Bygninger i kriteriet ENV2.1, der handler om Primærenergiforbrug (energiforbrug til produktion af energi) og LCA (livscyklusanalyse af byggematerialer), er det nu også på vej ind i næste udgave af BR gennem udvikling af en Frivillig Bæredygtighedsklasse, der er på tegnebrættet netop nu, i sammenhæng med det nye energiforlig.

Erfaringen viser altså, at når der reguleres fra højere sted, rykker byggebranchen i bæredygtig retning! Og når energibegrebet på denne måde bliver stadig mere bredspektret, giver det også mulighed for mere bredspektrede arkitektoniske løsninger og byplanmæssige helhedsgreb, der kan udfordre 00’ernes stereotype “guldkasser”, som øgenavnet var for de rektangulære glashuse, der med nærmest ufravigelige og forudsigelige planløsninger blev udløst af de forrige BR, ofte med diskutabelt indeklima. Populariteten kan læses om på “Alternativer til grimme kasser”.

Den æra har vi alle chancer for at overrule, med SDG’erne som driver, og skabe gode, bæredygtige bygninger og byer – og også igen at blive foregangsland og eksportere vores knowhow globalt. Go go go!

7.1

7.1 Vi er nødt til at bruge energi på transport, mad og produkter – og energiforbruget stiger, pr. borger – som der bliver flere af, på verdensplan. Samtidig er vi nødt til at reducere anvendelse af fossile brændsler. Der er noget at arbejde med

7.2

7.2 I DK betyder det, at vores energisystem skal redesignes til at kunne håndtere 100% vedvarende energi, så vi kan udfase forbrug af fossile ressourcer – fx via fossilfri byggepladser

7.3

7.3 Behov for innovation og udvikling af ennegieffektive løsninger! Også i byggeriet – Mer end 42% af vores energiforbrug er knyttet til bygninger, så der er masser af potentiale – og incitament!

7.A

7.A Flere partnerskaber og flere investeringer skal bane vejen for VE, energieffektivitet, bæredygtig brug af fossile brændsler, energiteknologi – og bygninger som energiproducenter

B 7

7.B Udvikling af energiteknologier og -metoder skal også ud til de mindst udviklede lande, små udviklingsøstater og udviklingslande, der ikke har adgang til havet

(Denne artikel blev første gang publiceret på Linkedin d. 04.07.18)

4 Replies to “VERDENSMÅL 7: BÆREDYGTIG ENERGI”

Leave a Reply

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s