VERDENSMÅL 9: INDUSTRI, INNOVATION OG INFRASTRUKTUR

TheGlobalGoals_Icons_Color_Goal_9

KADK 2018

VERDENSMÅL 9: INDUSTRI, INNOVATION OG INFRASTRUKTUR

Vi skal bygge robust infrastruktur, fremme inklusiv og bæredygtig industrialisering og understøtte innovation.
Det handler om at sikre infrastrukturer globalt, både fysiske og digitale, for at fremme mere bæredygtig samhandel og sameksistens, og om at arbejde mere bæredygtigt i fabrikker og virksomheder mhp. effektiv og miljømæssig fornuftig ressourceanvendelse.

Det handler også om at få vores samfund til at løbe rundt på en smartere måde – og bygge veje, jernbaner og havne, der gør os i stand til at handle med hele verden i stedet for kun vores lokalområde. Og nye metoder til at arbejde mere bæredygtigt i verdens fabrikker og virksomheder, så vi bruger ressourcerne mere effektivt og mere miljømæssigt fornuftigt. Og brug og spredning af viden og data.

Det er i sig selv af interesse for byggebranchen, både herhjemme og i f t de nationer, som vi omgiver os med – men det er måske endnu mere interessant at se på HVORDAN, for at kunne håndtere hastige forandringer og bygge og anlægge up to date, når nutidens løsninger i løbet af no time er yesterday’s news.

Inklusiv og bæredygtig industrialisering

I Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering går man i disse år målrettet efter at sikre, at fremtidens innovatører sætter deres skaberkraft i relation til de 17 verdensmål. Således har alle afgængere fra 2018 berøring med et eller flere verdensmål, hvilket blev markeret i den inspirerende udstilling af afgangsprojekter på Holmen, som har været åben for offentligheden hele sommeren – ved alle projekter var der en kort redegørelse for den bæredygtige mening med projektet, samt hvilke af de 17 mål de pågældende projekter havde arbejdet med.

Et interessant “benspænd” i f t SDG 9, som netop drejer sig om den forskning, innovation og udvikling, som er nødvendig for at indfri verdensmålene som sådan.

Vel var der ind imellem projekter, som måske ikke var helt faste i kødet omkring de verdensmål, som man havde designet i f t, men overordnet set er der næppe tvivl om, at det meningsskabende for løsning af globale udfordringer er en stærk driver for kreativitet, der kan blive til væsentlige indspark i sikring af inklusiv og bæredygtig industrialisering. Og udstillingen pegede på, at vi kan lade os inspirere af den helhedsorienterede arbejdsmetode, som man tilegner sig, når man uddanner sig som arkitekt eller designer, for at få innovation til at finde sted i byggeindustrien.

“Der er et presserende behov for løsninger. Vi ser de næste 15 år som kritiske, med forandring, der starter nu og accelererer over perioden. Business as usual er ikke en mulighed – at vælge at “sparke dåsen ned ad vejen” i løbet af de næste fire år vil sætte umulige miljømæssige og sociale belastninger i en hakkende global økonomi. Men hvis tilstrækkeligt mange ledere handler nu og sammen, kan vi skabe en anden vej, en som letter byrden på de knappe ressourcer og omfatter de parter, der endnu ikker er med i, eller som er udelukket fra markedet, til at bidrage til at løse nutidens politiske klagesange.”

Siger den kommission, som blev etableret i Davos i 2016, The Business and Sustainable Development Commission, i rapporten “Better Business – Better world”, af ledere og økonomer betragter som et af de væsentligste og tungeste udsagn om nødvendigheden af nytænkning af såvel teknologiske løsninger men i særdeleshed nye organisationsformer og forretningsmodeller, der kan understøtte de nødvendige, bæredygtige løsningsmodeller.

KADK-initiativet taler derfor direkte ind i, hvordan vi udvikler vores innovative kapacitet  i f t byggebranchen, og hvordan innovation finder vej ud i byggeriet.

Hvad skal der til?

I antologien Bæredygtig Global udvikling – FN’s 17 verdensmål i dansk perspektiv skriver Jørgen Rosted i afsnittet om SDG9:

“Der er stor forskel på hvordan etablerede virksomheder arbejder med innovative projekter og nye løsninger, og hvordan nye virksomheder gør det. Der er ret snævre grænser for, hvor store risici etablerede virksomheder kan tage, hvorfor det hører til sjældenhederne at etablerede virksomheder kommer med radikalt nye løsninger. I stedet fokuserer etablerede virksomheder på marginale forbedringer af eksisterende produkter og løsninger. Helt nye løsninger udspringer normalt af opstartsvirksomheder eller små virksomheder, hvor konsekvenserne af risikoen bedre kan vurderes og hvor flere forskellige finansieringskilder kan gå sammen om at tage risikoen.”

Den sandhed kender også byggebranchen i Danmark, så hvordan innovation forvaltes og forståes, er højt på agendaen i f t at møde de forandringer, som vi skal kunne forvalte for at skabe bæredygtige byer – vores evne til at innovere skal ongoing udvikles, hvis kvalitet og effektivitet skal kunne følges ad i fremtidens byudvikling, og også de måder, som vi tilrettelægger vore byggeprocesser på, kræver andet og mere af os, end business as usual.

En måde til at fremme innovationkan findes netop i den arkitektfaglige arbejdsmetode,som KADK tilsigter at fremme. I den bedste udgave af sig selv, er den arkitektfaglige arbejdsmetode en fænomenal driver for innovation og kan sagtens udvikles for andre brancher.

Men succes i f t bæredygtighed forudsætter alt andet lige, at mange flere, end tilfældet er, vender blikket væk fra, at bæredygtighed alene skulle handle om energieffektivisering, affaldssortering og bæredygtighedsmærkede materialer, altså specifikke løsninger. Det gør det OGSÅ – men at være obs på rammen for den kreative proces for udvikling af byer og bygninger rummer nye og forstærkede muligheder for at fremme innovativ tænkning i alle led i kæden og hos alle aktører – hvis man giver lov.

Dette fokus er afgørende, for at kvaliteten øges og fastholdes fra planlægning til færdigt byggeri. I DGNB er proceskriteret i dag nærmest forudsætningsstof for bæredygtig kvalitet i bygninger, og gennemgås i manualerne som det første, for at sikre præmisserne for den samskabelse, som kan fremme innovative bæredygtige koncepter og løsninger.

Metode til understøttelse af innovation

Vinterakademi er et ugelangt og årligt tilbagevendende akademi (2015 ff) for både studerende på kandidatniveau og nyuddannede med interesse for byggeri, byudvikling, ressourcer, digitalisering og adfærd. En af akademiets grundpræmisser er, at understøtte en tværfaglig praksis i byggeriet for at fremme samskabelse. For det er præcis nødvendigt, hvis byggebranchen skal kunne indarbejde bæredygtighed, ressourceeffektivitet og cirkulær økonomi i alle byggeriets faser, fra idé til færdigt byggeri.

Imidlertid kan tværfaglighed stadig være en udfordring for de respektive kulturer, som er involveret i byggeprocessser. Derfor skrev vi, i forbindelse med Vinterakademi en arbejdsmetode til cirkulær projektledelse, for at inspirere til hvordan samarbejde og innovation kan fremmes i byggeprojekter. Heri står der:

“… fra begyndelsen skal der tænkes helhedsorienteret i formgivning, teknologi, brugsmønstre, materialer og økonomi. Der skal disponeres mere tid i tidlige faser til løbende at vurdere og teste reelle muligheder for bæredygtighed, fremfor at disponere enkeltstående løsninger i projekterings- og udførelsesprocessen, hvilket kan få karakter af ’brandslukning’ og worst case fordyre projektet. Er bæredygtighedsaspekter integreret i udvælgelseskriterier og tildelingskriterier, kan bygningens miljømæssige og sociale kvalitet øges, idet produktkvaliteten ikke udelukkende vælges ud fra økonomiske prioriteringer.”

Sagen er, at beskrivelse af, hvad der er innovativt i dag, kan være forældet i morgen – og derfor er det vigtigste at sikre en arbejdsmetodik, der kan hjælpe den passende innovation på banen på de passende tidspunkter, og lade denne åbne for vurdering og validering af den teknologi og teknik, som kan svare på den aktuelle specifikation, inden for en udviklingsproces.

Det er samtidig meget væsentligt, for at sikre innovationen gennem en højere prioritering af de tidlige faser, at byggeriets aftaleforhold for alle parter opdateres til at kunne lade dette ske, parallelt med at rådgiverne er i færd med at forny deres redskaber til projektudvikling og -ledelse.

Også fordi at den teknologiske udvikling i det hele taget går så hurtigt, og aktørerne bliver flere og flere, at det kan være nødvendigt at sikre en vis konsistens i metodik og aftaleforhold gennem regulering, for at sikre en acceptabel kvalitet.

Det er selvsagt lige så vigtigt i denne sammenhæng, at sætte mål for at fremtidens fremtidens forsknings- og innovationspolitik skal styrke den teknologiske og den innovative kapacitet, så ny teknologi omsættes til bæredygtige løsninger og iværksætteri fremmes.

SDG9 kan anskues som et middel snarere end et specifikt mål – ligesom verdensmålene 4 og 17 er midler, til at fremme den nødvendige bæredygtige udvikling, og kvantificere og indfri en lang række indiskutabelt hensigtsmæssige verdensmål, fx 3, 6 og 7, samt 11, 12, 14 og 15, mens 1, 2, 5, 8, 10, 13 og 16 snarere er politiske strategier med mere værdimæssige mål for alle SDG’erne:

En ting er selvsagt at renovere eller etablere bæredygtig infrastruktur som sådan – men det tæller i den sammenhæng i særdeleshed at udvikle forudsætningerne for bæredygtige processer i udviklingsarbejdet. For i fremskridtets navn skal den måde vi arbejder på kunne tage hånd om allehånde løsninger i mange lag, som vi ikke kender i dag.

Der er meget politik i SDG9 – og herudover bevæger vi os ind i behovet for at innovere på vores aftaleforhold og økonomiske strukturer og valutaer – men det er en helt anden snak…..

 

GOAL_9_TARGET_9.1

9.1 Bæredygtig infrastruktur på tværs af regioner og grænser er nødvendig for global bæredygtig udvikling

GOAL_9_TARGET_9.2

9.2 Det handler om at skabe meningsfulde arbejdspladser og få alle med på bæredygtig industrialisering, der betaler sig

GOAL_9_TARGET_9.3

9.3 Er særligt rettet mod små virksomheder i udviklingslande, hvis muligheder skal forbedres – og når det sker, bliver de leverandører til bl a byggeri i DK

GOAL_9_TARGET_9.4

9.4 Partnerskaber og start-ups har store roller for det drive, der skal til skabe den nødvendige innovation i en bæredygtig byggebranche – og politik skal kunne understøtte den nødvendige udvikling

GOAL_9_TARGET_9.5

9.5 I byggebranchen skal forskning, udvikling og innovation indenfor teknologi stimuleres m h p at bygge og renovere bæredygtigt for en mangfoldig befolkning, der vokser, og der skal investeres heri

GOAL_9_TARGET_9.A

9.A Jo bedre og mere bæredygtig infrastruktur, jo mere konkurrencedygtig pris for bæredygtige løsninger og services i globalt perspektiv

GOAL_9_TARGET_9.B

9.B Gode eksportmuligheder for systemer, fx vindindustri, energieffektiv byggeskik, fjernvarmeløsninger og sikker vandforsyning – når den nødvendige politik herfor sikres

GOAL_9_TARGET_9.C

9.C Formålet er at fremme dialog, udveksle viden og information, samt at sikre retning – på den gode måde.

 

(Denne artikel er 08.08.2018 også posted på LinkedIn)

3 Replies to “VERDENSMÅL 9: INDUSTRI, INNOVATION OG INFRASTRUKTUR”

Leave a Reply

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s