VERDENSMÅL 11: BÆREDYGTIGE BYER OG LOKALSAMFUND

7

6.jpg

Byerne vokser. For at imødekomme væksten, overleve naturkatastrofer og/eller utilstrækkelig infrastruktur, skal fremtidens byer være inkluderende, sikre, modstandsdygtige og fleksible i f t klimaændringer og bæredygtige i f t brugen af ressourcer. Samtidig skal alle mennesker gives lige muligheder for at færdes i private, professionelle og offentlige rum, og rent miljø i byer og lokalsamfund skal sikre byboere god livskvalitet, sundhed og velfærd.

Mere end halvdelen af jordens befolkning bor i dag i byer og bymæssig bebyggelse, og i 2050 forventes dette tal at være 75%. Der sker overalt i verden en større vandring fra landdistrikterne til byer end omvendt, og de største bevægelser mod bycentre finder sted i Latinamerika, Asien og Afrika. Samtidig bliver vi flere og flere.

Derfor er SDG 11 et af de verdensmål, som rammer forholdsmæssigt flest mennesker i dagligdagen bredt over hele kloden – og af samme grund kalder målet på særdeles stor opmærksomhed i f t planlægning, udførelse og drift.

I Danmark har vi rundt regnet 300 byer med mere end 2.000 indbyggere. Udgangspunktet for at tage udfordringerne om bæredygtig udvikling op, er ikke ens fra by til by. Byernes størrelse, beliggenhed og muligheder er forskellige. Ligeledes er planlægningstraditioner og holdninger forskellige. Og løsningerne skal passe til de lokale forhold.

Byer er i de former vi kender ofte miljø- og ressourceproblematiske. Funktionsopdeling i byerne og mellem byerne betyder et højt og stigende transportbehov, og transporten og de mange andre aktiviteter i byer medfører stort energi- og ressourceforbrug, som fører til øget CO2-udledning.

 

Dermed udgør byerne og de måder, som mennesker bruger byer på, en proportionalt meget stor del af baggrunden for klimaforandringerne, og oversvømmede kældre og overbelastede kloakker er – i kombination med de store befæstede arealer på veje, pladser og udearealer, der forhindrer regnvandet i at sive ned i jorden – åbenlyse resultater af klimaforandringerne. Hertil kommer, at støj, luft- og jordforurening præger hverdagen mange steder, som følge af fx erhvervsaktiviteter i byer.

Byerne forværrer altså klimaudfordringen – men samtidigt er det i byerne, at løsninger på klimaudfordringen kan findes og udfoldes, ikke mindst i den måde byer bruges på.
Bæredygtig byudvikling og byfortætning er derfor nogle af de væsentligste indsatser med henblik på en bæredygtig fremtid, der kan gøres for at nedbringe byernes store økologiske fodaftryk / carbon footprint. Det handler SDG11 om, og processerne implicerer alle de øvrige SDG’er.

Den store udfordring med henblik på såvel social som miljømæssig bæredygtighed er, at bygge med høj tæthed og alligevel sikre, at byer er grønne, blå og sunde. Det gælder såvel ved planlægningen af byerne og byernes huse, som ved de tekniske løsninger omkring transport, vand, energi og affald. Heri ligger, at den overordnede byplan er den vigtigste forudsætning for bæredygtig udvikling – og heri indgår bygningerne, som afhængig af typologi og tilgang er dele af en samlet strategi.

 

Vejen ad hvilken

Klimaplaner, som fx Aarhus Kommune og København Kommune har udviklet, er udtryk for, at politikere og planlæggere tager klimaudfordringerne seriøst som grundlag for byudvikling.

Det er også trenden i andre byer verden over. København er med i C40-netværket, også kaldet C40 Cities Climate Leadership Group eller blot C40, et netværk af megabyer og andre storbyer, som har forpligtet sig til at mindske udslippet af drivhusgasser. Det verdensomspændende netværk blev dannet i 2005, og har i dag 96 medlemsbyer. I 2019 holder C40 klimatopmøde i København.

C40’s medlemmer er primært megabyer med over 3 mio. indbyggere, men også enkelte mindre byer som København medvirker som innovations- eller demonstrationsbyer. Selv om C40 byerne er meget forskellige og lokaliseret over hele kloden, står de over for ensartede udfordringer og kan bruge hinanden til at accelerere løsninger og dele viden i mindre netværk, hvor ”de svære snakke” kan tages, uanset nationalitet.

C40 byerne arbejder med et samlet carbon budget for frem mod 2050, der er i overensstem-melse med Parisaftalen. Lige nu udleder C40 byernes borgere i gennemsnit 9 ton årligt, dette tal skal ned på 3 ton årligt i 2020, for at nå et mål om netto-nul i globale udledninger i 2050, svarende til 1,5 grads målet i Paris aftalen.

 

C40-byer repræsenterer med denne indsats i 96 byer altså tilsammen mere end 700 mio. mennesker og står for 1/4 af verdens økonomi. Det giver et helt nyt perspektiv på, hvad der skal til for at flytte verden, når vi i stedet for at se på magtfulde nationer, ser på magtfulde partnerskaber, som fx byer.

Flere amerikanske borgmestre og guvernører havde dette i ryggen, og kunne, da Trump trådte til, nærmest tale i kor om, at uanset Trumps politiske standpunkt i f t klimaændringer vil partnerskaber mellem byer fremadrettet få større og afgørende positiv betydning for klodens bæredygtige udvikling, end Trumps fornægtelse af klimaforandringerne og afvisning af de internationale aftaler vil have af negativ betydning!

SDG 11 – en “paraply”

 

I bestræbelserne på at indfri SDG11 kommer vi omkring alle de øvrige SDG’er. Bæredygtighedscertificeringen DGNB for Byområder er i sagens natur direkte forbundet med SDG11 og den vej rundt et særdeles brugbart redskab til at arbejde henimod målsætningerne for 2030. Når vi ser på de enkelte delmål, ser vi udover sammenhængene til DGNB, også relationer til alle de øvrige SDGer.

 

GOAL_11_TARGET_11.1

11.1 Alle, der VIL have en bolig, skal kunne have en bolig, inden 2030 – en bolig som er sikker og kan betales.

Gennem denne målsætning adresserer SDG 11.1 både SDG 1 Afskaf fattigdom og SDG 10 Mindre ulighed.

Bæredygtig byplanlægning er en helt fundamental ingrediens i f t at sikre boliger og den vej igennem at reducere ulighed til gavn for alle. Danmark har lange traditioner for at bygge gode boliger, og siden 1920’erne har dansk boligbyggeri udgjort en humanistisk og arkitektonisk disciplin, der i sit grundlag er demokratisk og klasseløs og fortsat inspirerer til boligbyggeri verden over. Statslig regulering af byggeri gennem Bygningsreglementet (BR) har siden 1970’erne betydet et skærpet fokus på energioptimering og gennem de senere år tillige på indeklima til et niveau, som nu åbner næste generation af BR for en frivillig bæredygtighedsklasse.

I dag går nutidig byplanlægning dertil tættere på folks elementære behov i et forsøg på at øge livskvalitet i byerne, og nye måder at bo på vinder frem, der imødekommer mangfoldige familestrukturer og går længere end den standardiserede model (tre værelser, køkken og badeværelse), fx som fleksible boliger, som kan tilpasses forskellige faser af byboernes liv.

Der, hvor der med fordel kan lægges en indsats for at imødekomme 11.1, vil være i f t at planlægge for imødegå ghettodannelser i byerne og undgå slum i landdistrikterne.

GOAL_11_TARGET_11.2

11.2 Når bylivet bliver smart og lettere ved hjælp af forbundne løsninger og big data, vil den offentlige trafik blive (mere) attraktiv. Som for eksempel, når smarte trafiklys styrer trafikstrømmen og forhindrer lange køer. Samtidig kan mobilitetsløsninger rundt om i byen i alle dimensioner, bidrage til at livet kan blive mere effektivt og mindre miljøbelastende end i dag, hvor den konstant stigende mængde af privatbiler medvirker til at spilde menneskers tid i myldretrafik.

God sammenhæng mellem by, forstæder og landdistrikter er dertil en nøglefaktor for udvikling af bæredygtige byer – for at modvirke privatbilisme (hænger sammen med SDG 9 Industriel Innovation og Infrastruktur og SDG 13 Klimaindsats), fremme social lighed, og modvirke social eksklusion (SDG 10 Mindre ulighed). Implicit skal transport være til at betale for at undgå at marginalisere mindrebemidlede (SDG 1 Afskaf fattigdom).

Nye transportsystemer skal understøtte byudviklingen og gøre byen attraktiv for både boliger og erhverv. Her giver det mening at se på Fingerplanen, som har været styrende for udbygningen af hovedstadsregionen i over 70 år, og som alle dage har været så stærkt et princip, at det siden 2007 er ophøjet til officielt landsplandirektiv for hovedstaden og løbende kan tilpasses sin samtid.

Fingerplanen bygger på to grundlæggende principper: princippet om stationsnærhed, hvor centerfunktioner så som institutioner, indkøbsmuligheder samt boliger er placeret nær stationerne, samt princippet om grønne rekreative områder i kilerne mellem fingrene.

Den oprindelige Fingerplan var et skitseforslag fra 1947, der omsatte en klar vision til et letforståeligt plankoncept, som byggede på fremskrivninger og prognoser.

Overalt i verden kender fagfolk København for Fingerplanens enkle greb, ligesom den er kendt af mange danskere. En af dens udfordringer i dag er dog, at stationsbyerne er udfordrede, samtidig med at nye transportsystemer skal understøtte byudviklingen og gøre byen attraktiv for både boliger og erhverv.

DGNB for Byområder addresserer bl.a. 11.2 gennem de sociale kriterier 1.1 (Social mangfoldighed) og 4.1 (Bymæssig integration).

 

GOAL_11_TARGET_11.3

11.3 Danmark har et enkelt og klart planlægningssystem med en stærk decentraliseret ansvarsfordeling, udtrykt igennem Planloven og dens niveauer:

  • Kommunalbestyrelsen har ansvaret for den sammenfattende arealregulerende kommuneplanlægning og lokalplanlægningen med bindende retningsliner for grundejere.
  • Regionsrådet udarbejder en strategisk plan for den regionale udvikling.
  • Miljøministeren har ansvaret for gennem landsplanlægningen at sikre nationale interesser.

Det er en grundpræmis i planloven, at borgerne skal inddrages i planprocesser gennem demokratiske høringsprocesser på såvel kommunalt, regionalt som nationalt niveau. Før en kommunal plan, en regional udviklingsplan, et landsplandirektiv eller en landsplanredegørelse kan vedtages, skal der offentliggøres et forslag og en redegørelse for forslagets forudsætninger. Der skal fastsættes en frist på mindst 8 uger, hvor grundejere, naboer, foreninger, myndigheder mv. kan komme med indsigelse, bemærkninger, forslag eller protester.

 

Dette element skaber betingelserne for inklusiv urbanisering, hvor borgerne tages med på råd i f t udvikling af Danmark, og såvel SDG 10 Mindre ulighed som SDG17 Partnerskaber for handling adresseres. Historisk set har det vist sig, at borgerne føler sig bedst hørt, når de involveres i fremadskuende samskabelse fremfor tilbageskuende blot høres, når planer allerede er udviklet. Samskabelse ses oftere og oftere i forbindelse med strategisk (fremadskuende) planlægning (byfornyelse, kvarterløft, områdefornyelse, småbyer og landistrikter).

Om det derimod skaber betingelserne for bæredygtig urbanisering, kan være til diskussion i f t den seneste revision af Planloven af 2017, hvor den pt siddende regering, gennem en såkaldt modernisering, bl.a. åbnede op for “NYE MULIGHEDER (for byggeri) I KYSTNÆRHEDSZONEN OG I TURISMEERHVERVET”, et element, som er til stærk diskussion i byplankredse, der hæger om Danmarks landskabelige og rekreative kvaliteter og ressourcer. Stærke kræfter i byplankredesene plæderer for i stedet at forstærke fokus på integreret, bæredygtig og inddragende planlægning af bosætning og byer og taler dermed direkte ind i det nødvendige opgør med konventionel vækstfilosofi, som netop nu adresseres af 236 europæiske forskere inden for samfunds- og naturvidenskab, der mødes til en forhåbentlig banebrydende konference herom i Bruxelles.

Uanset hvad, kræver Planlovens processer, at der er en høj institutionel kapacitet til stede i f t forvaltning, kommunikation og samarbejde. De kræver også meget af civilsamfundet, hvor den danske foreningstradition historisk set har rustet danskerne til at indgå i dialog med myndigheder mm. Herved addresseres indirekte og fremadrettet SDG 4 Kvalitetsuddannelse, hvor vi i Danmark allerede har en høj grad ef institutionel kapacitet, som vi skal bygge videre på, og samtidig har vi måske en udfordring med at overføre erfaringer til udviklingslandene, uden “oversættelse”.

 

GOAL_11_TARGET_11.4

11.4 Arkitekter, byplanlæggere og landskabsplanlæggere har stærke følelser for, at verdens kultur- og naturarv skal prioriteres og bevares – for disse former for arv hjælper os med at forstå, hvem vi er og hvilke ressourcer vi har at gøre godt med. Ydermere viser det sig i stadigt stigende omfang, at byer, bydele og bygninger af arkitektonisk og byplanmæssig kvalitet er mere attraktiv og derfor har højere (økonomisk) værdi end tilsvarende uden attraktionsværdi.

Bygninger

Denne værdi er nødvendig at forstå, men vanskelig at konkretisere. Der er gjort flere tiltag i f t byggeri, bl.a. har Kunstakademiets Skole for Arkitektur arbejdet med at italesætte denne værdiskabelse i forbindelse med renovering og dermed bidraget til muliggørelsen af en særlig anerkendelse for bæredygtigt byggeri af arkitektonisk kvalitet, der bygger ovenpå certificeringssystemet DGNBs kriterium PRO 3.1 om Arkitektonisk værdi, og kaldes DGNB Diamant:

“Den danske version af DGNB Diamant vurderer, hvordan et projekt udvikler herlighedsværdier gennem behandlingen af sted, disposition og detaljering set i perspektiv af de klassiske arkitekturdyder funktionalitet, holdbarhed og skønhed. De klassiske dyder fortolkes i et bæredygtighedsperspektiv, der lægger vægt på hvordan projektets udformning, materialevalg og brug over tid kan skabe kvaliteter, der bidrager markant til bygningskulturen. Kvaliteterne bedømmes i forhold til omhu, klarhed og originalitet efter medlemmerne af bedømmelseskomiteens skøn.”

Byplan

I f t den mere overordnede planlægning af by og land er der ofte fokus på de kortsigtede og meget synlige gevinster i forbindelse med grundsalg eller salg af ejerlejligheder og kontorlokaler i realiserede byomdannelsesprojekter. Tilsvarende er der som regel fokus på de meget synlige omkostninger som f.eks. oprensning af forurening og etablering af infrastruktur. Sådanne synlige gevinster og omkostninger har opmærksomheden, når kommuner og private projektudviklere forhandler om vilkårene for byudviklingen – f.eks. om bebyggelsestætheder og byggeriets kvalitet.

Derimod overses det ofte, at en velplanlagt byudvikling, hvor et områdes kvaliteter bevares og styrkes, har en række indirekte og meget væsentlige gevinster for både kommune og boligejere i form af værdistigninger. Det gælder f.eks., når et nedslidt havneområde omdannes, når der åbnes op for nye, rekreative aktiviteter, når en genskabt sø tilfører et byudviklingsområde nye kvaliteter, eller når der etableres ny infrastruktur i et byomdannelsesområde (ex: “spontan” bynatur ved metrostation på Amager)

 

Sådanne tiltag giver ofte værdistigninger for boligejerne i og uden for området. Viden om værdistigninger af den karakter kan styrke dialogen mellem kommuner og private projektudviklere om finansieringen af f.eks. infra- struktur samt byrum og grønne områder af høj kvalitet og bør udvikles.

For vurderingerne viser, at der er mulighed for at opnå betydelige værdistigningsgevinster både i og uden- for byudviklingsområderne, når et områdes kvaliteter bevares og styrkes. Ved at sætte kroner og ører på værdistigningerne kan beslutningsgrundlaget i forbindelse med fremtidige byudviklingsprojekter forbedres.

Bynatur og naturbeskyttelse i byer skal ikke underkendes som elementer i sådan byudvikling, og udover betydning for (økonomisk) værdi mm danner biodiversitet den vej rundt også grundlag for f ex fødevaresikkerhed, som indirekte er adresseret gennem fx SDG 2 Stop sult.

Redskaber til påvisning af værdiskabelse ved god arkitektur og god byplanlægning er vigtige at få udviklet, og kan baseres på flere redskaber, der allerede findes, det er blot et spørgsmål om at prioritere – Danske Ark er allerede godt i gang med at italesætte dette gennem en stor indsats om Arkitektur med merværdi“.

 

GOAL_11_TARGET_11.5

11.5 Byplanlægning, der kan håndtere ustabilt vejr og stigende vandstand, og som modvirker slum og livsfarlige byggeteknikker, vil blive efterspurgt for at imødekomme katastrofer og minimere økonomiske tab over hele kloden.

Interessant nok viste den netop forgangne sommer, at det ustabile vejr i Danmark ikke alene, som hidtil antaget, handler om mere skybrud og flere oversvømmelser, men at også hedebølger og tørke kan få betydning for udvikling af Danmarks strategier for at øge resiliens dvs modstandsdygtighed overfor klimaforandringer.

I det hele taget er kloden mærket af en usædvanlig sommer i 2018, som kalder på en global, forstærket indsats for at imødekomme SDG13 Klimaindsats i fremtidens byplanlægning, foldet ud fx i fokus på infrastruktur (SDG 9) som sådan, i Danmark eksemplificeret gennem kloakkapacitet og LAR-løsninger, som indgår direkte i indfrielsen af SDG 6 Rent vand og sanitet og indirekte i SDG 2 Stop sult, som måder at fremme fx bynatur, der kan bidrage til biodiversitet og dermed fødevaresikkerhed (ex: High Line Park, NYC).

Indirekte bidrager klimabevidste byudviklingstiltag til mulighederne for at bygge og forbedre boliger og institutioner med gode indeklimaforhold, samt virksomheder og arbejdspladser med attraktive arbejdsmiljøforhold, hvorved SDG3 Sundhed og Trivsel og SDG 8 Anstændige jobs og økonomisk vækst adresseres.

 

GOAL_11_TARGET_11.6

 

11.6 Som allerede nævnt er der per definition et stort energi- og ressourceforbrug, samt en stor generering af trafik, affald, støj og forurening, når mange mennesker samles på et begrænset antal m2 i byer:

  • Det betyder et stort bidrag til CO2 udledning, NOX’er, VOC’er og negative effekter på folkesundheden, udover forurenet spildevandsudledning, som påvirker vandmiljøerne
  • Hertil kommer et anseligt træk på ressourcer fra den omgivende miljøer, fx som vi oplevede i sommeren 2018, at forbruget af vand i København under hedebølgerne betød et stort træk på vandressourcerne fra Nordsjælland og medførte et afbrændingsforbud sammesteds.
  • Luftforurening i byer når uacceptable højder i megacities som Shanghai, Beijing, New Delhi og Mumbai, og kan under uheldige vejrforhold genere astmatikere også på vore himmelstrøg.
  • Lysforurening, dvs. for meget lys ud i himmelrummet, kan have en destruktiv effekt ved at vende op og ned på mange livsformers rytmer og dermed påvirke fx fødevareproduktion negativt.
  • Støjforurening er bevisligt årsag til fx langsommere helbredelse, den mindsker effektivitet og forstyrrer vor nattesøvn.

Så god badevandskvalitet i midten af de største byer i Danmark bevidner, at vi allerede kan noget i f t SDG 11.6. Og anlæg af supercykelstier som fx i Odense og optimering af forhold for cykler i al bred almindelighed er helt klart væsentlige skridt til kontinuert at forbedre byernes miljø, når også kollektiv transport og tilgængelighed for alle optimeres.

 

 

 

Gennem opmærksomhed og optimering i f t byens miljøeffekter som fx disse indsatser, samt fokus på forsyningsveje ind og ud af byerne og sammenhænge til omgivelserne vil mange øvrige SDG’er kunne imødekommes, såsom:

DGNB for Byområder addresserer bl.a. 11.6 gennem det tekniske kriterie 1.2 (Affaldshåndtering).

GOAL_11_TARGET_11.7

11.7 Det er allerede adresseret i øvrige delmål i SDG 11, at grønne områder har betydning for kvaliteten af vore byer, når de indgår i strategier for klimatilpasning og i f t opretholdelse af biodiversitet. Dertil kommer betydningen af grønne, trygge og inkluderende områder for vores velvære og trivsel. Samt den økonomiske værditilvækst, som herlighedsværdi af grønne områder afstedkommer. Så: Grønt er godt for øjnene – for alle…

Der er forsket i sammenhængen mellem menneskets sundhed og vores fysiske omgivelser gennem de seneste ca 40 år. Og mange undersøgelser viser, at brugere, borgere og institutioner efterspørger stille, rolige og trygge oplevelser ved besøg i grønne områder, for at stresse ned. En række undersøgelser påviser derudover en tilsyneladende sammenhæng mellem brugen af grønne områder og graden af, hvor stressede beboere omkring et område er.

I et totalværdiperspektiv, for at reducere omkostninger i sygehusvæsenet og til stresshåndtering, samt fremme trivsel, vil investering i at fremme grønne, trygge og inkluderende områder derfor kunne betale sig.

Af samme grund har integrering af grønne områder i byudvikling været praktiseret i store almene boligbebyggelser i 50-60-70´erne, i kølvandet på Le Corbusiers visioner om lys og luft til folket, ovenpå forne tiders tætte og usunde karrebebyggelser – men på trods af den visionære tilgang, ofte med store og utrygge arealer som resultat, der ovenikøbet ofte er nedprioriteret rent økonomisk, fordi anlægsomkostninger er løbet løbsk og pengekassen er tom, når man er nået frem til at anlægge et byområdes grønne arealer.

 

Idag er fokus i regionsplaner, byplaner og lokalplaner derfor på at planlægge grønne områder før eller sideløbende med byggeri og/eller renovering, og i den bedste af alle verdener i samskabelse med alle brugergrupper, med det formål at sikre trivsel for alle, fx kvinder, der kan have særlige behov for kontemplative parkrum, samt sikre og velbelyste parkområder for at undgå overgreb, hvorved SDG 5 Ligestilling mellem kønnene addresseres.

DGNB for Byområder addresserer bl.a. 11.7 gennem det sociale kriterier 2.1 (Tryghed) og 4.1 (Bymæssig integration) og de tekniske kriterier 3.1 (Trafik og mobilitet) og 3.3 (Offentlig transport).

 

GOAL_11_TARGET_11.A

11.A Der skal arbejdes for at sikre sammenhængskraft, synergi og balance mellem byer og landdistrikter. Centralisering af menneskelig og finansiel kapital til de store byer bidrager til at landdistrikter affolkes og landsbyer og stationsbyer udtyndes, en tendens, som er forstærket anseligt gennem strukturreform og centralisering af funktioner og arbejdspladser i byerne, med lukning af rådhuse, skoler, kaserner, sygehuse / arbejdspladser uden for byerne som resultat. Samtidig falder antallet af arbejdspladser i landbruget.

Herved skævvrides balancen mellem by og land kontinuert, og diskrepansen mellem By og Udkanstdanmark skærpes. Vores sammenhængskraft bliver altså udfordret – hvilket ikke er hensigtsmæssigt for vores mentalitet og medmenneskelighed. For byerne har fortsat brug for fødevarer, energi og drikkevand fra deres opland, og friluftsliv og rekreative oplevelser, uanset at de i højere og højere grad bliver selvforsynende – så noget må gøres for at opretholde sammehængskraft mellem by og land..

Heldigvis er der tegn på modstrømninger, som kommer til syne i at Udkanstdanmark ikke længere kun omtales negativt – yderområder, udkantsområder, den rådne banan – men også neutralt – på landet, landdistrikter, landområder – og positivt – Vandkantsdanmark, Forkantsdanmark, Ressourcedanmark, den grønne agurk – tegn på, at segregering og stigmatisering er uønsket og at vi ønsker fredelige, ukorrupte og sammenhængende samfund, som imødekommer SDG 16 Fred, retfærdighed og stærke institutioner. Det kan vi i Danmark arbejde for gennem Planloven.

 

GOAL_11_TARGET_11.B

11.B Delmålet peger på behovet for at samle svar på byernes udfordringer og SDG11’s delmål i en integreret byplanlægning på tværs af konventionel silotænkning, og ydermere et særligt fokus på at øge inklusion (SDG 10 Mindre ulighed), sikre effektiv og ansvarlig brug af ressourcer (SDG 12 Ansvarligt brug og produktion) samt udvise modstandsdygtighed overfor klimaforandringer og katastrofer (SDG 13 Klimaindsats).

Her er en særlig udfordring i f t den konventionelle økonomiske forståelse, som er fremherskende, og som alle verdensmålene udfordrer i arbejdet for en bæredygtig fremtid. Det er i den sammenhæng glædeligt at se, at folkestemningen flytter sig i retning af større forventninger til ansvarlighed og omstilling i Danmark, iflg. Concitos klimabarometer for 2018:

“Det folkelige mandat til en ambitiøs grøn omstilling ser ud til at blive stadig stærkere. 73 pct. (mod 67 pct. i 2016) er helt eller delvist enige i, at grøn omstilling af Danmarks produktions- og forbrugsmønstre er en afgørende forudsætning for at skabe vækst og velfærd i fremtiden. 75 pct. (mod 70 pct. i 2016) erklærer sig helt eller delvist enige i, at den grønne omstilling gerne må koste penge og kraftanstrengelser på kort sigt, hvis indsatsen giver samfundsmæssig gevinst på langt sigt. Der er stadig størst opbakning til den grønne omstilling blandt oppositionspartiernes vælgere, men også betydelig opbakning blandt regeringsblokkens vælgere, hvor eksempelvis 67 pct. (mod 62 pct. i 2016) af Venstres vælgere og 72 pct. (mod 70 pct. i 2016) af Konservatives vælgere erklærer sig enige i, at omstillingen gerne må koste noget på kort sigt…”

Grøn omstilling vil sandsynligvis være et afgørende tema i det næste folketingsvalg – samt en udfordring af den konventionelle forståelse af vækst som katalysator for velfærd.

 

GOAL_11_TARGET_11.C

11.C Begrebet Livability har at gøre med definition af en række levevilkår, som tangerer hinanden, men kan variere i deres udlægning fra forskellige instanser. Fx omfatter kategoriseringen fra the Economist 30 kvalitative og kvantitative faktorer på tværs af fem brede kategorier vedr. Stabilitet, Sundhedspleje, Kultur og miljø, Uddannelse og Infrastruktur, mens Monocle rater på baggrund af sikkerhed, internationale forbindelser, klima, arkitekturkvalitet og bydesign, offentlig transport, tolerance, miljøspørgsmål og adgang til natur, gode forretningsbetingelser, proaktiv politikudvikling og lægehjælp. Gennemgående temaer, som kan indskrives i SDG 11 og sandsynligvis også har indgået i definitionen af samme, ligesåvel som DGNB for Byområder.

København har igennem flere år været at finde i toppen, når det handler om at være blandt the most livable cities, i h t sådanne lister, der tilstræber at identificere verdens mest beboelige byer med de bedste levevilkår, og Danmark er som sådan er et attraktivt samfund at leve i, set med omverdenens briller på. Det kommer af mange års praksis og blik for udvikling af bypolitik, og det har vi selvfølgelig grund til at være stolte over og glade for, og det er en væsentlig forudsætning for, at vi kan eksportere gode løsninger, at der er et godt afsæt og hjemmemarked for bæredygtige løsninger.

Den viden og erfaring om robuste byrum, resilient og bæredygtig byggeskik, byggeteknik og kvalitet i f t at modstå vejrlig, som Danmark besidder og evner, kan eksporteres og hjælpe lokalbefolkninger i udsatte områder til at bygge bæredygtigt og robust og modstå naturkatastrofer, selvsagt under forudsætning af vi i dialog og partnerskaber (SDG 17 Partnerskaber for handling) med vore aftagere formår at foretage den nødvendige “oversættelse” til lokale vilkår, i enhver henseende.

Men vi observerer også i Danmark tiltagende vækst i biltrafik, udgrænsning af ghettoområder med store sociale problemer, segregation og affolkning af provinsbyer og landsbyer.

Så der henstår selvsagt en debat om og stillingtagen til, hvilken rolle vi som samfund vil tage i f t at bygge bæredygtige byer og lokalsamfund, og hvilken værdiskabelse der er/vil være heri.

Regeringen har, med gode kræfters hjælp, for nylig lanceret Strategi for cirkulær økonomi, som skal fremme bedre (gen)anvendelse af ressourcer og forebyggelse af affald, og det er selvfølgelig et skridt på vejen. Det må bare ikke tage fokus fra, at vi fortsat, på den store klinge, har alle muligheder for at raffinere allerede stærke instrumenter for opbygning af institutioner, udfoldelse af fysisk planlægning, arkitektonisk kvalitet, respekt for livet, lavt korruptionsniveau, medinddragende tilgang til identifikation og løsning af problemer til at kunne bidrage væsentligt til at udvikle bæredygtige byer og lokalsamfund, også uden for Danmarks grænser og derved arbejde på at indfri SDG 11 og verdensmålene som sådan.

København har netop vundet værtskabet for UIA World Congress of Architects 2023. Kongressen, der er verdens største af sin slags inden for arkitektur, afholdes hvert tredje år, og København kan se frem til at få besøg af 10.000 arkitekter fra hele verdenen til kongressen.

I Akademisk Arkitektforening siger man:

”Vi er stolte over, at valget er faldet på København og glæder os til at byde alverdens arkitekter velkommen til Norden i 2023. Som arkitekter har vi meget at bidrage med til realiseringen FN’s 17 Sustainable Development Goals, og det vil vi arbejde på at vise frem mod og på kongressen sammen med vores partnere. Nordisk arkitektur, landskab, planlægning og design har meget at byde på, og vi ser frem til denne anledning til at dele viden og resultater med fagfæller fra hele verden. Beslutningen om at arbejde med bæredygtighedsmålene er ikke alene en sejr for de Nordiske lande men også en sejr for UIA”.

Med afsæt i FN’s bæredygtighedsmål får vi en unik mulighed for at synliggøre løsninger til bæredygtige byer og lokalsamfund fra nordiske arkitekter, der kan inspirere ude i verden og eksporteres. Den skal selvsagt gribes!

Go go go!

(Denne artikel blive første gang bragt på Linkedin 18.09.18 og på CSR.dk 24.09.18)

5 Replies to “VERDENSMÅL 11: BÆREDYGTIGE BYER OG LOKALSAMFUND”

Leave a Reply

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s