VERDENSMÅL 13: KLIMATILPASNING

TheGlobalGoals_Icons_Color_Goal_13

 

455_bluemarble_2014089_red
SDG13 handler om HVAD der skal gøres for at klimasikre i f t stigende vandstand og ekstremt vejr (SDG2), og om HVAD vi kan gøre for at tilpasse os klimaforandringer (SDG6) samt forudsige og formindske skader, gennem fx by- og landskabsplanlægning (SDG7, SDG11 og SDG15).

DGNB for Bygninger og for Byområder adresserer hvordan man i byggesektoren kan arbejde med klimatilpasning og derigennem imødekomme delmål af SDG13:

Men SDG13 vedrører også det store overordnede og gennemgribende WHY – HVORFOR er bæredygtig omstilling og klimaindsats nødvendig i den store, globale målestok, og i alle sektorer (bank-, bolig-, bygge- og anlæg-, energi-, finans-, fødevare-, hospital-, industri-, service-, social-, sundhed- og uddannelse-), privat såvel som offentligt?

Og det er et helt centralt spørgsmål. For grundlæggende skal modviljen mod at bryde med business as usual og mod at føre bæredygtig markedsøkonomi overkommes, så den globale opvarmning kan bremses! For vi skal handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser.

I oktober 2018 stod det klart, med den nyeste rapport fra Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC), at den globale opvarmning skal holdes helt nede på på 1,5 grader (og ikke 2 grader som tidligere antaget), i forhold til det præindustrielle niveau og udledningerne af drivhusgasser skal reduceres med mindst 45 pct. frem mod 2030 for at sikre bedst mulige vilkår for fremtiden.

Alligevel tøves der stadig… En stor del af forklaringen på denne frustrerende tøven knytter sig til den konventionelle – og fremherskende – forståelse af stigende økonomisk vækst som eneste mål for velfærd, samt mangelen på politiske visioner….

Men det er ikke et spørgsmål om at diskutere, hvorvidt vi skal have vækst eller ej. Det er et spørgsmål om at sikre en kvalitativ vækst, der er bæredygtig i forhold til alle tre dimensioner af bæredygtighed – den økonomiske, den sociale (samfundsmæssige i bred forstand) og den miljø-, natur-, og klimamæssige udvikling.

Verdensmålene kan anvendes til at udvikle og anvende sådanne bredere definitioner på vækst. Og det er nødvendigt, fordi:

“At begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader er ikke umuligt, men vil kræve en hidtil uset omstilling i alle aspekter af samfundet”

(Hoesung Lee, formand, Intergovernmental Panel on Climate Change, IPCC)

Et redskab vil være at føre et grønt nationalregnskab, som er en fælles betegnelse for et system af delregnskaber for miljø og økonomi, der opstilles i tilknytning til det traditionelle nationalregnskab og følger internationale retningslinjer udarbejdet af FN.

Det grønne nationalregnskab samler en lang række data om miljø og naturressourcer. På den måde kan det vise sammenhænge mellem økonomi og miljø. Det kan for eksempel vise, hvor meget ekstra affald der skabes, når eksporten eller privatforbruget stiger. Herved dannes et billede, hvor der hidtil har været et blindt øje i det traditionelle nationalregnskab, som på sigt vil give os mulighed for bedre at miljøbedømme den økonomiske politik

Men efter etableringen af det Grønne Nationalregnskab i Dansk Statistik i 2015, valgte den nuværende regering IKKE at tilgodese dette i finanslovsudspillet for 2018. Til trods for at:

“…Vi er nødt til at kunne skelne mellem vækstens kvantitet og kvalitet, dens omkostninger og udbytte, og mellem det korte og det lange sigt … Formålene bør være eksplicitte: Mål om ‘mere’ vækst skal specificere mere vækst af hvad og til hvad.”

Sagt af Simon Kuznets, den oprindelige ophavsmand til begrebet ‘Bruttonationalindkomst’ – og en indikation af, at vi skal vide HVORFOR det er nødvendigt, at udvikle bæredygtige rammer for markedsøkonomi for at holde den globale opvarmning nede på på 1,5 grader, for at vi kan definere HVORDAN vi kommer videre, og HVAD der skal til.

Fra 17 ton til 2 ton – til 0 ton.

Vi har i Danmark et kritisk højt forbrug, når det opgøres i klimaaftryk, og det belastes for en meget stor dels vedkommende af produkter, baseret på råvarer fra og forarbejdningsprocesser i de fattigste dele af verden. Herved placerer vi os i samme “liga” som mange andre velhavende, velorganiserede nationer, der historisk set har vækstet og stadig gør det.

De rigeste nationer skal reducere deres CO2 aftryk proportionalt mest. Samtidig med at fattigste skal udvikle sig bæredygtigt.

Med andre ord: Udviklingslandene kan ikke få det som i-landene har – og I-landene kan ikke beholde det! (Mogens Lykketoft)

Det er opad bakke at gøre DET aspekt til noget attraktivt, i en verden, der pt rammes af grimme og meget lidt bæredygtige tilfælde af grådighed:

(Weekendavisen 26.10.18)

Men forhåbentlig kan forretningscasen vække interesse i de rette fora og den vej rundt skabe ny forretning, som drøftet i adskillige fora ved det netop afholdte P4G (Partnering for Green Growth and the Global Goals 2030) topmøde i København – der er stor opbakning bag den bæredygtige omstilling (fokus på SDG’erne 2, 6, 7 11 og 12) fra det store erhvervsliv og det politiske liv:

“We need sticky messages and messengers”

Andrew Steer, CEO, World Ressources Institure on spreading word and action regarding sustainable development.

“The cost of acting is cheaper than the cost of not acting!”

Paul Polman, Unilever, om SDG’erne:

“We do not need business as usual – we need unusual business”

Lars Løkke Rasmussen

Adskillige interessante partnerskaber arbejder i den rigtige retning. Alligevel, på trods af det paradigmeskift, som P4G signalerer, kan man godt – hos nogle af de store repræsentanter på topmødet – blive i tvivl om, om forståelsen af hvordan bæredygtig udvikling bliver til god forretning, nu også er stærk, dyb og modnet nok til implementering af nyt lederskab og den langsigtede investering, for at få det til at ske.

For det haster – ifølge IPPC skal der nemlig handles NU, for at nedbringe vores CO2 aftryk – Vi skal fra 17 ton til 2 ton i DK, ideelt set skal vi faktisk helt ned på 0 ton, for at give råderum til at udviklingslandene kan komme i vej med bæredygtig produktion.

En nærlæsning af Concitos undersøgelser fortæller os, at byggesektoren spiller direkte eller indirekte ind i næsten alle de delmængder, som vores høje CO2-aftryk udgøres af, og derfor selvsagt vil udgøre et helt centralt indsatsområde for klimaindsats – ikke mindst fordi:

“Det skønnes, at det globale etagemeterantal vil fordobles fra 2020 til 2030, drevet af forbedret velfærd og befolkningstilvækst”

(Michael Havbro Faber, DTU, Joint Committee on Structural Safety, JCSS)

Mere end halvdelen af jordens befolkning bor i dag i byer og bymæssig bebyggelse, og i 2050 forventes dette tal at være 75%. Befolkningen i verdens byer vil stige fra 2,9 mia i 2015 (mere end 50% af jordens befolkning) til 6,4 mia i 2050 (75% af verdens befolkning). Samtidig vokser middelklassen fra 1,8 mia i 2010 til 4,9 mia i 2030, dels i takt med at vi bliver flere, dels i takt med at endnu flere løftes ud af fattigdom – hvilket vil afstedkomme støt stigende ressourceforbrug i fremtiden.

Byggebranchen har en afgørende rolle i denne omstilling, fordi byggebranchen står for:

  • 10-20% af samfundsøkonomien
  • 40% af energiforbruget
  • 30-35% af samfundets affald
  • 90% af tiden indendørs
  • påvirkning af flere generationer
  • meget stor del af forbrug af materialeressourcer

Det er i den sammenhæng helt uforståeligt, at Regeringen dels skrotter det Grønne nationalregnskab, dels ikke prioriterer byggeriet højere i sit klimaudspil fra oktober 2018. For der er et kæmpe potentiale for løsninger og indsats ved at gå til stålet i byggesektoren; New Climate Economy er betegnelsen for den omstilling og dens økonomi, der ligger i investeringer i at bygge og fornye byer og alt, hvad dertil hører i form af energi, transport, vand og bygninger, og den estimeres estimeres til at beløbe sig til 90.000.000.000.000 $!

Omstillingen og dens økonomi skal ledes bæredygtigt for at holde temperaturstigningen på max 1,5 grad, i 2030.

Det er sådan det er. Og det forudsætter øget fokus på og investering i bæredygtigt lederskab. Temaer, som vil blive behandlet i rigt mål på Buinding Green i Forum om få dage, hvor der både vil blive vist, talt og debatteret konkrete løsninger og bæredygtig ledelse.

Indtil da:

Hør eller genhør Connie Hedegaards mindeværdige peptalk fra 2012

– Go go go!
13.1 Bygninger, transport, industri og energiforbrug udgør 2/3 af årsagerne til stigende CO2 udledning – God, robust planlægning af byer og bygninger er derfor afgørende for reduktion og kapacitet

13.2 Tiltag mod klimaforandringer skal integreres i nationale politiske strategier og planlægning – og der er enormt potentiale i bygge- og byplanlægning!

13.3 Så vi kan bremse den globale opvarmning, tilpasse os klimaforandringerne, og forudsige og formindske skaderne, gennem byggeri og by- og landskabsplanlægning

13.A Handler om at Klimakonventionen skal føres ud i livet gennem støtte fra i-lande til u-lande til at tilpasse sig klimaforandringer – bla for at reducere antal klimaflygtninge

13.B Hvad vi kan i DK for at skabe vejen for klimasikring i bygninger og byer gennem politiske processer og regulering, kan inspirere i andre lande – og vice versa

3 Replies to “VERDENSMÅL 13: KLIMATILPASNING”

Leave a Reply

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s