VERDENSMÅL 14 – LIVET I HAVET

TheGlobalGoals_Icons_Color_Goal_14

IMG_0883-kopi

Vi skal bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer.

Verdenshavene dækker 71% af Klodens overflade – og Kloden er ét stort sammenhængende økosystem, hvor havet, atmosfæren og landjorden er tæt forbundet. Dermed har havet en meget større rolle for vores miljø, end vi måske allerede i dagligdagen går og tænker på, når vi kerer os om ressourcerne – idet:

  • Havene optager mellem 1/3-1/2 af den CO2, som vi udleder til atmosfæren, så hvis ikke vi havde havene, ville den globale opvarmning have været væsentligt større end den er – men der er en grænse for hvor langt denne buffermulighed rækker…og:
  • Når havene optager så stor en del af vores CO2-udledning, bliver de surere – og det betyder nedbrydning af koral- og stenrev – som iøvrigt heller ikke kan lide, at temperaturerne i havene stiger – for så dør de.
  • Uanset, at det kunne være meget værre end det er, betyder den globale opvarmning, at havene bliver varmere – og når de bliver det, reduceres havenes evne til at optage CO2. Så vi kan ikke bevidstløst regne med “bufferen” i f t vores CO2-udledning, for den reduceres gradvis.
  • Når koral- og stenrev nedbrydes, påvirker det levevilkår for planter og fisk og andre dyr i havene – og det påvirker så levevilkår for en meget stor del af verdens befolkning, der lever af revene.
  • Dertil kommer den forurening, som en stigende befolkning worst case vil forstærke, dels pga affald, som forringer grundlaget for fiskenes fødekæde og dermed vores fødevaresikkerhed, dels pga af næringssalte, som forringer biodiversitet og fremmer iltsvind.

Klodens naturlige kvælstofcyklus er i dag – hvad ikke alle ved – er endnu mere påvirket af menneskelige aktiviteter end kulstofcyklusen, og den er ved at udvikle sig til et langt større problem end CO2-udledningen – når begge dele yderligere påvirkes af stigende havtemperaturer og forsuring, har vi seriøs ballade for havmiljøet, som yderligere kan betyder endnu flere drivhusgasser, endnu mere forringet drikkevandkvalitet, endnu mere forringet biodiversitet, og mange flere forandringer i økosystemer, både til vands og til lands, end dem, som vi kender allerede.

I takt med at befolkningingen stiger, vil sameksistensen med havet blive påvirket i stigende grad, når byer ved kysterne skal udvikles til at kunne rumme endnu flere mennesker – så indsatsen for at bevare havene skal understøttes. En stor udfordring er imidlertid, at vi ved slet ikke alt det, som vi har brug for at vide, for dels at forstå havets betydning for vores miljø, og for dels at vide hvordan vi bedst muligt sætter ind.

Det kan i mange sammenhænge betyde, at vi overser, at havmiljøets kvalitet er en meget væsentlig indikator for den trivsel, som vi ønsker, også i fremtiden.

Så der er, udover indsats, behov for øget bevidsthed og handling i f t bevare og bruge havene bæredygtigt. Og SDG14 er et af de tre verdensmål – SDG12, 14 og 15 – hvor der især er rum til forbedring i f t Danmarks evne til at indfri verdensmålene senest 2030. Så der er noget at tage fat på, også for byggesektoren.

Byggesektoren og SDG14.

fullsizeoutput_2afb

Ikke alle delmål i SDG14 er direkte relevante for byggesektoren, men 14.1, 14.2 og 14.5 er delmål, hvor byggebranchen kan gøre en forskel.

I dette efterår 2018 oplevede Italien og i særdeleshed Venedig ekstremt vejr i et omfang, der ikke er set værre siden 2008. Kun fem gange er der målt over 1,5 m forhøjet vandstand i Venedig, og denne omgang var en af de fem.

Venedig er, som bekendt, bygget på træpæle i en lagune, og mange steder ligger husene ikke mere end én meter over dagligt vande. Hertil kommer, at Venedig synker, p.g.a. pladetektonik, der trækker Venedig nedad. Jordpladen, som byen hviler på, bliver langsomt, men sikkert presset ned under bjergkæden Appenninerne. Derudover falder jordbunden under Venedig fortsat sammen, selv om tidligere tiders grundvandspumpninger er stoppet. Disse processer forværres af oversvømmelserne, som der bliver flere af, som følge af klimaforandringerne.

I det hele taget fortæller historien om Venedig os, at byer anlagt på kunstigt land og tæt ved hav er sårbare, hvilket er et helt centralt tema i f t klimasikring (SDG13), og bør være en stærk faktor i f t fremtidens byplanlægning (SDG11) i en tid, hvor flere og flere kommer til at skulle bo i byer.

Det byggede miljø, herunder landbrug, byer og infrastruktur, etableres som regel på land – som oftest naturskabt fastland, men, som i Venedig, også på indvundet eller menneskeskabt land.

Der skal generelt udvises omsorg og forsigtighed, når bygninger eller bosættelser placeres tæt ved kysten, i kystmiljøer eller på vandet. På den anden side kan omhyggeligt anbragte forsknings- og læringsfaciliteter, som f eks. Vadehavscenteret (SDG5), i skrøbelige kystøkosystemer generere ny viden og bidrage til at øge bevidstheden om vigtigheden af at bevare havmiljøet.

DSC_0764

Grænsen er hårfin, og med den seneste revision af Planloven af 2017, (hvor den pt siddende regering, gennem en såkaldt modernisering, bl.a. åbnede op for “NYE MULIGHEDER (for byggeri) I KYSTNÆRHEDSZONEN OG I TURISMEERHVERVET”) er dette element til stærk diskussion i byplankredse, der hæger om Danmarks landskabelige og rekreative kvaliteter og ressourcer.

Der bør derfor altid foretages kvalificerede og kritiske vurderinger af forudsætninger for at bygge kystnært, fordi byggeri og bosættelse her påvirker havmiljøet.

Karakteriseringen af miljøbelastninger og påvirkninger af havmiljøet omfatter:

  • Fysisk tab – fjernelse eller ændring af dele af havbunden (tildækning og befæstning) som følge af menneskelige aktiviteter, der tilfører materiale eller permanente strukturer – fx i forbindelse med fundering (spunsning mv.)
  • Fysisk skade – skader, der påføres havbunden og havbundens strukturer ved men- neskelig aktivitet, som kan påvirke de organismer, der lever på eller i havbunden. Fysisk skade kan endvidere forstyrre eller ødelægge havbundsstrukturer som stenrev eller boblerev – fx råstofindvinding, herunder sand- og stenfiskeri, til beton mm.
  • Andre fysiske forstyrrelser – undervandsstøj, som påvirker dyrelivet, og affald i havet, fx gennem emballage og indpakning (plastic) af byggematerialer
  • Indgreb i hydrologiske processer – som fx væsentlige ændringer i temperaturforhold. Sådanne ændringer forekommer lokalt og påvirker normalt kun mindre vandområder. Det gælder fx ved udløb fra kraftværker, samt væsentlige ændringer i saltholdigheden fx ved faste anlæg, der hæmmer vandbevægelser og vandindvinding – fx ved bybygning og anlæg af infrastruktur.
  • Forurening med farlige stoffer samt systematisk og/eller forsætlig udledning af stoffer – Tilførsel af syntetiske forbindelser (pesticider, og antibegroningsmidler mm.) og biologisk aktive stoffer, samt ikke-syntetiske stoffer og forbindelser (tungmetaller og kulbrinter mm) – fx ved planlægning af landbrug og fødevareproduktion og vandtransport af byggematerialer
  • Tilsætning af næringsstoffer og organiske stoffer – tilførsler fra land fra diffuse kilder og punktkilder af fosfor og kvælstof mm., som kan føres med havstrømmene – fx ved planlægning af grønne områder, landbrug og fødevareproduktion.
  • Biologisk forstyrrelse – kloakspildevand, med mikroorganismer i form af virus, bakterier eller protozoer, som er skadelige for mennesker, da de kan forårsage mavetarminfektioner, såsom roskildesyge og kolera, samt luftvejs- og øjeninfektioner – fx ved planlægning af infrastruktur og bybygning.

(Kilde: Danmarks havstrategi)

Potentialer for byggesektorenDGNB for bygninger og DGNB for byområder adresserer specifikt 14.1 og 14.13 gennem visse kriterier, som har fokus på at mindske forurening fra bygninger og konstruktion af bygninger.

DGNB versus SDG 14

Byggesektoren kan derudover gøre meget for at medvirke til såvel at reducere temperaturstigningerne, som at bevare livet under vand, fx ved at reducere (kritisk) sandsugning til beton og bygge mere i træ, ved at reducere transport af byggematerialer og komponenter over lange afstande til søs gennem udvikling af lokale industrier og produktionsfaciliteter, og ved at afskaffe plastindpakning af materialer og komponenter for at reducere kilderne til ikke-nedbrydeligt affald, der ender i oceanerne.

Og ved landskabsdesign og byplanlægning kan byggesektoren arbejde for at sikre, at forurenende stoffer som pesticider, kvælstof og menneskeligt affald kan håndteres på stedet og ikke når ud i oceanerne, gennem god planlægning af kloaksystemer, overløbsbassiner og spildevandsanlæg, som er centrale dele af det byggede miljøs forhold til oceanerne.

vandkunstenAlt sammen aspekter, som naturligvis skal tages i ed, når København fremadrettet skal udvides med et stort byudviklingsområde ude i vandet, uanset om det bliver i den relativt massive og (kritisk) intensive udformning, som Regeringen og Københavns Kommune fornyligt præsenterede tankerne omkring.

Eller om det bliver en generøs og poetisk bydel, som føjer kvalitet til københavnernes København. (Illustrationen ovenfor er Tegnestuen Vandkunstens bud på en åben vision for byudvikling i Københavns havn, fra 1986)

Debatten om, hvad der er bedst for københavnerne og/eller erhvervslivet, tangerer en anden væsentlig debat, som handler om, hvad der er bedst for naturen og/eller landbruget. I begge spørgsmål er det som om at:

“Naturen i almindelighed og havnatur i særdeleshed har som regel kun ringe chancer, når den stilles op mod erhvervslivet”

(Katherine Richardson, om SDG14, i antologien “Bæredygtig global udvikling – FN’s 17 verdensmål i et dansk perspektiv“)

Der er behov for nye forståelser af værdiskabelse og langsynethed i vores økonomiske modeller, når ressourcerne skal sikres for vores efterkommere. Kate Raworth, som besøgte København for nylig (og hendes forelæsning kommer snart på dette link), præsenterer gennem Doughnut Economy en måde, som kan flytte os derhen, og spille attraktivt ind, både for udvikling af land og by – GO GO GO!

GOAL_14_TARGET_14.1

14.1 Omkring 40 procent af verdens have er i dag stærkt belastede af forurening, som stammer fra bl.a. indvinding til og produktion af byggematerialer og emballage til samme, fx plastic

GOAL_14_TARGET_14.2

14.2 Vi har 5% tilbage af tidligere tiders stenrev i DK; stenrev er vigtige for vore mange kyster, som filtre for forurening samt som habitater for fisk og planter; Byggebranchen kan bidrage med fx at bygge stenrev af sten, der fjernes i forbindelse med byggeri og anlæg, og restbeton.

GOAL_14_TARGET_14.3

14.3 Ikke direkte af relevans for byggesektoren – men som i alle andre tilfælde er den del af noget større, reduktion af CO2 udledning, som skal have opmærksomhed gennem forbedret videnskabeligt samarbejde på alle niveauer

GOAL_14_TARGET_14.4

14.4 Ikke et mål med direkte relevans for byggebranchen, men selvsagt vigtigt at retablere fiskebestande tilbage på et niveau, hvor de kan give deres maksimale bæredygtige afkast af hensyn til fødevaresikkerhed

GOAL_14_TARGET_14.5

14.5 Planlovens punkter vedr. klimasikring, kystbeskyttelse, strandbeskyttelse, beskyttelse mod oversvømmelse og planlægning i f t kystnærhed (hvor skal tages særlige hensyn ved udarbejdelse af kommune- og lokalplaner)

GOAL_14_TARGET_14.6

14.6 Der er masser af føde i havene, men det kræver langsigtet og demokratisk håndtering af fiskeriet, hvis der skal blive ved med at være nok – ikke af direkte betydning for byggebranchen, men væsentlig i f t fødevaresikkerhed

GOAL_14_TARGET_14.7

14.7 En vej at gå for at bevare havene vil være at gøre det attraktivt at håndtere have og kyster bæredygtigt – i det hele taget vil bæredygtig udvikling kunne styrkes gennem incitamenter i alle henseender

GOAL_14_TARGET_14.A

14.A Der er behov for mere forskning og mere vidensdeling for at bedre havenes tilstand – ikke af direkte relevans for byggebranchen i DK, men der er eksportmuligheder for de, der bygger i udlandet

GOAL_14_TARGET_14.B

14.B Små traditionelle fiskere skal have adgang til havressourcer og markeder – relevant for dansk byggeindustri, når det handler om at bygge faciliteter for fiskerne

GOAL_14_TARGET_14.C

14.C UNCLOS er en international havretlig konvention, der definerer nationers rettigheder og ansvarsområder i forhold til anvendelse af verdenshavene – den skal i spil – så må vi se på konsekvenserne for byggebranchen

2 Replies to “VERDENSMÅL 14 – LIVET I HAVET”

Leave a Reply

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s