VERDENSMÅL 15: LIVET PÅ LAND

Kandalama Heritance Hotel, Sri Lanka – et enestående værk, i symbiose med en enestående natur (George Bawa)

Vi skal beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, fremme bæredygtigt skovbrug, bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og tab af biodiversitet.

For naturgrundlaget er forudsætning at opfylde verdens befolknings nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.

Det vigtigste møde for naturen, FNs Biodiversitetskonference, er netop afsluttet i Sharm el Sheikh, hvor alle verdens lande har været samlet for at diskutere, hvordan vi kan stoppe den masseuddøen af arter, som naturen er udsat for i disse år – men biodiversitet har ikke den samme opmærksomhed som FNs Klimakonference, COP24, (der starter i Katovice, Polen i disse dage), selvom situationen for naturen er mindst lige så alvorlig for fremtiden.

Mere end 77 procent af landjorden – undtagen Antarktis – er forandrede på grund af menneskelig aktivitet – hvilket skal ses i f t, at for hundrede år siden var kun 15 procent af Jordens overflade brugt af mennesker til at dyrke afgrøder og opdrætte husdyr. Og fældningen af tropisk regnskov accelererer, samtidig med at bestanden af hvirveldyr – fisk, padder, krybdyr, fugle og pattedyr – er faldet med 60 procent siden 1970. I sommer viste forskning, at antallet af insekter i tyske naturparker var faldet med 75 procent på 27 år, studier fra USA og Costa Rica peger på den samme tendens. Og verdens største koloni af kongepingviner er skrumpet med 88 procent på 35 år, iflg. Verdensnaturfondens (WWF) Living Planet Index.

Diskussionen om tilbagegangen for dyr og planter har længe stået i skyggen af klimadiskussionen, uanset at aktivister, embedsmænd og forskere vil have fokus på problemerne og vedtaget en ‘Paris-aftale’ for biodiversiteten.

Den manglende opmærksomhed er uforståelig, fordi den ultimative konsekvens af manglende fokus og handling, hvis den nuværende udvikling fortsætter, er, at vi ikke længere kan leve af naturen, som vi gør i dag.

I rapporter fra International Panel on Biodiversity and Ecosystem Services (IPBES) vurderes det, at nedbrydningen af økosystemer har en negativ indflydelse på 3,2 milliarder menneskers liv her og nu, mens tabet af biodiversitet koster os over ti procent af det globale bruttonationalprodukt – altså alt det, der bliver tjent i verden – om året, og IPBES siger:

“Urgent and concerted action is needed to avoid worsening land degradation in the face of population growth, unprecedented consumption, an increasingly globalized economy and climate change. High consumption lifestyles in developed countries, coupled with rising consumption in developing and emerging economies are the dominant factors driving land degradation”

Et nyt element i WWFs Living Planet Index, (som er udkommet hvert andet år siden 1998), er netop beregningen af den globale værditilførsel, som naturen bidrager til. Naturen og dens økosystemer bidrager årligt med en økonomisk værdi på 125 mia $ på verdensplan, i form af fx råmaterialer og fødevarer. Det astronomiske beløb, der svarer til 820 billioner kroner, illustrerer vigtigheden af naturen og den værdi, som vil gå tabt i tilfælde af økosystemers kollaps, som vi bevæger os mod med stadigt hastigere skridt.

Perioden siden Anden Verdenskrig, er den periode, hvor naturen er blevet presset mest over evne, og samtidig den periode, hvor den globale levestandard er steget mest. Det giver et billede af presset på såvel naturressourcerne, som vilkår for velfærd i globalt perspektiv, som Kate Raworth viste i forbindelse med sin forelæsning om Doughnut Economy i København, primo nov 2018:

Iflg. Raworth indgik Jordens naturressourcer (råstoffer og energi) som økonomiske faktorer i definition af produktion i gængse økonomiske teorier, lige som arbejdskraft og kapital i forskellige indbyrdes forhold, indtil udgangen af 1900-tallet. Men fra da har jord enten ikke indgået, eller er snævert blevet betragtet som kapital i dominerende økonomiske teorier. Og det har haft den konsekvens, at mainstream økonomi i dag ikke beskæftiger sig i nævneværdig grad med naturressourcer som økonomiske faktorer – på trods af at det er planeten, der forsøger os, og solen, som giver os energi.

Det er ikke godt. For det betyder, at miljømæssig belastning af økosystemer og biodiversitet almindeligvis ikke får opmærksomhed, før belastningen bliver så graverende, og den økonomiske skadevirkning så massiv, på grund af voksende byer og bosættelser, landbrug, minedrift og et forandret klima, at det bliver meget kritisk…

Bestræbelsen på at sætte faktiske tal på og vurdere værdien af de naturlige økosystemtjenester i WWF’s seneste rapport om biodiversitet, sker for at få konventionelt tænkende beslutningstagere i tale.

For noget skal gøres. Således, at gængs forståelse af muligheden for opfylde verdens befolknings nuværende behov uden at kompromittere fremtidige generationers muligheder, vil være, at bæredygtig omgang med naturressourcer bliver en uomgængelig præmis.

Et økosystem omfatter samspillet mellem de levende organismer og deres fysiske omgivelser og kan have høj eller lav biodiversitet. Økosystemtjenester er en betegnelse for de ressourcer og goder, som mennesker og samfund får fra naturens økosystemer. Hvis værdien af økosystemtjenester i f t samfunds- og markedsøkonomiske forhold, og de omkostninger, der er ved at ødelægge økosystemerne, kan konkretiseres i kr/øre, kan det måske fremme den nødvendige forståelse – og det arbejdes der på.

Fx er Natural Capital Accounting et begreb, der dækker forskellige tilgange til værdiansættelse af økosystemtjenester, og en af dem er Environmental Profit & Loss (EP&L), som vil kunne understøtte udviklingen af Grønt nationalregnskab (SDG13 Klimatilpasning).

En EP&L-analyse tilstræber at redegøre i finansielle termer for de økosystemtjenester, som en virksomhed, dens forretningsaktiviteter og hele dens værdi- og forsyningskæde er afhængig af, og er en analyse af den miljøpåvirkninger fra vugge-til-port. “Profit” henviser til enhver virksomhedsaktivitet, der gavner miljøet, og “Loss” henviser til aktiviteter, som har en negativ indvirkning på miljøet. I byggesektoren kan det, meget forenklet, være positiv miljøpåvirkning som fx altid at anvende certificeret træ, versus negativ miljøpåvirkning som fx ukritisk altid at bygge af beton. En EP&L analyse kan tegne et billede af de reelle omkostninger ved at drive forretning, da opgørelsen så også vil afspejle miljøomkostninger.

Det kan kræve og betyde et skifte i mindset, fra fortidigt fokus på Shareholder Value, over nutidigt fokus på Shared Value, til en fremtidig forståelse af (Eco) System Value (illustration fra Future Fit – Se SDG8 Anstændige jobs og økonomisk vækst)

Selvom vi er midt i dette skifte, er det ikke noget, der tager konkret form i løbet af nærmeste fremtid i en dansk byggesektor, der ikke bevæger sig hurtigt. Så – hvad kan byggesektoren gøre konkret, for at sigte mod målet og fremme sagen, sideløbende med – og understøttende – at mindsettet er under forandring?

Byggesektoren og natur hænger sammen på en række områder, hvor der hver kan lægges indsats og formgivning og udførelse:

• Der bygges byer, bosætning og bygninger i natur, og der skabes ny natur i byer, bosætning og bygninger.
• Der anvendes naturresourcer til at fabrikere byggematerialer af
• Naturen i sig selv inspirerer til formgivning af byer og bygninger
• Naturen fremmer livskvalitet

Der bygges byer, bosætning og bygninger i natur – og der skabes ny natur i byer, bosætning og bygninger.

At udvikle byområder og bygninger, som kan bæredygtighedscertificeres i f h DGNB, er  skridt på vejen til at imødekomme SDG15 delmål:

Og der kan gøres mere endnu:

Al den stund, at vi bliver flere og flere i byerne, er der behov for stadigt ongoing byudvikling, og tilsvarende bliver behovet for at skabe grønne rum i byen væsentligt.

Udvikling af greenfields, dvs. inddragning af “jomfrueligt” land til byudvikling, bør holdes så lav som mulig, for fortsat at sikre opland med mulighed for fødevareproduktion til de voksende byer (SDG11 Bæredygtige byer og lokalsamfund). Strategier er fx istedet at udvikle nedlagte eller funktionstømte industri- eller infrastrukturområder, som fx High Line Park i New York, Ruhr-området i Tyskland, La Ligne Vert i Paris, revival af hele bydele i Detroit eller, som vi kender herhjemmefra, Nordkraft i Aalborg og Centralværkstedet i Aarhus.

Planlægning og udvikling af nye bosætninger eller byområder bør sikre bæredygtige forhold for lokale økosystemer, flora og fauna, der kan fremme lokal biodiversitet og fx sikre fødevareproduktion. For at beskytte, genoprette og støtte økosystemer og biodiversitet kan bosætninger og byområder fx omfatte levesteder for planter, insekter og dyr (SDG2 Stop sult) som fx i Berlins nedlagte lufthavn, Tempelhof, der er omdannet til nye parkområder.

Landskabsdesign i bygninger og bebyggelser, herunder plæner og indendørs grønt kan baseres på lokal flora og fauna, således at planterne vil interagere med og støtte lokale økosystemer. I eksisterende bebyggelser og byområder bør der etableres steder, der gør det muligt for plante- liv, insekter og dyr at eksistere sammen med det byggede miljø. Eksempler kan findes i alle skalaer, fra lommeparker og insekthoteller til omfattende planlægningsbestræbelser for at etablere naturknudepunkter i storbyer.

Bygninger, der er omsorgsfuldt placeret i sårbare økosystemer eller i naturparker, kan udformes til at øge bevarelse af naturelementer, og iøvrigt fremme bæredygtig turisme og offentlighedens bevidsthed. Kandalama Heritance Hotel i Sri Lanka er et eksempel herpå.

Der anvendes naturresourcer til at fabrikere byggematerialer af

Byggebranchen kan fx bidrage til at fremme bæredygtigt skovbrug og bekæmpe skovrydning ved alene at anvende certificeret træ fra bæredygtige kilder og ved generelt at anvende materialer, der er vedvarende og bæredygtige, og ikke kompromitterer biodiversitet og naturlige levesteder for flora og fauna (SDG12 Ansvarligt forbrug og Produktion).

Byggeri af (certificeret) træ er aktuelt et stort tema i de danske diskussioner om bæredygtigt byggeri, og på Building Green 2018 i Forum præsenterede Andrew Waugh fra Waugh Thistleton Architects i UK stor knowhow indenfor træbyggeri i flere etager, hvor vigtige erfaringer bl.a. er:

Ingen støj i byggeprocesser, rolige og lette byggeprocesser, reducerede fundamenter, god lydreduktion, træhuse bliver aldrig meget varme eller meget kolde, så indeklimaregulering er mest af alt et spørgsmål om ventilation, folk sover bedre, trives bedre og arbejder mere i træhuse, og ikke mindst, træbyggeri rummer stort potentiale for forbedring af byggeriets produktivitet!

Hertil kommer, at hvis produceret under bæredygtige vilkår, kan træ som konstruktionsform allerede inden for nær fremtid blive et leveringsdygtigt alternativ til betonkonstruktioner, som kan blive ramt af, at grus- og sandressourcer er ved at blive knappe.

Det summer iflg beregninger, som Waugh Thstleton Architects har udarbejdet, op i så meget potentiale for bæredygtigt byggeri i træ, at hvis 80% af alt boligbyggeri bliver opført i træ i UK inde for de næste 10 år, vil UK indfri målsætningerne for Kyoto-protokollen… og presset på naturen vil mindskes…

Naturen i sig selv inspirerer til formgivning af byer, bosætninger og bygninger

Naturlove, de givne muligheder og ressourcer, samt kulturelle forhold, har altid, frem til moderne tid, været forudsætninger for bosætning og bydannelse. Ekstravaganza og forbrug, der oversteg det forhåndenværende ressourcegrundlag, var for magthavere, adel og de rige, mens størstedelen af den almindelige befolkninger levede (langtfra altid af lyst eller frivillighed) i balance med naturressourcerne. Billedet har – som bekendt – ændret sig i vores tid, med befolkningstilvækst og stigende velstand, som har givet anledning til den store acceleration, der udfordrer de kommende generationer.

Pointen i f t SDG15 (udover at accelerationen skal bremses), ligger i fokus på balancen med naturressourcerne, som en strategi for at indfri målet, og det kan forsåvidt formgivning af byggeri gøres ved fx:

• at mime/spejle/imitere landskaber ved indpasning af bygninger og bebyggelse, som fx Dansk Folkeferies kendte feriebebyggelse på Malta, der er bygget af den lokale sandsten og omhyggeligt, indpasset, proportioneret og detaljeret i f t klima, terræn og anvendelse, således at så få ressourcer som muligt anvendes på indeklimaregulering og transport og produktion af materialer, samtidig med at bebyggelsen fungerer fremragende i f t sikring af velvære, for dem, der benytter den. Millieha Holiday Center er tegnet af Hans Munk Hansen, med stor baggrundsviden om “Architecture without architects” som inspiration.

• at imitere naturens egne konstruktioner, hvis mønstre og strategier har fungeret altid, i materiale- og komponentløsninger, konstruktioner, m.h.p. at optimere styrkeforhold, karakter, volumen og råstofforbrug, også kaldet Biomimichry, innovation inspireret af natur. Som fx. de to olympiske anlæg i Beijing, “Water Cube” National Aquatics Center, designet af PTW Architects og “Bird’s Nest” National Stadium, designet af Herzog & de Meuron, hvor statik og klimaskærm er inspireret af naturfænomener.

Naturen fremmer livskvalitet

Og så skal det fremhæves, at natur er god for helbredet (som bl.a. skrevet om, i artiklen om SDG3 og omfattet af designtankegangen Healing Architecture). Udover, at der i forskning fra natur- og biovidenskabelige institutioner efterhånden er en vis evidens for naturens gavnlige indvirkning på psyke og fysik, som understøtter og argumenterer for et stærkt fokus på integreret grønt i planlægning af byer, bosætning og bygninger, så indgår naturen også som core i nogle af de nyeste trends inden for udvikling af lederskab, fx Bæredygtig ledelse / ledelse med hjertet og Regenerative leadership.

Regenerative Leadership præsenterer en forskningsbaseret ramme for ledelse, der går længere end bæredygtighed. Teorien er ny, og stammer fra en systematisk, kvalitativ undersøgelse af succesfulde ledere i virksomheder, samfundsbureauer, regeringer og højere læreanstalter. Undersøgelsens store konklusion, der deles af alle de deltagende ledere, er, at vi ikke kan skabe et velstående, retfærdigt og bæredygtigt samfund ved at fokusere på de adfærd, der har ført til vores nuværende og ofte kombinerede miljømæssige, sociale og økonomiske udfordringer.

Konklusionen af forskningen er, at den dysfunktionelle adfærd, der har givet anledning til disse udfordringer, stammer fra et dybere problem med ro i den menneskelige bevidsthed. Som reaktion på denne udfordring foreslår Regenerative Leadership en praktisk tilgang til at aktivere det kritiske `indre arbejde ‘, hvor vi skal engagere os som enkeltpersoner, organisationer og samfund for at’ omdefinere hvem vi er således, at vi kan omdanne det, vi gør ‘.

Blandt andet indebærer denne indre tankegang at genoprette forbindelse til en dybere naturforståelse af mening og formål i vores liv.

De ledere, der deltog i undersøgelsen, siger, at dette skift i fokus har givet dem mulighed for at medvirke til nye løsninger på gamle problemer og integrere deres personlige og faglige liv på en måde, der har gjort det muligt for dem og deres organisationer at træde mere let på planeten. Illustrationen stammer fra Regenerators.co, som praktiserer og formidler ledelsesstilen.

Måske har vi her en nøgle til at booste det nødvendige paradigmeskift yderligere – samt løse cirklens kvadratur, i f t SDG8 (Anstændige jobs og økonomisk vækst)… Og også sigte på at højne Danmarks evne til at indfri SDG12 (Ansvarligt forbrug og produktion) og  SDG14 (Livet i havet), hvor der kan gøres meget mere….

Go go go!

15.1 Vi skal kunne værdisætte naturens kapital og ydelser, således at det bliver uimodsigeligt at gøre en indsats for at bevare og genoprette økosystemer, fx skove, vådområder, bjerge og områder med mangel på vand

15.2 Af flere grunde: Dels binder skov C02, dels sikrer skov mulighed for biodiversitet, dels leverer skov træ til at bygge (mm) af, dels er skov med god for psyke og fysik

15.3 Vi skal stræbe mod at opnå en verden, hvor jordkvaliteten er i balance – hverken mere eller mindre…

15.4 Bjergene er et skatkammer for bla materialer til at bygge af – “høst” skal være bæredygtig for fremtidens skyld

15.5 WWF’s seneste rapport om biodiversitet sætter tal på og vurderer værdien af de naturlige økosystemtjenester – og det er nok sådant, der skal til, for at skabe mer opmærksomhed på udfordringen

15.6 Så de kan bruges konstruktivt og efter hensigten – væsentlig ingrediens i by- og landskabsplanlægning, både i f t fødevare- og øvrig produktion, rekreative kvaliteter og (bæredygtig) drift

15.7 Ingen street credibility til nogen som helst, som giver sig af med at indsamle, forulempe og handle beskyttede dyre- og plantearter – ej heller selvom delmålet ikke er direkte relevant for byggebranchen

15.8 I by- og landskabsplanlægning handler det fx om at være opmærksom på at foreskrive hjemmehørende flora, når der skal plantes samt fx at sikre faunapssager mm for at styrke eksisterende dyreliv

15.9 Inden 2020 skal der integreres økosystem- og biodiversitetsværdier i national og lokal planlægning – for DKs vedkommende Planloven

15.A Metode til at opgøre ‘Environmental Profit and Loss’ kan måle, værdisætte og rapportere miljøbelastning fx ved byggeri og derved bidrage til en bevidstgørelse om den nødvendige finansiering til at bevare og bruge økosystemer bæredygtigt

15.B Bl.a. fordi vi skal til at bygge meget mere af træ

15.C Ikke af direkte relevans for byggebranchen – men: Stop krybskytteri og ulovlig handel med beskyttede arter!