VERDENSMÅL 16: FRED, RETFÆRDIGHED OG STÆRKE INSTITUTIONER

TheGlobalGoals_Icons_Color_Goal_16

orgosolo-01_2010-09-27

Vi skal støtte fredelige og inkluderende samfund. Give alle adgang til retssikkerhed og opbygge effektive, ansvarlige og inddragende institutioner på alle niveauer.

SDG16 opfattes globalt som et kontroversielt, vanskeligt og helt afgørende Governance mål – dvs. et politisk mål.

Menneskerettigheder

Down to basics er Menneskerettigheder det helt centrale tema i SDG16 – og udgør ret beset grundlaget for Verdensmålene som sådan – og menneskerettighederne kan anvendes til at guide den praktiske gennemførelse. Eksisterende civile, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder er reflekteret i delmålene, og det tværgående princip om ’leaving no one behind’ afspejler menneskerettighedernes grundlæggende principper om ligebehandling og ikke-diskrimination.

Som hjemmehørende i trygge og demokratiske Danmark er der alligevel nogle, der sætter spørgsmålstegn ved relevansen af målets indhold, for os som danskere, og for Byggebranchen som sådan. Og også spørger ind til, hvad en dansk indsats har af betydning for skrøbelige og konfliktramte stater, og hvorfor den skal prioriteres.

Processer

Der er fire motiver, der kan danne retning for en indsats, som bør vedkomme os alle, tre af dem ud fra en global betragtning:

  • Vore forbrugsmønstre, i de udviklede lande, trækker på ressourcer i udviklingslande i et omfang, der sætter disse under pres, og kan betyde utryghed og terrorisme, som har indflydelse på indvinding, håndtering og forsyningssikkerhed af råstoffer til produktion af byggematerialer – aspekter, der tapper ind i SDG1 (Afskaf fattigdom), SDG2 (Stop sult) og SDG12 (Ansvarligt forbrug og Produktion).
  • Vore forbrugsmønstre, i de udviklede lande, trækker på arbejdskraft i udviklingslande i et omfang, der ligeledes sætter disse under pres, og kan betyde misbrug af skrøbelig arbejdskraft, børnearbejde og menneskehandel, samt medvirke til uro og konflikt og afstedkomme store flygtningestrømme, med risiko for udnyttelse af migrantarbejdere i fx byggeindustrien – aspekter, der rører ved SDG5 (Ligestilling mellem kønnene), SDG 8 (Anstændige jobs og økonomisk vækst) og SDG10 (Mindre ulighed), og som for nylig var på dagsordenen i forbindelse med den omstridte Marrakech 2-erklæring om “Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration”
  • I en globaliseret verden er der konstant flow af opgaver, projekter og arbejdskraft over nationalstatsgrænser, og kulturelle forskelligheder påvirker etik og moral i håndtering heraf. Byggebranchen har ry for at være en af de mest korrupte brancher i verden, uanset at Danmark samtidig har ry for at være et af de mindst korrupte lande. Der er potentiale for at udbrede den danske model, men også i Danmark skal korruption, bestikkelse, kartelsager og andre former for organiseret kriminalitet undgås, og udbud (og tilbud) skal være gennemsigtige, og sikre ordentlige indkøbsprocesser, arbejdsforhold, uddannelsesmuligheder og forretning som fundament for sund konkurrence i hele ejendoms-, bygge- og anlægsbranchen.

Og et fjerde motiv har en endnu mere national retning:

  • Uanset vores status og selvforståelse af Danmark, som værende en robust nation, er det altid sundt og relevant at se inderigspolitisk og samfundsansvarligt indad i Danmark, for at sikre at alle er med, og at der ikke er områder, hvor det halter med fred og retfærdighed – også i byggebranchen. Og fremskridt, der allerede er opnået, må ikke tages for givet, for en fortsat sikring af velstand i Danmark.
Konkretisering

Udover fundamental etik og moral, knyttet til byggeprocesser som sådan, omfatter også selve designprocessen og bygninger som sådan potentialer for at understøtte indfrielse af SDG16.

Bygninger og byområder, certificeret med DGNB, kan hjælpe danske bygherrer med at bidrage til SDG16, særligt i forhold til at skabe tryghed og inddragelse af borgere. DGNB, som system for certificering af bæredygtigt byggeri, adresserer delmålene 16.1 og 16.7, der tilstræber trygge, lydhøre, inkluderende, deltagerbaserede og repræsentative beslutningsprocesser på alle niveauer. Kriterierne Inddragelse (byområder) og Integreret design proces (bygninger) er fokuseret på bruger- og borgerinddragelse i design- og planlægningsprocessen, som et vigtigt instrument i forhold til at opnå accept blandt de inkluderede, skabe ejerskab i byggeprojektet og understøtte en bedre beslutningskvalitet med minimum af konflikter.

Middelfart Kommune har opnået DGNB Platin for Middelfart Rådhus (Henning Larsen Architects) ved at stille de højeste krav til bl.a. materialevalg, energiudnyttelse, brugerinddragelse, arbejdsmiljø i bygningen og samspillet med det omkringliggende samfund. Gulvene er lavet af resttræ, kølingen er mekanisk med strøm fra 700 m2 solceller på taget, alt inventar, vægge og lofter er støjdæmpende, overskudsvarmen bliver til fjernvarme til byens huse, madaffaldet i kantinen bliver til naturgas, rådhustorvet er et nyt samlingssted med bycenter, boliger og oplevelser – og rådhuset i sig selv er et kulturhus med plads til fx koncerter, når medarbejdere og politikere går hjem.

Arkitektur

Dertil kommer, at Middelfart Rådhus, som det første byggeri i Danmark, har opnået DGNB Diamant, som er en udmærkelse, som kan tildeles DGNB certificeret byggeri af høj arkitektonisk kvalitet.

Arkitektonisk kvalitet kan på et overordnet niveau demonstrere et samfunds engagement i og prioritering af retfærdighed, og demokrati og inklusivitet kan repræsenteres af, hvordan disse værdier udtrykkes og indeholdes i samfundets bygninger. Man kan betragte rådhuse, som fx Middelfart Rådhus, parlamenter, retsbygninger og offentlige biblioteker som hjørnesten i retfærdige og fredelige samfund, mens lokalsamfundscentre, steder for tilbedelse, og ‘safe houses’ kan imødekomme og understøtte borgeres engagement i inklusive, tilgængelige og empatiske samfund.

Arkitektur og planlægning kan altså udformes som inkluderende, indbydende, sikker og ikke-diskriminerende offentlige rum og institutioner, hvis et samfund hylder disse værdier – eller ekskluderende og diskriminerende, hvis samfundet ikke prioriterer værdierne.

Inklusion, sikkerhed og tilgængelighed har været væsentlige aspekter i f t udvikling af et koncept (BARK Rådgivning) for at udvide faciliteter og forny Folketingets rammer, som er udarbejdet i forbindelse med Folketingets overtagelse af Rigsarkivets bygninger på Slotsholmen.

Konceptet skal vise Folketinget som et af verdens mest åbne parlamenter, med fokus på det politiske og parlamentariske arbejde som det centrale omdrejningspunkt for Folketinget, og synliggøre og uddanne om dette arbejde samt invitere til dialog og fælles udvikling med landets borgere, foreninger og organisationer ift. det politiske og parlamentariske arbejde, med det overordnede formål at skabe en tættere forbindelse mellem borgere, offentlighed og politikere.

Konceptet ligger til grund for en idekonkurrence, som adresserer de arkitektoniske og indholdsmæssige visioner og sikre, at idéer og muligheder for det samlede bygningskompleks og de tilstødende byrum afdækkes. I programmet står på s. 5, at:

“Folketinget lægger vægt på, at bæredygtighed og tilgængelighed tænkes ind fra begyndelsen af ethvert projekt”.

Den 15. november 2018 afleverede tre team deres ideer til Folketinget og afsluttede dermed idékonkurrencen. Næste skridt i processen er nu, at et evalueringsudvalg, som består af eksterne eksperter og ansatte i Folketingets administration, foretager en faglig vurdering af ideerne og samler dem i et idékatalog. Herefter får Folketingets Præsidium idékataloget at se. På et møde i slutningen af februar 2019 forventes det, at Præsidiet tager stilling til hvilket slags projekt, der skal arbejdes videre med på baggrund af idékataloget. Det vil være forbilledligt, hvis Folketinget som bygherre lægger op til, at det kommende projekt, ligesom Middelfart Rådhus, performer højt i DGNB, såvel på ædelmetal som ædelsten!

Indeværende folketingsår åbnede iøvrigt med ibrugtagning af en renoveret Folketingssal, hvor der nu er bedre tilgængelighed for funktionshandicappede folketingsmedlemmer end der var. Tilgængelighed vedrører misforhold i mødet mellem en persons forudsætninger og den måde det omgivende samfund er indrettet på. Et handicap er i den sammenhæng et udtryk for en kløft mellem individets forudsætninger og miljøets krav til funktion på forskellige områder, der er væsentlige for et menneskes selvstændighed og uafhængighed, og altså omfattet af SDG16, såvel som SDG3 (Sundhed og trivsel).

Også terrorbeskyttelsesforanstaltninger, som kan være enten overkommelige og attraktive for borgere og brugere, eller afvisende og brutale – afhængigt af det omgivende samfunds robusthed og agilitet. I designet af terrorsikring af Christiansborg Slotsplads – som i øvrigt er sammentænkt med et større klimatilpasningsprojekt (SDG13 Klimaindsats) – har det været styrende for designet, at selve terrorsikringen (stålpullerter, camoufleret som granitkugler) fremstår diskret og dekorativ, og sikrer en åben og imødekommende slotsplads, som fortsat får borgerne til at have lyst til at færdes på Slotspladsen – et fint eksempel på inkluderende pladsarkitektur, der understøtter SDG16, udover at højne kvaliteten af hele byrummet (SDG 11 – Bæredygtige Byer og Lokalsamfund).

SDG16 er altså på ingen måde irrelevant for den danske byggebranche – faktisk er indfrielsen af SDG16 ganske væsentlig for at sikre den bæredygtige udvikling af byggeriet, siger bl.a. Dansk Byggeri:

Samtidig er menneskerettighederne og tilliden til samfundsinstitutionerne under pres, i takt med at uligheden (SDG10 – Mindre ulighed) i verden øges drastisk hver eneste dag. Allerede nu er uligheden så grel, at den rigeste 1 procent af jordens befolkning ejer halvdelen af jordens samlede værdier. Og den rigeste tiendedel af os ejer 87 procent af velstanden. I næsten ethvert samfundsmæssigt perspektiv vil ulighed af denne størrelsesorden føre til større og større spændinger, så der er god grund til, for såvel verdensfreds som verdensøkonomis skyld, at nytænke vækstfilosofi og tilstræbe en indfrielse af SDG16, gennem såvel arkitektur, den måde arkitektur bliver til på, som hvad der indgår i arkitektur.

Go Go Go!
GOAL_16_TARGET_16.1

16.1 Byggebranchen kan indirekte påvirke dette mål, ved at sikre at alle led i forsyningskæden bliver betalt anstændigt for deres leverancer, så der ikke skabes unødigt pres, der kan udløse vold

GOAL_16_TARGET_16.2

16.2 Også i f t dette mål er byggebranchens impact indirekte – undgå uanstændigt lave priser, og undgå dermed at udløse overgreb, udnyttelse, menneskehandel og vold, i det mindste i f t hvad der bliver bygget af.

GOAL_16_TARGET_16.3

16.3 Den danske model for lighed for loven og antikorruption kan eksporteres til stater, som har brug for den – men den skal også vedligeholdes og måske endda forbedres her i landet – i f t verdensmålene er alle lande udviklingslande

GOAL_16_TARGET_16.4

16.4 Bekæmp organiseret kriminalitet og ulovlige strømme af penge og våben – også i byggeprojekter.

GOAL_16_TARGET_16.5

16.5 Bekæmp korruption og bestikkelse i byggeprojekter – nationalt såvel som internationalt!

GOAL_16_TARGET_16.6

16.6 Lad os udvikle effektive, ansvarlige og gennemsigtige institutioner på alle niveauer – og ditto byggeprocesser

GOAL_16_TARGET_16.7

16.7 Måske en selvfølge i DK – Men pas på at bevare det, også i byggeriets processer

GOAL_16_TARGET_16.8

16.8 Hvis byggeriets svageste leverandører kan styrkes, kan kvaliteten af leverancerne højnes og byggeri blive bedre

GOAL_16_TARGET_16.9

16.9 70-årsdagen for vedtagelse af erklæringen om Menneskerettighederne var den 10.12.18, hvilket giver anledning til at reflektere over, at alle har ret til officiel identitet, herunder selvsagt migrantarbejdere i byggeindustrien.

GOAL_16_TARGET_16.10

16.10 At sikre offentlig adgang til information og beskytte fundamentale frihedsrettigheder, i overensstemmelse med national lovgivning og internationale aftaler – også i byggeprojekter!

GOAL_16_TARGET_16.A

16.A Nationale institutioner skal styrkes for at forebygge vold og bekæmpe terrorisme og kriminalitet – især i udviklingslandene, men et servicetjek hos os andre vil ikke skade!

GOAL_16_TARGET_16.B

16.B Ikke-diskriminerende lovgivning og politiske beslutninger for bæredygtig udvikling kunne med fordel være en selvfølge – i byggebranchen og alle vegne – men er det ikke….

Leave a Reply

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s