VERDENSMÅL 17: PARTNERSKABER FOR HANDLING

TheGlobalGoals_Icons_Color_Goal_17

 

 

 

 

 

 

 

dome

Vi skal revitalisere det globale partnerskab for bæredygtig udvikling og styrke midlerne til at nå målene.

Bæredygtig udvikling forudsætter partnerskaber mellem regeringer, den private sektor og civilsamfundet. Inkluderende partnerskaber, baseret på principper og værdier, fælles vision og fælles mål, om at placere mennesker og planeten i centrum, er nødvendige på såvel globalt, regionalt, nationalt som lokalt plan.

Den korte udlægning af indholdet i Verdensmål 17 er:

Ingen kan gøre alt – alle kan gøre noget – og sammen kan vi det hele.

Der er brug for indsats for at mobilisere den transformerende kraft af mia af dollars af private ressourcer til at levere til målene for bæredygtig udvikling. Langsigtede investeringer, herunder udenlandske direkte investeringer, er nødvendige i kritiske sektorer, især i udviklingslande.

En hvilken som helst by i verden er bygget på manges indsats, og på samme måde skal alle arbejde sammen for at nå alle de 17 bæredygtige udviklingsmål; regeringer og institutionelle aktører til forskere, virksomheder og borgere.

Byggebranchen kan bidrage, lokalt og globalt, ved at dele viden, fremme bæredygtige løsninger og engagere sig i samarbejde med forskning og institutionelle partnere, for at udvikle og implementere bæredygtige løsninger.

Eksempler kan spænde fra non-profit partnerskaber for at tilbyde hjem til hjemløse, til kommercielle partnerskaber for at udvikle nye bæredygtige produkter og tjenester til byggebranchen.

Nøglen til partnerskabet er vilje til at inddrage ny viden, afprøve ny praksis, engagere sig i lokalt klima, kultur og ressourcer og arbejde med slutbrugerne for at sikre engagement og ejerskab i livscyklusperspektiv.

sdg17
Tre danske eksempler i tre skalaforhold, på partnerskaber i det byggede miljø.

Køge Kyst – masterplan

I den nye bydel ved Køge bliver der over de næste 10-15 år skabt plads til 4.000 nye indbyggere og op mod 4.000 nye arbejdspladser. Bæredygtighed i ordets bredeste betydning udgør et overordnet princip for byudvikling og omdannelse i Køge Kyst. Køge Kyst udvikles i et partnerskab, Køge Kyst A/S, mellem Køge Kommune og Realdania By & Byg. I udviklingsprocessen lægges en stor indsats for at optimere vilkårene for en ny bæredygtig bydel (SDG 11 Bæredygtige byer og lokalsamfund) gennem et integreret fokus på udvikling kultur, handel, infrastruktur, kreativitet og kvalitet i intens dialog med borgerne, både eksisterende og kommende.

Bæredygtighed er både miljø- og energimæssige forhold, eksempelvis i form af tæt boligbyggeri, der giver en række miljøfordele, ligesom byudviklingen vil ske på et socialt og sundhedsmæssigt bæredygtigt grundlag. Beliggenheden nær stationen, og dermed muligheden for at lade den offentlige transport spille en stor rolle, udnyttes som et aktiv i en samlet udviklingsplan. Det samme gælder nærheden til vandet, der tænkes ind som et væsentligt – rekreativt – element (SDG 14 Livet i havet og SDG 15 Livet på land) i forhold til miljø-, energi- og sundhedsmæssige tiltag.

Den sociale og sundhedsmæssige bæredygtighed kan fx tilgodeses ved at udvikle området med boliger af forskellige typer og størrelser, ligesom den nye bydel kan indbyde til, at beboere og besøgende færdes til fods eller på cykel. Både organiseret og uorganiseret idræt i form af fx vandsportsklubber, løbeture, rulleskøjteruter og lign. kan også være muligheder, der inddrages i byudviklingen.

køge kyst

Dome of Visions – bygning

Hvordan tiltrækkers liv til de store kulturinstitutioner og anlæg ved at gøre byen til en aktiv og ikke mindst attraktiv scene? Arkitekter, byplanlæggere, ingeniører, entreprenører, kunstnere og borgere skal gøre noget for at vitalisere rummene imellem bygninger og de midlertidige pladser, der opstår, når der skal bygges nyt.

Dome of Visions (DoV) er en midlertidig domekonstruktion, der kan anvendes til vitalisering af byrum. Ideen bag Dome of Vision er høste ny erfaring, når det gælder alternative konstruktioner, materialer, digitalisering, datamålinger og samarbejdsformer, samt midlertidigt at danne ramme om konferencer og debatter for byggebranchen, både i den offentlige og private sektor, samt lægge hus til kulturelle begivenheder. Ideen er derudover at udfordre byggebranchen og materialeproducenter, til at finde løsninger på fremtidens klimaudfordringer og konkrete svar på, hvordan byggeri, der både er ressource- og energioptimerede og samtidigt økonomisk rentabelt, lader sig gøre (SDG12 Ansvarligt forbrug og produktion).

Dome of Visions er blevet til og udviklet i en tværfaglig samarbejdesproces mellem små visionære byudviklere (NxT), arkitekter (Teglgaard og Jeppesen) og kunstnere i co-creation med myndigheder (Københavns Kommune og Aarhus Kommune) og en af Danmarks store byggevirksomheder (NCC). Dome of Visions har i sig selv, gennem alle tre generationer været case for ikke alene co-creation, men også for tværfaglig co-running, og herigennem lagt rum til mangeartede event, som fx dette interne strategiseminar i NCC (DoV 1.0)

dov

Dome of Visions er også et eksperiment, når det gælder byens rum og byplanlægning, og er opført i tre versioner. Den første dome, DoV 1.0, er blevet genbrugt fire gange; først stod den i København på Christianshavn, så i Aarhus, så igen i København på Søren Kirkegårds Plads, mens BLOX blev bygget, og i dag står den i Grennesminde og huser Videnscenter for Socialøkonomi. DoV 2.0 blev opført i Stockholm, som en videreudvikling af den føste dome, og siden flyttet fra Stockholm til Gøteborg. DoV 3.0 på Aarhus Havn er en yderligere videreudvikling af de to tidligere domer. Størstedelen af interiøret, vvs, tekniske installationer, solceller og raketovn i DoV 3.0 er genanvendt fra den første dome. Den ydre facade består af to geometriske stabiliteter, der gør kuplen mere transparent og stærk. Den indre facade er af genbrugstræ.

dov 2

Klimaflisen – bygningskomponent

Klimaflisen genintroducerer det naturlige vandkredsløb i den eksisterende by. Ved at opsamle regnvand fra tage og fortove, kan vandet anvendes som en ressource i byens rum, samtidig med at risikoen for vandskader nedsættes. Som et positivt supplement til byens afvanding, anvendes vandet bedst og mest muligt. På denne måde reduceres tilløbet af vand til byens eksisterende kloaknet væsentligt og er dermed besparende ift nye anlæg og udvidelser af den eksisterende vandhåndtering (SDG 6 Rent vand og sanitet og SDG 13 Klimaindsats).

Klimaflisen er, som domen, et innovationsprojekt (SDG 9 Industri, Innovation og Infrastruktur), der understøtter bæredygtig udvikling, og den er udviklet i et partnerskab mellem arkitekterne Tredjenatur i samarbejde med en lang række partnere, ACO Nordic, IBF, Teknologisk Institut, Kollision, Orbicon og Københavns Kommune, samt Smith Innovation, Realdania og Markedsmodningsfonden. Det var helt afgørende for udviklingsprojektet, at manges kompetencer bliver forenet for at forfine bygningskomponentens potentialer.

Flisen spejler den københavnske fortovsflise, så den indpasses i det almindelige fortov, samtidig med, at den er et tilskud til byens natur og mikroklima.

klimaflise
Tre eksempler på arbejdsmetoder, der fremmer partnerskaber

Integreret designproces

I alle tre eksempler i alle tre skalaforhold er en integreret designproces helt central for at sikre såvel de bæredygtige løsninger på en række bymæssige udfordringer, som at sikre medejerskab om commitment til løsningerne blandt alle relevante interessenter, gennem samskabelse og partnerskaber. Herved tegnes konturerne af modeller for tværfagligt samarbejde, som fremadrettet bliver helt afgørende for at sikre bæredygtig udnyttelse af klodens ressourcer. Det er på ingen måde tilfældigt, at DGNB for hhv bygninger og byområder adresserer SDG17, gennem certificeringsordningens proceskriterier og deres focus på integrerede processer.

dgnb

Vidensdeling

De udfordringer, som målene dækker, er globale, og for at indfri dem skal vi arbejde sammen på tværs af fagområder og nationale grænser. Partnerskaber kan derfor også være foreninger og netværk af fagfolk, der forpligter sig til at arbejde for målene. Fra fx International Union of Architects (UIA), der bringer arkitektoniske foreninger fra hele verden sammen og repræsenterer arkitekter i 124 lande, til fx lokale studiegrupper, der deler knowhow af grønne tagsystemer.

I 2023 afholdes UIAs verdenskongres i København, med den overordnede overskrift, “Leave No One Behind”, og de 17 verdensmål som underliggende temaer. I den anledning har arrangørerne bag kongressen startet et kærkomment vidensdelingarbejde, der handler om formidling af eksempler på arkitektur fra hele verden på hvordan arkitektbranchen, i samarbejder, bidrager til at sikre bæredygtig udvikling.

An Architecture Guide to the UN 17 Sustainable Development Goals er første udgave af dette arbejde, som frem til 2023 gradvis vil udvides og raffineres til at udgøre en vidensbase, der skal inspirere alle byggeriets parter til at arbejde integreret for at indfri verdensmålene, med de muligheder for såvel national som international udvikling og eksport som ligger heri.

Et eksempel i guiden, på netop disse potentialer, er det smukke Magoda Project, hvor danske arkitekter, Ingvartsen Arkitekter, i Tanzania har fået opført otte beboelseshuse, der gennem deres formgivning bidrager til at reducere sygdomme og fremme sundhed (SDG 3 Sundhed & Trivsel), ved at være køligere med markant lavere mængde af myg, og dermed lavere mængde af malariatilfælde, end konventionelle beboelseshuse i regionen. Et enestående eksempel på hvordan indlevelse i lokal kultur og geografi kan betyde arkitektur, der bidrager til at indfri verdensmål.

tanzania

Tværfagligt samarbejde.

Der er imidlertid stadigt udfordringer omkring de nødvendige tværfaglige samarbejdsformer, som volder udfordringer pga kulturelle forskelligheder, som skal overkommes for at tværfaglighed bliver common sense og betaler sig for mange aktører i byggebranchen, ved at sikre højere totalværdi for interessenterne.

En barriere for totalværditankegang er øjensynligt den silotænkning i offentlige systemer, som forhindrer totaløkonomisk sammentænkning af anlægs- og driftsbudgetter, og som det vil være et gennembrud for samfundsøkonomien at få nedbrudt, i f t at udbyde offentlige byggeprojekter på vilkår, hvor totalværdibetragtning vil kunne gøre bæredygtige løsninger til mainstream og dermed indfri alle verdensmål.

Ikke, at byggebranchen ikke har erfaringer. Der har været gennemført offentlig-private-partnerskaber, OPP, i adskillige byggeprojekter. Alligevel er kurven endnu ikke knækket for, hvornår OPP bliver business as usual, med de åbenlyse fordele for bæredygtig værdiskabelse, som ligger i princippet.

OPP betyder offentlig-privat samarbejde, der bl.a. er kendetegnet ved, at etablering, drift og vedligeholdelse sammentænkes i udbuddet af en offentlig investering, som regel i form at et bygge- og anlægsprojekt. Et OPP kan enten gennemføres med offentlig eller med privat finansiering. En OPP-kontrakt løber typisk over mellem 15 og 25 år.

Sådan en tilgang kan være en icebreaker for udvikling af totalværdi som redskab. OPP kan give totaløkonomiske fordele, fordi den private leverandør har mulighed for at vælge de løsninger, der er mest effektive, set på tværs af anlæg og vedligeholdelse over en længere periode. Samtidig indebærer OPP en systematisk funderet deling af risici, der har til formål at sikre, at henholdsvis den offentlige og den private part (SDG8 Anstændige jobs og økonomisk vækst) bærer ansvaret for de risici, de hver især kan varetage bedst og billigt. Hver part gør således det, de er bedst til.

Som fx i Danmarks hidtil største OPP-projekt, hvor Bygningsstyrelsen har bygget et 40.000 kvadratmeter stort kontorhus midt i København for Energistyrelsen, BaneDanmark, Trafikstyrelsen og Vejdirektoratet, med en teknikentreprenør, Caverion, der får ansvaret for alle tekniske installationer i en 20-årig driftsaftale. Med opgaven tager Caverion livscyklusansvar og sikrer bygningens stand i aftaleperioden.

Hvilket fitter godt ind i samfundsøkonomiske betragtninger på sigt, som fx Doughnut Economy og Grønt BNP, der vil kunne accelerere den grønne omstilling som sådan.

opp

Fremtidens frontløbere

Kommende generationer spås til at påvirke det politiske og økonomiske klima til at større ressourcebevidsthed og bæredygtig udvikling. Bl.a. KADKs fornemme initiativ om at alle studerende skal forholde sig til verdensmålene vidner herom og er frontrunner for det nødvendige paradigmeskift.

Også Vinterakademi understøtter paradigmeskiftet og understøttelsen af det essentielle fokus på samarbejde og partnerskab – og er iøvrigt et partnerskab i sig selv, med deltagelse af Concito, Center for Bygningsbevaring og NCC, støttet af GI.

vaAt sætte sin individuelle faglighed i spil, kende sit vidensområde og have samarbejdskompetencer til at deltage i projekter på tværs af fag- virksomheds- og kulturgrænser er ikke en akademisk disciplin. Her gælder det om at prøve disciplinerne og værtøjerne af for at finde sin egen rolle og bedste bidrag. Vinterakademi er et tværfagligt tilbud til young professionals, dvs. studerende på kandidatniveau og nyuddannede kandidater, som tilstræber at udvikle denne disciplin. Næste Vinterakademi, som er nummer 4, finder sted 18-22. marts 2019 i København.

De unge kan imidlertid, med rette, pege tilbage på ældre, velbjærgede generationer og kræve, at ansvaret for den bæredygtige udvikling ikke kun ligger hos ungdommen (SDG 4 Kvalitetsuddannelse), men at alle har et ansvar, hvilket Greta Thunberg (15 år gammel) så fremragende konkretiserede i sit formidable indlæg på netop afholdte Cop 24 i Katovice, Polen;

“Maybe my grandchildren in 2078 will ask me about people in 2018, why they did not do anything, while there was still time to act…”

Go for it i 2019 – der er kun 11 år til 2030! Look for action!

Godt nytår!

GOAL_17_TARGET_17.1

GOAL_17_TARGET_17.2

17.1 og 17.2 sdg17 handler om partnerskaber og om bla. at ruste udviklingslande til at blive bedre til at håndtere egne skatter og om at udviklingslande solidarisk støtter med visse %-satser af BNI – ikke af direkte relevans for byggebranchen men godgørenhed er en god ting

GOAL_17_TARGET_17.3

GOAL_17_TARGET_17.4

17.3 og 17.4 Flere ressourcer/penge til udviklingslande, på mere bæredygtige præmisser, fra flere engagerede kilder/partnere, i flere partnerskaber – det skal være winwinwin, også i byggebranchen

GOAL_17_TARGET_17.5

17.5 ….På en måde, der via partnerskaber giver mening for flere – også i forbindelse med byggeri

GOAL_17_TARGET_17.6

GOAL_17_TARGET_17.7

17.6 og 17.7 Internationalt forskningssamarbejde og vidensdeling, samt udveksling af teknologi, herunder udvikling, overførsel og spredning af miljømæssigt fornuftige teknologier i udviklingslande, skal styrkes – masser af potentiale for byggeindustrien!

GOAL_17_TARGET_17.8

GOAL_17_TARGET_17.9

17.8 og 17.9 Det handler bla om forbedret anvendelse af muliggørende teknologi (fx i f t byggeri) og gensidig støtte til gennemføre verdensmål – ihukommende at i f t SDG er vi alle udviklingslande

GOAL_17_TARGET_17.10

GOAL_17_TARGET_17.11

17.10 og 17.11 Regulær, åben, ikke-diskriminerende, ligelig, international handel skal fremmes og de mindst udviklede landes del af det globale eksportmarked skal fordobles inden 2020 – også i byggebranchen

GOAL_17_TARGET_17.12

GOAL_17_TARGET_17.13

17.12 og 17.13 Bedre og lettere vilkår for de mindst udviklede lande på verdensmarkedet, og bedre global makroøkonomisk stabilitet, blandt andet gennem sammenhæng og koordinering af de politiske beslutninger vil gavne alle

GOAL_17_TARGET_17.14

GOAL_17_TARGET_17.15

17.14 og 17.15 Hvert eneste land skal respekteres for at definere eget politiske handlerum og lederskab for at udrydde fattigdom og opnå bæredygtig udvikling, og den store sammenhæng for de politiske beslutninger skal forbedres

GOAL_17_TARGET_17.16

GOAL_17_TARGET_17.17

17.16 og 17.17 Globale partnerskaber for bæredygtig udvikling skal mobilisere og dele viden, ekspertise, teknologi og finansielle ressourcer for at støtte bæredygtig udvikling i alle lande. OPP er et godt redskab, og her har den danske byggebranche gode erfa.

GOAL_17_TARGET_17.18

17.18 Hvis data skal kunne bruges til noget, der fremmer alle, skal de være kurante og sammenlignes, så de mindst udviklede lande skal støttes til at opnå statistisk kapacitet

GOAL_17_TARGET_17.19

17.19 Inden 2030 skal der udvikles målepunkter der viser fremskridt i bæredygtig udviklingpå flere og mere nuancerede måder end bnp!

Leave a Reply

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s