De 17 verdensmål giver os en fantastisk chance for at genopfinde os selv!

the-global-goals-grid-color-cropped

Et velstående samfund beskæftiger sig ikke blot med indkomst og økonomisk rigdom, men også med borgernes sundhed og trivsel, med deres adgang til uddannelse af god kvalitet og med deres udsigter til anstændigt og givende arbejde. Velstand giver mulighed for grundlæggende individuelle rettigheder og friheder. Men det skal også give folk mulighed for at deltage meningsfuldt i fælles projekter. I sidste ende skal velstanden give samfundet et troværdigt og inklusivt syn på sociale fremskridt. Det overordnede mål for CUSP, Centre for the Understanding of Sustainable Prosperity, er at bidrage til denne vigtige opgave.

For nylig bragte CUSP en kronik, der udfordrer det vækstparadigme som vi kender i dag, i anledning af, at det i år er 50 år siden, at Robert Kennedy første gang såede tvivl om BNP som en passende målestok for bæredygtig udvikling… Heri hedder det bl.a.:

“BNP måler hverken vores kløgt eller vores mod, ej heller vores visdom eller hvad vi har lært, eller vores medfølelse eller fædrelandsfølelse. BNP måler alt andet, end det, der gør livet værd at leve”.

Næsten samtidig udkom World Economic Forum med en ret interessant artikel, som kort og klart illustrerer hvordan verdensøkonomien eskalerer og eskalerer og eskalerer – hvilket er ret tankevækkende i forhold til hvad det kommer til at betyde for ressourceforbruget, når fler vil ha’ mer.

I den sammenhæng er det lidt forstemmende, at velfærd og vækst til stadighed kun opgøres i BNP, og anprises herfor i høje toner, af den siddende erhvervsminister.

Det kunne være så smukt, at velfærd og udvikling også kunne måles i f t sundhed og trivsel, uddannelse af god kvalitet og anstændigt og givende arbejde mm.

De 17 verdensmål giver os en chance for at udfordre den konventionelle vækstforståelse og imødekomme de udfordringer, som vi står overfor, på verdensplan. Og det bliver ovenikøbet både sjovt og spændende at innovere os frem til hvordan verden vil se ud i 2030, når vi har fået verdensmålene ind under huden.

Jeg har sat mig for at lære at forstå hvad verdensmålene hver især kan betyde for byggebranchen, og om de kan gøre noget godt – Du kan følge med via SOME, hvis du vil, fra snart – stay tuned:-)

God weekend!

 

(Denne artikel blev første gang posted på Linkedin 13.04.18)

 

VÆREDYGTIGHED

6F7A4FDF-1AE6-4801-BFFB-F5B5D10F9F3B
150 forretningskvinder og en lille flok ditto mænd samledes den 08.03.19, for at innovere 15 forretningsideer i 15 grupper, inden for 5 temaer. Et af temaerne handlede om (at fremme) menneskelighed – og en af grupperne udviklede en ide, under titlen ”VÆREdygtighed”
En mand tog til salsafest. Der mødte han en (mandlig) ex-kollega til sin kone – denne kollega kaldte mandens kone for ”en gråhåret gammel heks”!
En kvinde forlod sin stilling som ansvarlig for bæredygtig udvikling i et af koncernens forretningsområder, med en frustreret oplevelse af, at når der er massiv modstand i hverdagen i organisationen, mister man føling med, hvad man egentlig er god til…

Hvad har de tre begivenheder med hinanden at gøre?

  • Jeg har ikke opfundet ”VÆREdygtighed” – men jeg har innovative samarbejdspartnere, der bruger ordet begavet, og jeg kastede det ind i den gruppe, som jeg var i, den 08.03.19. Og det tog kegler!
  • Manden, der tog til salsafest, er min mand.
  • Kvinden er mig.
VÆREDYGTIGHED

Når vi bliver flere og flere, stiger risici for sammenstød og mangel på ressourcer. Det er derfor vigtigt for vores velfærd fremover, at vi får opelsket vores humane sider, for at trives sammen, reducere konflikter og modarbejde ensomhed – vi skal kort sagt blive dygtigere til at VÆRE, for at den nødvendige BÆREdygtige udvikling kan finde sted.

Vi kommer til at skulle ændre vores fokus for at den bæredygtige udvikling for alvor kan komme til at rulle. Konventionel vækstfilosofi kommer til at blive so much last year – tredobbelt bundlinie vil blive norm, og profit i konventionel forstand vil opløses og genopstå i nye valutaer.

Det kræver indsats. Nogle af os er på vej – andre af os vægrer os mod forandringer og klynger sig til business as usual… hvilket bringer os til:

DEN GRÅHÅREDE GAMLE HEKS

Det er også mig. Det omtalte en ex-“kollega” mig som, overfor min mand, til en salsafest. Muligvis fordi ex-“kollegaen” dybest set føler sig truet, når sådan en som jeg får ansvar og løn fra den samme arbejdsgiver som ham, for at forstyrre hans hverdag og prøve at påvirke ham til at blive både VÆRE- og BÆREdygtig.

VÆRE- og BÆREdygtighed er øjensynligt ikke dagsordner, som ex-“kollegaen” ønsker at tage til sig. Og han er ikke den eneste, der har det sådan…

ARBEJDSGLÆDE

Kan der skrives bøger om, og det skifter fra person til person, hvad arbejdsglæde er. For mig er den der ikke, når modstanden er massiv i dagligdagen, når det er ongoing op ad bakke, som at slå i en dyne, kaste vand på en gås, og med “kolleger” som ham, der kalder mig en “gråhåret gammel heks”.

”Det sagde han bare ikke!”

Udbrød jeg! Men jo, det gjorde han! Okay, det siger jo så måske mere om ham, end det siger om mig – Når nu det at være gråhåret er hipt! Og at være (halv)gammel er godt, når man er åben, nysgerrig, vis og forstandig! Og jeg heldigvis er en levende, hexet kvinde og ikke en sur, gammel mand!

Arbejdsglæde vil jeg fremover opsøge og opnå, sammen med nogle jeg kan lege med, nogle, der har god energi, nogle der er VÆREdygtige. Og jeg vil opfordre vidt og bredt til at andre gør det samme.

Derfor var det et helt vildt opmuntrende selskab at være i, 08.03.19, til ”Entrepreneurial Brain Potluck – Women Forward”, sådan et forum, hvor ALT kan ske – og alt vil ske!

Sådant skal nok få skovlen under de der sure, gamle mænd…

VERDENS VIGTIGSTE PLAN

IMG_3568
Mange kender ikke verdensmålene; nogle vælger at se bort fra dem; andre vælger at identificere 1-2-3 verdensmål, som rammer lige ind i nøgleprodukter eller -leverancer, og så føre “business as usual”. Andre igen bruger verdensmålene til at udvikle deres forretning til at “do good”, øve en positiv indflydelse og/eller reducere en negativ indflydelse ved at bruge verdensmålene til at facilitere strategiske og taktiske udviklingsgreb om deres forretning.

Og så er der dem, der går all in på at bruge verdensmålene og nytænke deres forretning, udnytte sprækker og åbne vinduer, opdyrke nye forretningsområder og være forrest i bussen i f t at drage fordel af de ændringer i markedet, som kommer til at tegne fremtiden.

Dét er det store potentiale i SDG’erne, og dét, der for alvor kan bidrage til at indfri dem i et globalt perspektiv

(Upcycle House, Lendager Architects)

Det kræver mod, agilitet og risikovillighed at nytænke sin forretning i f t Verdensmålene – og i en konservativ byggebranche kan det være svært at opbyde alt dette på en gang, når aftaleforhold og statslig regulering ikke per definition understøtter det langsigtede og tværgående perspektiv, som er nødvendigt for bæredygtig udvikling.

Og konfliktkultur får fortsat mere næring end transparent partnerskabskultur gør i Byggebranchen, i den favorisering af materiel vækst, som er den fremherskende økonomiske forståelse i dag, og som kendetegner den danske regerings politik – og dermed reguleringen af byggeaktiviteter.

Så holdningen, mange steder i den danske byggebranche, kan sagtens være, at lad os nu bare rette ind, lad den kloge narre den mindre kloge, lad os finde hullerne i osten, få de andre til at betale og så i øvrigt sørge for at tjene penge til aktionærerne – og os selv!

Men det udvikler ikke byggebranchen – og slet ikke kvaliteten af byggeriet!

Der er brug for at anskue ledelse, økonomi og organisering på en ny måde. For den store menneskehedens udfordring for det 21. århundrede er at opfylde alles behov inden for planetens muligheder, ved at sikre at (1) ingen går ned på livets væsentligste ting (fra mad og boliger til sundhedspleje og politisk stemme), samtidig med at vi (2) kollektivt ikke overskrider vores pres på jordens livsstøttende systemer, som vi grundlæggende er afhængige af – så som stabilt klima, frugtbar jordbund og beskyttende ozonlag.

Det er Verdensmålenes dagsorden – og Doughnut Economy’s. Doughnut Economy tilskriver at beskrive en ramme for hvordan disse to dimensioner kan beskriver hhv. det sociale fundament og det økologiske loft for vores livsførelse:

  • Det sociale fundament har tolv sociale dimensioner, som er afledt af det minimum for sociale standarder, som er fastlagt af verdens regeringer i de bæredygtige udviklingsmål i 2015, fx sundhed, uddannelse, lighed, fattigdom, retfærdighed, politiske systemer mm.
  • Det økologiske loft er sammensat af ni såkaldt planetariske grænser for miljøpåvirkninger, som ikke kan overskrides, uden at det medfører uacceptabel miljøforringelse og medfører et potentielt vendepunkt i f t planetens muligheder for at huse os – det drejer sig fx om drikkevand, land, biodiversitet, forurening, klimaforandringer mm.

Mellem disse sociale og økologiske grænser ligger et socialt retfærdigt og miljømæssigt hensigtsmæssigt rum, hvor menneskeheden kan trives – det ‘grønne’ rum, der benævnes Doughnut’en, indenfor hvilket, vi iflg. Kate Raworth vil kunne skabe en bæredygtig fremtid, ved at agere ansvarligt.

Figuren viser, at vi allerede overskrider vores råderum væsentligt, dér, hvor der er rødt – både socialt og planetarisk.

De sociale grænser

Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, OECD og den Internationale Valutafond, IMF udgav i 2015 rapporten ”In it together”. I rapporten konkluderer de to økonomiske sværvægtere, at mindre ulighed vil være til gavn for alle, både for rige og fattige, og at økonomisk vækst og mindre ulighed kan gå hånd i hånd (SDG10).

Rapporten konkluderer, at ulighed decideret hæmmer økonomisk vækst, fordi mennesker i fattigdom ikke kan udfolde deres potentiale og derved heller ikke kan bistå økonomien (SDG 1).

Den stadigt voksende sociale ulighed i verden er altså ikke blot et filosofisk spørgsmål om, hvad der er retfærdigt og ønskeligt – det er også et pragmatisk spørgsmål om, hvad der er økonomisk fordelagtigt for alle.

Men det er ikke den filosofi, som den økonomiske politik i store dele af den vestlige verden fremmer. Rapporten ”Fælles velfærd eller privat rigdom?”, fra Oxfam (2019), redegør for, hvordan kløften mellem verdens rigeste og resten af befolkningen vokser, og at den stigende ulighed underminerer den globale kamp mod fattigdom og uretfærdighed.

Rapporten viser endvidere, at verdens ledere aktivt forværrer uligheden ved systematisk at underbeskatte de rigeste mennesker og virksomheder – og ikke mindst ved at underprioritere den fælles velfærd, som er helt central i kampen mod ulighed.

Not nice! Not bæredygtigt! Og not hverken kreativt eller innovativt!

Verden kalder på noget andet – på politiske visioner, samfundssind, tolerance, ansvarlighed, medmenneskelighed og væredygtighed, når bæredygtig udvikling skal understøtte, at klodens ressourcer rækker til fremtidige, flere og mere velhavende forbrugere.

De planetariske grænser

I en artikel fra år 2000 navngav videnskabsfolkene Paul Crutzen og Eugene F. Stoermer officielt den geologiske tidsalder, som vi lever i nu, som Antropocæn – betydende menneskets ”betydelige og stadigt voksende indvirkninger på Jorden og atmosfæren”. Og på en stor international kongres i Cape Town i 2016 blev det blandt verdens førende geologer besluttet, at menneskehedens indvirkning på Jorden nu er så massiv og omfattende, at betegnelsen officielt skal anvendes om den nuværende geologiske tidsalder.

Antagelsen bag betegnelsen er, at mennesket er en afgørende faktor for tidsalderen, fordi fremtiden for det eneste sted, hvor man ved, at der eksisterer liv, bestemmes af menneskets handlinger – menneskeskabte klimaforandringer, som omdannelse af vild natur gennem skovrydning, landbrug og anden arealudnyttelse, accelerationen af CO2-udledninger igennem afbrænding af fossile brændstoffer, havvandsstigninger, omskiftelige og skadelige vejrmønstre (især opvarmningen af planeten), udgør en trussel ved at begrænse fremtidige overlevelsesmuligheder for mennesker og andre arter.

 

Hvis den nuværende tendens holder, er Jorden på vej til at miste 75 procent af sine nuværende arter inden for de næste 200 år. Dette har givet flere forskere belæg for at tale om en ”sjette masseudryddelse”.

Professor Chris Rapley, klimaforsker ved University College London og tidligere direktør for Science Museum i London, har opsummeret situationen med følgende metafor:

”Da planeten er vores system til at understøtte vores liv – vi er grundlæggende bare besætningen på et middelstort rumskib – er vores interventioner i dens funktionsmåder på dette niveau og på denne skala meget betydelige. Hvis du eller jeg var besætningsmedlemmer på et mindre rumfartøj, ville vi aldrig finde på at fifle med systemer, der giver os luft, vand, næring og et tåleligt klima. Men overgangen til Antropocæn fortæller os, at vi leger med ilden – en potentielt hensynsløs form for adfærd, som vi sandsynligvis vil komme til at fortryde, medmindre vi får styr på situationen.”

Emmission Gap rapporten

I oktober 2018 stod det klart, med den nyeste rapport fra Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC), at den globale opvarmning skal holdes helt nede på på 1,5 grader (og ikke 2 grader som tidligere antaget), i forhold til det præindustrielle niveau og udledningerne af drivhusgasser skal reduceres med mindst 45 pct. frem mod 2030 for at sikre bedst mulige vilkår for fremtiden.

Chris Rapley adresserer direkte det nødvendige mindshift, som skal sikre ressourcerne for fremtidens generationer, og som Verdensmålene kan være platform for at stræbe efter:

Der skal styr på situationen! Om det så skal betyde, at menneskers mindset skal ændres, for at fremme social ansvarlighed og tackle klimaforandringerne. Vi kan ikke bare bevidstløst overlevere en uholdbar situation til fremtiden.

Global risks rapporten

De omfattende politiske, økonomiske, samfundsmæssige, teknologiske og miljømæssige forandringer sker i et hidtil uset tempo og er blevet en del af hverdagen verden over. Den 14. og nyeste udgave af World Economic Forum‘s Global Risks Report, undersøger verdens risikolandskab på makroniveau og belyser hvilke risici, der kan få størst betydning for verden i 2019 ff.

 

Blandt de fem største risici, udpeget i denne rapport, ses bl. a. ekstreme vejrforhold og klimaforandringer, og deres betydning for det byggede miljø:

“Hurtigt voksende byer og massive effekter af klimaforandringer vil gøre flere mennesker sårbare over for stigende vandstand i havene. To tredjedele af den globale befolkning forventes at leve i byer inden 2050, og allerede nu bor ca. 800 millioner mennesker i mere end 570 kystbyer, der er udsatte over for en generel stigning i vandstanden på 0,5 meter i 2050. I en ond cirkel koncentrerer urbanisering ikke alene mennesker og ejendomme i udsatte områder med risici for skader og påvirkninger – det forværrer også disse risici – for eksempel ved at ødelægge naturlig, resilient modstandsdygtighed som kystmangrover, og ved at øge belastningen af grundvandsreserverne. Intensiverende påvirkning vil gøre en stigende mængde land ubeboeligt.”

Det byggede miljø, omfattende planlægning, arkitektur og design, berør os alle og linker til hvert enkelt af verdensmålene. Ikke bare på et idealistisk niveau eller som fremtidens potentiale, men gennem realiserede bygninger, bosættelser og byer over hele verden. Bygninger findes overalt og bidrager til bæredygtige samfund og bæredygtig livskvalitet.

Men det byggede miljø er også en del af de nuværende udfordringer, som en stor forbruger af energi og naturressourcer, og producent af affald. Desuden kan den måde vi bygger på, forværre uligheder og påvirke menneskers sundhed og trivsel.

Byudvikling og byggeri som indsats

17 blogs om 17 verdensmål gennem 2018 har for mig betydet indsigter som:

  • Verdensmålene udgør en eminent platform for at genfinde en politisk dimension i arkitektur, for de arkitekter, der ikke allerede er politiske.
  • Alle verdensmålene er forbundne og dermed selvskrevne som katalysator for arkitektonisk helhedstænkning
  • Alle verdensmålene rummer ydermere i hver deres karakter potentiale for arkitektonisk formgivning
  • Og alle verdensmål kan konkretiseres gennem eksempler på arkitektur

Byggebranchen har mao. et stort potentiale for at bidrage til at indfri verdensmålene, og det implicerer alle led i hele forsyningskæden at tage ansvar for skabe god arkitektonisk kvalitet som en meget væsentlig indsats.

Arkitekternes indsats er helt afgørende heri, og arkitektbranchen har et betydeligt ansvar for at træde i karakter og genopfinde sig selv som politisk fortaler og formgiver for den bæredygtige udvikling og kvalitet, idet:

“… Arkitekter kan levere grundlæggende ideer og forslag til forskrifter, der gør det muligt for os at have bæredygtige byer og samfund i fremtiden. Arkitekter kan lette den åbne dialog og arbejde i partnerskaber for at give os gode løsninger og kan opfordre myndighederne til at gøre de nødvendige regler for at komme videre.”

Ordene er Mogens Lykketofts, og står i prologen til “AN ARCHITECTURE GUIDE to the UN17 Sustainable Development Goals“.

Alejandro Gutierrez fra Arup udtrykte det for nylig i DAC i København således, at det er nødvendigt, at byplanlægning og arkitektur er politisk og omfatter:

Det handler om at skabe god arkitektonisk kvalitet og absolut bæredygtigt arkitektur (beyond certificering af bygninger og byområder)!

Byggeriets aktører kan med fordel tage den bæredygtige dagsorden på sig og stå ved ansvaret for at skabe det bedste og mest holdbare byggeri – og ikke blot det billigste, idet:

“The bitterness of poor quality remains long after the sweetness of low price is forgotten” (Benjamin Franklin)

For mulighederne for at udnytte den bæredygtige dagsorden til forretningsudvikling, innovation, bedre kvalitet og fremtidssikring er store og oplagte i byggebranchen, hvor indsatsen samtidig vil kunne få særdeles væsentlig betydning, idet en voksende befolkning på verdensplan søger til byerne, som vokser med stor hast – byggeri vedrører alle!

Men kun 1% af alt byggeri i Danmark er bæredygtighedscertificeret. Hvad holder stadig store dele af byggebranchen tilbage fra at føre Verdens vigtigste plan ud i livet – når det ovenikøbet vil kunne stimulere byggeriets kvalitet, til gavn for kunden?

Kom nu alle: bygherrer, rådgivere, udførende, leverandører – byg bæredygtigt! Det betaler sig ikke at lade være!

VERDENSMÅL 17: PARTNERSKABER FOR HANDLING

TheGlobalGoals_Icons_Color_Goal_17

 

 

 

 

 

 

 

dome

Vi skal revitalisere det globale partnerskab for bæredygtig udvikling og styrke midlerne til at nå målene.

Bæredygtig udvikling forudsætter partnerskaber mellem regeringer, den private sektor og civilsamfundet. Inkluderende partnerskaber, baseret på principper og værdier, fælles vision og fælles mål, om at placere mennesker og planeten i centrum, er nødvendige på såvel globalt, regionalt, nationalt som lokalt plan.

Den korte udlægning af indholdet i Verdensmål 17 er:

Ingen kan gøre alt – alle kan gøre noget – og sammen kan vi det hele.

Der er brug for indsats for at mobilisere den transformerende kraft af mia af dollars af private ressourcer til at levere til målene for bæredygtig udvikling. Langsigtede investeringer, herunder udenlandske direkte investeringer, er nødvendige i kritiske sektorer, især i udviklingslande.

En hvilken som helst by i verden er bygget på manges indsats, og på samme måde skal alle arbejde sammen for at nå alle de 17 bæredygtige udviklingsmål; regeringer og institutionelle aktører til forskere, virksomheder og borgere.

Byggebranchen kan bidrage, lokalt og globalt, ved at dele viden, fremme bæredygtige løsninger og engagere sig i samarbejde med forskning og institutionelle partnere, for at udvikle og implementere bæredygtige løsninger.

Eksempler kan spænde fra non-profit partnerskaber for at tilbyde hjem til hjemløse, til kommercielle partnerskaber for at udvikle nye bæredygtige produkter og tjenester til byggebranchen.

Nøglen til partnerskabet er vilje til at inddrage ny viden, afprøve ny praksis, engagere sig i lokalt klima, kultur og ressourcer og arbejde med slutbrugerne for at sikre engagement og ejerskab i livscyklusperspektiv.

sdg17
Tre danske eksempler i tre skalaforhold, på partnerskaber i det byggede miljø.

Køge Kyst – masterplan

I den nye bydel ved Køge bliver der over de næste 10-15 år skabt plads til 4.000 nye indbyggere og op mod 4.000 nye arbejdspladser. Bæredygtighed i ordets bredeste betydning udgør et overordnet princip for byudvikling og omdannelse i Køge Kyst. Køge Kyst udvikles i et partnerskab, Køge Kyst A/S, mellem Køge Kommune og Realdania By & Byg. I udviklingsprocessen lægges en stor indsats for at optimere vilkårene for en ny bæredygtig bydel (SDG 11 Bæredygtige byer og lokalsamfund) gennem et integreret fokus på udvikling kultur, handel, infrastruktur, kreativitet og kvalitet i intens dialog med borgerne, både eksisterende og kommende.

Bæredygtighed er både miljø- og energimæssige forhold, eksempelvis i form af tæt boligbyggeri, der giver en række miljøfordele, ligesom byudviklingen vil ske på et socialt og sundhedsmæssigt bæredygtigt grundlag. Beliggenheden nær stationen, og dermed muligheden for at lade den offentlige transport spille en stor rolle, udnyttes som et aktiv i en samlet udviklingsplan. Det samme gælder nærheden til vandet, der tænkes ind som et væsentligt – rekreativt – element (SDG 14 Livet i havet og SDG 15 Livet på land) i forhold til miljø-, energi- og sundhedsmæssige tiltag.

Den sociale og sundhedsmæssige bæredygtighed kan fx tilgodeses ved at udvikle området med boliger af forskellige typer og størrelser, ligesom den nye bydel kan indbyde til, at beboere og besøgende færdes til fods eller på cykel. Både organiseret og uorganiseret idræt i form af fx vandsportsklubber, løbeture, rulleskøjteruter og lign. kan også være muligheder, der inddrages i byudviklingen.

køge kyst

Dome of Visions – bygning

Hvordan tiltrækkers liv til de store kulturinstitutioner og anlæg ved at gøre byen til en aktiv og ikke mindst attraktiv scene? Arkitekter, byplanlæggere, ingeniører, entreprenører, kunstnere og borgere skal gøre noget for at vitalisere rummene imellem bygninger og de midlertidige pladser, der opstår, når der skal bygges nyt.

Dome of Visions (DoV) er en midlertidig domekonstruktion, der kan anvendes til vitalisering af byrum. Ideen bag Dome of Vision er høste ny erfaring, når det gælder alternative konstruktioner, materialer, digitalisering, datamålinger og samarbejdsformer, samt midlertidigt at danne ramme om konferencer og debatter for byggebranchen, både i den offentlige og private sektor, samt lægge hus til kulturelle begivenheder. Ideen er derudover at udfordre byggebranchen og materialeproducenter, til at finde løsninger på fremtidens klimaudfordringer og konkrete svar på, hvordan byggeri, der både er ressource- og energioptimerede og samtidigt økonomisk rentabelt, lader sig gøre (SDG12 Ansvarligt forbrug og produktion).

Dome of Visions er blevet til og udviklet i en tværfaglig samarbejdesproces mellem små visionære byudviklere (NxT), arkitekter (Teglgaard og Jeppesen) og kunstnere i co-creation med myndigheder (Københavns Kommune og Aarhus Kommune) og en af Danmarks store byggevirksomheder (NCC). Dome of Visions har i sig selv, gennem alle tre generationer været case for ikke alene co-creation, men også for tværfaglig co-running, og herigennem lagt rum til mangeartede event, som fx dette interne strategiseminar i NCC (DoV 1.0)

dov

Dome of Visions er også et eksperiment, når det gælder byens rum og byplanlægning, og er opført i tre versioner. Den første dome, DoV 1.0, er blevet genbrugt fire gange; først stod den i København på Christianshavn, så i Aarhus, så igen i København på Søren Kirkegårds Plads, mens BLOX blev bygget, og i dag står den i Grennesminde og huser Videnscenter for Socialøkonomi. DoV 2.0 blev opført i Stockholm, som en videreudvikling af den føste dome, og siden flyttet fra Stockholm til Gøteborg. DoV 3.0 på Aarhus Havn er en yderligere videreudvikling af de to tidligere domer. Størstedelen af interiøret, vvs, tekniske installationer, solceller og raketovn i DoV 3.0 er genanvendt fra den første dome. Den ydre facade består af to geometriske stabiliteter, der gør kuplen mere transparent og stærk. Den indre facade er af genbrugstræ.

dov 2

Klimaflisen – bygningskomponent

Klimaflisen genintroducerer det naturlige vandkredsløb i den eksisterende by. Ved at opsamle regnvand fra tage og fortove, kan vandet anvendes som en ressource i byens rum, samtidig med at risikoen for vandskader nedsættes. Som et positivt supplement til byens afvanding, anvendes vandet bedst og mest muligt. På denne måde reduceres tilløbet af vand til byens eksisterende kloaknet væsentligt og er dermed besparende ift nye anlæg og udvidelser af den eksisterende vandhåndtering (SDG 6 Rent vand og sanitet og SDG 13 Klimaindsats).

Klimaflisen er, som domen, et innovationsprojekt (SDG 9 Industri, Innovation og Infrastruktur), der understøtter bæredygtig udvikling, og den er udviklet i et partnerskab mellem arkitekterne Tredjenatur i samarbejde med en lang række partnere, ACO Nordic, IBF, Teknologisk Institut, Kollision, Orbicon og Københavns Kommune, samt Smith Innovation, Realdania og Markedsmodningsfonden. Det var helt afgørende for udviklingsprojektet, at manges kompetencer bliver forenet for at forfine bygningskomponentens potentialer.

Flisen spejler den københavnske fortovsflise, så den indpasses i det almindelige fortov, samtidig med, at den er et tilskud til byens natur og mikroklima.

klimaflise
Tre eksempler på arbejdsmetoder, der fremmer partnerskaber

Integreret designproces

I alle tre eksempler i alle tre skalaforhold er en integreret designproces helt central for at sikre såvel de bæredygtige løsninger på en række bymæssige udfordringer, som at sikre medejerskab om commitment til løsningerne blandt alle relevante interessenter, gennem samskabelse og partnerskaber. Herved tegnes konturerne af modeller for tværfagligt samarbejde, som fremadrettet bliver helt afgørende for at sikre bæredygtig udnyttelse af klodens ressourcer. Det er på ingen måde tilfældigt, at DGNB for hhv bygninger og byområder adresserer SDG17, gennem certificeringsordningens proceskriterier og deres focus på integrerede processer.

dgnb

Vidensdeling

De udfordringer, som målene dækker, er globale, og for at indfri dem skal vi arbejde sammen på tværs af fagområder og nationale grænser. Partnerskaber kan derfor også være foreninger og netværk af fagfolk, der forpligter sig til at arbejde for målene. Fra fx International Union of Architects (UIA), der bringer arkitektoniske foreninger fra hele verden sammen og repræsenterer arkitekter i 124 lande, til fx lokale studiegrupper, der deler knowhow af grønne tagsystemer.

I 2023 afholdes UIAs verdenskongres i København, med den overordnede overskrift, “Leave No One Behind”, og de 17 verdensmål som underliggende temaer. I den anledning har arrangørerne bag kongressen startet et kærkomment vidensdelingarbejde, der handler om formidling af eksempler på arkitektur fra hele verden på hvordan arkitektbranchen, i samarbejder, bidrager til at sikre bæredygtig udvikling.

An Architecture Guide to the UN 17 Sustainable Development Goals er første udgave af dette arbejde, som frem til 2023 gradvis vil udvides og raffineres til at udgøre en vidensbase, der skal inspirere alle byggeriets parter til at arbejde integreret for at indfri verdensmålene, med de muligheder for såvel national som international udvikling og eksport som ligger heri.

Et eksempel i guiden, på netop disse potentialer, er det smukke Magoda Project, hvor danske arkitekter, Ingvartsen Arkitekter, i Tanzania har fået opført otte beboelseshuse, der gennem deres formgivning bidrager til at reducere sygdomme og fremme sundhed (SDG 3 Sundhed & Trivsel), ved at være køligere med markant lavere mængde af myg, og dermed lavere mængde af malariatilfælde, end konventionelle beboelseshuse i regionen. Et enestående eksempel på hvordan indlevelse i lokal kultur og geografi kan betyde arkitektur, der bidrager til at indfri verdensmål.

tanzania

Tværfagligt samarbejde.

Der er imidlertid stadigt udfordringer omkring de nødvendige tværfaglige samarbejdsformer, som volder udfordringer pga kulturelle forskelligheder, som skal overkommes for at tværfaglighed bliver common sense og betaler sig for mange aktører i byggebranchen, ved at sikre højere totalværdi for interessenterne.

En barriere for totalværditankegang er øjensynligt den silotænkning i offentlige systemer, som forhindrer totaløkonomisk sammentænkning af anlægs- og driftsbudgetter, og som det vil være et gennembrud for samfundsøkonomien at få nedbrudt, i f t at udbyde offentlige byggeprojekter på vilkår, hvor totalværdibetragtning vil kunne gøre bæredygtige løsninger til mainstream og dermed indfri alle verdensmål.

Ikke, at byggebranchen ikke har erfaringer. Der har været gennemført offentlig-private-partnerskaber, OPP, i adskillige byggeprojekter. Alligevel er kurven endnu ikke knækket for, hvornår OPP bliver business as usual, med de åbenlyse fordele for bæredygtig værdiskabelse, som ligger i princippet.

OPP betyder offentlig-privat samarbejde, der bl.a. er kendetegnet ved, at etablering, drift og vedligeholdelse sammentænkes i udbuddet af en offentlig investering, som regel i form at et bygge- og anlægsprojekt. Et OPP kan enten gennemføres med offentlig eller med privat finansiering. En OPP-kontrakt løber typisk over mellem 15 og 25 år.

Sådan en tilgang kan være en icebreaker for udvikling af totalværdi som redskab. OPP kan give totaløkonomiske fordele, fordi den private leverandør har mulighed for at vælge de løsninger, der er mest effektive, set på tværs af anlæg og vedligeholdelse over en længere periode. Samtidig indebærer OPP en systematisk funderet deling af risici, der har til formål at sikre, at henholdsvis den offentlige og den private part (SDG8 Anstændige jobs og økonomisk vækst) bærer ansvaret for de risici, de hver især kan varetage bedst og billigt. Hver part gør således det, de er bedst til.

Som fx i Danmarks hidtil største OPP-projekt, hvor Bygningsstyrelsen har bygget et 40.000 kvadratmeter stort kontorhus midt i København for Energistyrelsen, BaneDanmark, Trafikstyrelsen og Vejdirektoratet, med en teknikentreprenør, Caverion, der får ansvaret for alle tekniske installationer i en 20-årig driftsaftale. Med opgaven tager Caverion livscyklusansvar og sikrer bygningens stand i aftaleperioden.

Hvilket fitter godt ind i samfundsøkonomiske betragtninger på sigt, som fx Doughnut Economy og Grønt BNP, der vil kunne accelerere den grønne omstilling som sådan.

opp

Fremtidens frontløbere

Kommende generationer spås til at påvirke det politiske og økonomiske klima til at større ressourcebevidsthed og bæredygtig udvikling. Bl.a. KADKs fornemme initiativ om at alle studerende skal forholde sig til verdensmålene vidner herom og er frontrunner for det nødvendige paradigmeskift.

Også Vinterakademi understøtter paradigmeskiftet og understøttelsen af det essentielle fokus på samarbejde og partnerskab – og er iøvrigt et partnerskab i sig selv, med deltagelse af Concito, Center for Bygningsbevaring og NCC, støttet af GI.

vaAt sætte sin individuelle faglighed i spil, kende sit vidensområde og have samarbejdskompetencer til at deltage i projekter på tværs af fag- virksomheds- og kulturgrænser er ikke en akademisk disciplin. Her gælder det om at prøve disciplinerne og værtøjerne af for at finde sin egen rolle og bedste bidrag. Vinterakademi er et tværfagligt tilbud til young professionals, dvs. studerende på kandidatniveau og nyuddannede kandidater, som tilstræber at udvikle denne disciplin. Næste Vinterakademi, som er nummer 4, finder sted 18-22. marts 2019 i København.

De unge kan imidlertid, med rette, pege tilbage på ældre, velbjærgede generationer og kræve, at ansvaret for den bæredygtige udvikling ikke kun ligger hos ungdommen (SDG 4 Kvalitetsuddannelse), men at alle har et ansvar, hvilket Greta Thunberg (15 år gammel) så fremragende konkretiserede i sit formidable indlæg på netop afholdte Cop 24 i Katovice, Polen;

“Maybe my grandchildren in 2078 will ask me about people in 2018, why they did not do anything, while there was still time to act…”

Go for it i 2019 – der er kun 11 år til 2030! Look for action!

Godt nytår!

GOAL_17_TARGET_17.1

GOAL_17_TARGET_17.2

17.1 og 17.2 sdg17 handler om partnerskaber og om bla. at ruste udviklingslande til at blive bedre til at håndtere egne skatter og om at udviklingslande solidarisk støtter med visse %-satser af BNI – ikke af direkte relevans for byggebranchen men godgørenhed er en god ting

GOAL_17_TARGET_17.3

GOAL_17_TARGET_17.4

17.3 og 17.4 Flere ressourcer/penge til udviklingslande, på mere bæredygtige præmisser, fra flere engagerede kilder/partnere, i flere partnerskaber – det skal være winwinwin, også i byggebranchen

GOAL_17_TARGET_17.5

17.5 ….På en måde, der via partnerskaber giver mening for flere – også i forbindelse med byggeri

GOAL_17_TARGET_17.6

GOAL_17_TARGET_17.7

17.6 og 17.7 Internationalt forskningssamarbejde og vidensdeling, samt udveksling af teknologi, herunder udvikling, overførsel og spredning af miljømæssigt fornuftige teknologier i udviklingslande, skal styrkes – masser af potentiale for byggeindustrien!

GOAL_17_TARGET_17.8

GOAL_17_TARGET_17.9

17.8 og 17.9 Det handler bla om forbedret anvendelse af muliggørende teknologi (fx i f t byggeri) og gensidig støtte til gennemføre verdensmål – ihukommende at i f t SDG er vi alle udviklingslande

GOAL_17_TARGET_17.10

GOAL_17_TARGET_17.11

17.10 og 17.11 Regulær, åben, ikke-diskriminerende, ligelig, international handel skal fremmes og de mindst udviklede landes del af det globale eksportmarked skal fordobles inden 2020 – også i byggebranchen

GOAL_17_TARGET_17.12

GOAL_17_TARGET_17.13

17.12 og 17.13 Bedre og lettere vilkår for de mindst udviklede lande på verdensmarkedet, og bedre global makroøkonomisk stabilitet, blandt andet gennem sammenhæng og koordinering af de politiske beslutninger vil gavne alle

GOAL_17_TARGET_17.14

GOAL_17_TARGET_17.15

17.14 og 17.15 Hvert eneste land skal respekteres for at definere eget politiske handlerum og lederskab for at udrydde fattigdom og opnå bæredygtig udvikling, og den store sammenhæng for de politiske beslutninger skal forbedres

GOAL_17_TARGET_17.16

GOAL_17_TARGET_17.17

17.16 og 17.17 Globale partnerskaber for bæredygtig udvikling skal mobilisere og dele viden, ekspertise, teknologi og finansielle ressourcer for at støtte bæredygtig udvikling i alle lande. OPP er et godt redskab, og her har den danske byggebranche gode erfa.

GOAL_17_TARGET_17.18

17.18 Hvis data skal kunne bruges til noget, der fremmer alle, skal de være kurante og sammenlignes, så de mindst udviklede lande skal støttes til at opnå statistisk kapacitet

GOAL_17_TARGET_17.19

17.19 Inden 2030 skal der udvikles målepunkter der viser fremskridt i bæredygtig udviklingpå flere og mere nuancerede måder end bnp!

VERDENSMÅL 16: FRED, RETFÆRDIGHED OG STÆRKE INSTITUTIONER

TheGlobalGoals_Icons_Color_Goal_16

orgosolo-01_2010-09-27

Vi skal støtte fredelige og inkluderende samfund. Give alle adgang til retssikkerhed og opbygge effektive, ansvarlige og inddragende institutioner på alle niveauer.

SDG16 opfattes globalt som et kontroversielt, vanskeligt og helt afgørende Governance mål – dvs. et politisk mål.

Menneskerettigheder

Down to basics er Menneskerettigheder det helt centrale tema i SDG16 – og udgør ret beset grundlaget for Verdensmålene som sådan – og menneskerettighederne kan anvendes til at guide den praktiske gennemførelse. Eksisterende civile, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder er reflekteret i delmålene, og det tværgående princip om ’leaving no one behind’ afspejler menneskerettighedernes grundlæggende principper om ligebehandling og ikke-diskrimination.

Som hjemmehørende i trygge og demokratiske Danmark er der alligevel nogle, der sætter spørgsmålstegn ved relevansen af målets indhold, for os som danskere, og for Byggebranchen som sådan. Og også spørger ind til, hvad en dansk indsats har af betydning for skrøbelige og konfliktramte stater, og hvorfor den skal prioriteres.

Processer

Der er fire motiver, der kan danne retning for en indsats, som bør vedkomme os alle, tre af dem ud fra en global betragtning:

  • Vore forbrugsmønstre, i de udviklede lande, trækker på ressourcer i udviklingslande i et omfang, der sætter disse under pres, og kan betyde utryghed og terrorisme, som har indflydelse på indvinding, håndtering og forsyningssikkerhed af råstoffer til produktion af byggematerialer – aspekter, der tapper ind i SDG1 (Afskaf fattigdom), SDG2 (Stop sult) og SDG12 (Ansvarligt forbrug og Produktion).
  • Vore forbrugsmønstre, i de udviklede lande, trækker på arbejdskraft i udviklingslande i et omfang, der ligeledes sætter disse under pres, og kan betyde misbrug af skrøbelig arbejdskraft, børnearbejde og menneskehandel, samt medvirke til uro og konflikt og afstedkomme store flygtningestrømme, med risiko for udnyttelse af migrantarbejdere i fx byggeindustrien – aspekter, der rører ved SDG5 (Ligestilling mellem kønnene), SDG 8 (Anstændige jobs og økonomisk vækst) og SDG10 (Mindre ulighed), og som for nylig var på dagsordenen i forbindelse med den omstridte Marrakech 2-erklæring om “Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration”
  • I en globaliseret verden er der konstant flow af opgaver, projekter og arbejdskraft over nationalstatsgrænser, og kulturelle forskelligheder påvirker etik og moral i håndtering heraf. Byggebranchen har ry for at være en af de mest korrupte brancher i verden, uanset at Danmark samtidig har ry for at være et af de mindst korrupte lande. Der er potentiale for at udbrede den danske model, men også i Danmark skal korruption, bestikkelse, kartelsager og andre former for organiseret kriminalitet undgås, og udbud (og tilbud) skal være gennemsigtige, og sikre ordentlige indkøbsprocesser, arbejdsforhold, uddannelsesmuligheder og forretning som fundament for sund konkurrence i hele ejendoms-, bygge- og anlægsbranchen.

Og et fjerde motiv har en endnu mere national retning:

  • Uanset vores status og selvforståelse af Danmark, som værende en robust nation, er det altid sundt og relevant at se inderigspolitisk og samfundsansvarligt indad i Danmark, for at sikre at alle er med, og at der ikke er områder, hvor det halter med fred og retfærdighed – også i byggebranchen. Og fremskridt, der allerede er opnået, må ikke tages for givet, for en fortsat sikring af velstand i Danmark.
Konkretisering

Udover fundamental etik og moral, knyttet til byggeprocesser som sådan, omfatter også selve designprocessen og bygninger som sådan potentialer for at understøtte indfrielse af SDG16.

Bygninger og byområder, certificeret med DGNB, kan hjælpe danske bygherrer med at bidrage til SDG16, særligt i forhold til at skabe tryghed og inddragelse af borgere. DGNB, som system for certificering af bæredygtigt byggeri, adresserer delmålene 16.1 og 16.7, der tilstræber trygge, lydhøre, inkluderende, deltagerbaserede og repræsentative beslutningsprocesser på alle niveauer. Kriterierne Inddragelse (byområder) og Integreret design proces (bygninger) er fokuseret på bruger- og borgerinddragelse i design- og planlægningsprocessen, som et vigtigt instrument i forhold til at opnå accept blandt de inkluderede, skabe ejerskab i byggeprojektet og understøtte en bedre beslutningskvalitet med minimum af konflikter.

Middelfart Kommune har opnået DGNB Platin for Middelfart Rådhus (Henning Larsen Architects) ved at stille de højeste krav til bl.a. materialevalg, energiudnyttelse, brugerinddragelse, arbejdsmiljø i bygningen og samspillet med det omkringliggende samfund. Gulvene er lavet af resttræ, kølingen er mekanisk med strøm fra 700 m2 solceller på taget, alt inventar, vægge og lofter er støjdæmpende, overskudsvarmen bliver til fjernvarme til byens huse, madaffaldet i kantinen bliver til naturgas, rådhustorvet er et nyt samlingssted med bycenter, boliger og oplevelser – og rådhuset i sig selv er et kulturhus med plads til fx koncerter, når medarbejdere og politikere går hjem.

Arkitektur

Dertil kommer, at Middelfart Rådhus, som det første byggeri i Danmark, har opnået DGNB Diamant, som er en udmærkelse, som kan tildeles DGNB certificeret byggeri af høj arkitektonisk kvalitet.

Arkitektonisk kvalitet kan på et overordnet niveau demonstrere et samfunds engagement i og prioritering af retfærdighed, og demokrati og inklusivitet kan repræsenteres af, hvordan disse værdier udtrykkes og indeholdes i samfundets bygninger. Man kan betragte rådhuse, som fx Middelfart Rådhus, parlamenter, retsbygninger og offentlige biblioteker som hjørnesten i retfærdige og fredelige samfund, mens lokalsamfundscentre, steder for tilbedelse, og ‘safe houses’ kan imødekomme og understøtte borgeres engagement i inklusive, tilgængelige og empatiske samfund.

Arkitektur og planlægning kan altså udformes som inkluderende, indbydende, sikker og ikke-diskriminerende offentlige rum og institutioner, hvis et samfund hylder disse værdier – eller ekskluderende og diskriminerende, hvis samfundet ikke prioriterer værdierne.

Inklusion, sikkerhed og tilgængelighed har været væsentlige aspekter i f t udvikling af et koncept (BARK Rådgivning) for at udvide faciliteter og forny Folketingets rammer, som er udarbejdet i forbindelse med Folketingets overtagelse af Rigsarkivets bygninger på Slotsholmen.

Konceptet skal vise Folketinget som et af verdens mest åbne parlamenter, med fokus på det politiske og parlamentariske arbejde som det centrale omdrejningspunkt for Folketinget, og synliggøre og uddanne om dette arbejde samt invitere til dialog og fælles udvikling med landets borgere, foreninger og organisationer ift. det politiske og parlamentariske arbejde, med det overordnede formål at skabe en tættere forbindelse mellem borgere, offentlighed og politikere.

Konceptet ligger til grund for en idekonkurrence, som adresserer de arkitektoniske og indholdsmæssige visioner og sikre, at idéer og muligheder for det samlede bygningskompleks og de tilstødende byrum afdækkes. I programmet står på s. 5, at:

“Folketinget lægger vægt på, at bæredygtighed og tilgængelighed tænkes ind fra begyndelsen af ethvert projekt”.

Den 15. november 2018 afleverede tre team deres ideer til Folketinget og afsluttede dermed idékonkurrencen. Næste skridt i processen er nu, at et evalueringsudvalg, som består af eksterne eksperter og ansatte i Folketingets administration, foretager en faglig vurdering af ideerne og samler dem i et idékatalog. Herefter får Folketingets Præsidium idékataloget at se. På et møde i slutningen af februar 2019 forventes det, at Præsidiet tager stilling til hvilket slags projekt, der skal arbejdes videre med på baggrund af idékataloget. Det vil være forbilledligt, hvis Folketinget som bygherre lægger op til, at det kommende projekt, ligesom Middelfart Rådhus, performer højt i DGNB, såvel på ædelmetal som ædelsten!

Indeværende folketingsår åbnede iøvrigt med ibrugtagning af en renoveret Folketingssal, hvor der nu er bedre tilgængelighed for funktionshandicappede folketingsmedlemmer end der var. Tilgængelighed vedrører misforhold i mødet mellem en persons forudsætninger og den måde det omgivende samfund er indrettet på. Et handicap er i den sammenhæng et udtryk for en kløft mellem individets forudsætninger og miljøets krav til funktion på forskellige områder, der er væsentlige for et menneskes selvstændighed og uafhængighed, og altså omfattet af SDG16, såvel som SDG3 (Sundhed og trivsel).

Også terrorbeskyttelsesforanstaltninger, som kan være enten overkommelige og attraktive for borgere og brugere, eller afvisende og brutale – afhængigt af det omgivende samfunds robusthed og agilitet. I designet af terrorsikring af Christiansborg Slotsplads – som i øvrigt er sammentænkt med et større klimatilpasningsprojekt (SDG13 Klimaindsats) – har det været styrende for designet, at selve terrorsikringen (stålpullerter, camoufleret som granitkugler) fremstår diskret og dekorativ, og sikrer en åben og imødekommende slotsplads, som fortsat får borgerne til at have lyst til at færdes på Slotspladsen – et fint eksempel på inkluderende pladsarkitektur, der understøtter SDG16, udover at højne kvaliteten af hele byrummet (SDG 11 – Bæredygtige Byer og Lokalsamfund).

SDG16 er altså på ingen måde irrelevant for den danske byggebranche – faktisk er indfrielsen af SDG16 ganske væsentlig for at sikre den bæredygtige udvikling af byggeriet, siger bl.a. Dansk Byggeri:

Samtidig er menneskerettighederne og tilliden til samfundsinstitutionerne under pres, i takt med at uligheden (SDG10 – Mindre ulighed) i verden øges drastisk hver eneste dag. Allerede nu er uligheden så grel, at den rigeste 1 procent af jordens befolkning ejer halvdelen af jordens samlede værdier. Og den rigeste tiendedel af os ejer 87 procent af velstanden. I næsten ethvert samfundsmæssigt perspektiv vil ulighed af denne størrelsesorden føre til større og større spændinger, så der er god grund til, for såvel verdensfreds som verdensøkonomis skyld, at nytænke vækstfilosofi og tilstræbe en indfrielse af SDG16, gennem såvel arkitektur, den måde arkitektur bliver til på, som hvad der indgår i arkitektur.

Go Go Go!
GOAL_16_TARGET_16.1

16.1 Byggebranchen kan indirekte påvirke dette mål, ved at sikre at alle led i forsyningskæden bliver betalt anstændigt for deres leverancer, så der ikke skabes unødigt pres, der kan udløse vold

GOAL_16_TARGET_16.2

16.2 Også i f t dette mål er byggebranchens impact indirekte – undgå uanstændigt lave priser, og undgå dermed at udløse overgreb, udnyttelse, menneskehandel og vold, i det mindste i f t hvad der bliver bygget af.

GOAL_16_TARGET_16.3

16.3 Den danske model for lighed for loven og antikorruption kan eksporteres til stater, som har brug for den – men den skal også vedligeholdes og måske endda forbedres her i landet – i f t verdensmålene er alle lande udviklingslande

GOAL_16_TARGET_16.4

16.4 Bekæmp organiseret kriminalitet og ulovlige strømme af penge og våben – også i byggeprojekter.

GOAL_16_TARGET_16.5

16.5 Bekæmp korruption og bestikkelse i byggeprojekter – nationalt såvel som internationalt!

GOAL_16_TARGET_16.6

16.6 Lad os udvikle effektive, ansvarlige og gennemsigtige institutioner på alle niveauer – og ditto byggeprocesser

GOAL_16_TARGET_16.7

16.7 Måske en selvfølge i DK – Men pas på at bevare det, også i byggeriets processer

GOAL_16_TARGET_16.8

16.8 Hvis byggeriets svageste leverandører kan styrkes, kan kvaliteten af leverancerne højnes og byggeri blive bedre

GOAL_16_TARGET_16.9

16.9 70-årsdagen for vedtagelse af erklæringen om Menneskerettighederne var den 10.12.18, hvilket giver anledning til at reflektere over, at alle har ret til officiel identitet, herunder selvsagt migrantarbejdere i byggeindustrien.

GOAL_16_TARGET_16.10

16.10 At sikre offentlig adgang til information og beskytte fundamentale frihedsrettigheder, i overensstemmelse med national lovgivning og internationale aftaler – også i byggeprojekter!

GOAL_16_TARGET_16.A

16.A Nationale institutioner skal styrkes for at forebygge vold og bekæmpe terrorisme og kriminalitet – især i udviklingslandene, men et servicetjek hos os andre vil ikke skade!

GOAL_16_TARGET_16.B

16.B Ikke-diskriminerende lovgivning og politiske beslutninger for bæredygtig udvikling kunne med fordel være en selvfølge – i byggebranchen og alle vegne – men er det ikke….

VERDENSMÅL 15: LIVET PÅ LAND

TheGlobalGoals_Icons_Color_Goal_15

DSCN9234
Kandalama Heritance Hotel, Sri Lanka – et enestående værk, i symbiose med en enestående natur (George Bawa)
Vi skal beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, fremme bæredygtigt skovbrug, bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og tab af biodiversitet.
For naturgrundlaget er forudsætning at opfylde verdens befolknings nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.

Det vigtigste møde for naturen, FNs Biodiversitetskonference, er netop afsluttet i Sharm el Sheikh, hvor alle verdens lande har været samlet for at diskutere, hvordan vi kan stoppe den masseuddøen af arter, som naturen er udsat for i disse år – men biodiversitet har ikke den samme opmærksomhed som FNs Klimakonference, COP24, (der starter i Katovice, Polen i disse dage), selvom situationen for naturen er mindst lige så alvorlig for fremtiden.

Mere end 77 procent af landjorden – undtagen Antarktis – er forandrede på grund af menneskelig aktivitet – hvilket skal ses i f t, at for hundrede år siden var kun 15 procent af Jordens overflade brugt af mennesker til at dyrke afgrøder og opdrætte husdyr. Og fældningen af tropisk regnskov accelererer, samtidig med at bestanden af hvirveldyr – fisk, padder, krybdyr, fugle og pattedyr – er faldet med 60 procent siden 1970. I sommer viste forskning, at antallet af insekter i tyske naturparker var faldet med 75 procent på 27 år, studier fra USA og Costa Rica peger på den samme tendens. Og verdens største koloni af kongepingviner er skrumpet med 88 procent på 35 år, iflg. Verdensnaturfondens (WWF) Living Planet Index.

1

Diskussionen om tilbagegangen for dyr og planter har længe stået i skyggen af klimadiskussionen, uanset at aktivister, embedsmænd og forskere vil have fokus på problemerne og vedtaget en ‘Paris-aftale’ for biodiversiteten.

Den manglende opmærksomhed er uforståelig, fordi den ultimative konsekvens af manglende fokus og handling, hvis den nuværende udvikling fortsætter, er, at vi ikke længere kan leve af naturen, som vi gør i dag.

I rapporter fra International Panel on Biodiversity and Ecosystem Services (IPBES) vurderes det, at nedbrydningen af økosystemer har en negativ indflydelse på 3,2 milliarder menneskers liv her og nu, mens tabet af biodiversitet koster os over ti procent af det globale bruttonationalprodukt – altså alt det, der bliver tjent i verden – om året, og IPBES siger:

“Urgent and concerted action is needed to avoid worsening land degradation in the face of population growth, unprecedented consumption, an increasingly globalized economy and climate change. High consumption lifestyles in developed countries, coupled with rising consumption in developing and emerging economies are the dominant factors driving land degradation”

Et nyt element i WWFs Living Planet Index, (som er udkommet hvert andet år siden 1998), er netop beregningen af den globale værditilførsel, som naturen bidrager til. Naturen og dens økosystemer bidrager årligt med en økonomisk værdi på 125 mia $ på verdensplan, i form af fx råmaterialer og fødevarer. Det astronomiske beløb, der svarer til 820 billioner kroner, illustrerer vigtigheden af naturen og den værdi, som vil gå tabt i tilfælde af økosystemers kollaps, som vi bevæger os mod med stadigt hastigere skridt.

Perioden siden Anden Verdenskrig, er den periode, hvor naturen er blevet presset mest over evne, og samtidig den periode, hvor den globale levestandard er steget mest. Det giver et billede af presset på såvel naturressourcerne, som vilkår for velfærd i globalt perspektiv, som Kate Raworth viste i forbindelse med sin forelæsning om Doughnut Economy i København, primo nov 2018:

2Iflg. Raworth indgik Jordens naturressourcer (råstoffer og energi) som økonomiske faktorer i definition af produktion i gængse økonomiske teorier, lige som arbejdskraft og kapital i forskellige indbyrdes forhold, indtil udgangen af 1900-tallet. Men fra da har jord enten ikke indgået, eller er snævert blevet betragtet som kapital i dominerende økonomiske teorier. Og det har haft den konsekvens, at mainstream økonomi i dag ikke beskæftiger sig i nævneværdig grad med naturressourcer som økonomiske faktorer – på trods af at det er planeten, der forsøger os, og solen, som giver os energi.

Det er ikke godt. For det betyder, at miljømæssig belastning af økosystemer og biodiversitet almindeligvis ikke får opmærksomhed, før belastningen bliver så graverende, og den økonomiske skadevirkning så massiv, på grund af voksende byer og bosættelser, landbrug, minedrift og et forandret klima, at det bliver meget kritisk…

Bestræbelsen på at sætte faktiske tal på og vurdere værdien af de naturlige økosystemtjenester i WWF’s seneste rapport om biodiversitet, sker for at få konventionelt tænkende beslutningstagere i tale.

For noget skal gøres. Således, at gængs forståelse af muligheden for opfylde verdens befolknings nuværende behov uden at kompromittere fremtidige generationers muligheder, vil være, at bæredygtig omgang med naturressourcer bliver en uomgængelig præmis.

3

Et økosystem omfatter samspillet mellem de levende organismer og deres fysiske omgivelser og kan have høj eller lav biodiversitet. Økosystemtjenester er en betegnelse for de ressourcer og goder, som mennesker og samfund får fra naturens økosystemer. Hvis værdien af økosystemtjenester i f t samfunds- og markedsøkonomiske forhold, og de omkostninger, der er ved at ødelægge økosystemerne, kan konkretiseres i kr/øre, kan det måske fremme den nødvendige forståelse – og det arbejdes der på.

Fx er Natural Capital Accounting et begreb, der dækker forskellige tilgange til værdiansættelse af økosystemtjenester, og en af dem er Environmental Profit & Loss (EP&L), som vil kunne understøtte udviklingen af Grønt nationalregnskab (SDG13 Klimatilpasning).

En EP&L-analyse tilstræber at redegøre i finansielle termer for de økosystemtjenester, som en virksomhed, dens forretningsaktiviteter og hele dens værdi- og forsyningskæde er afhængig af, og er en analyse af den miljøpåvirkninger fra vugge-til-port. “Profit” henviser til enhver virksomhedsaktivitet, der gavner miljøet, og “Loss” henviser til aktiviteter, som har en negativ indvirkning på miljøet. I byggesektoren kan det, meget forenklet, være positiv miljøpåvirkning som fx altid at anvende certificeret træ, versus negativ miljøpåvirkning som fx ukritisk altid at bygge af beton. En EP&L analyse kan tegne et billede af de reelle omkostninger ved at drive forretning, da opgørelsen så også vil afspejle miljøomkostninger.

Det kan kræve og betyde et skifte i mindset, fra fortidigt fokus på Shareholder Value, over nutidigt fokus på Shared Value, til en fremtidig forståelse af (Eco) System Value (illustration fra Future Fit – Se SDG8 Anstændige jobs og økonomisk vækst)

4

Selvom vi er midt i dette skifte, er det ikke noget, der tager konkret form i løbet af nærmeste fremtid i en dansk byggesektor, der ikke bevæger sig hurtigt. Så – hvad kan byggesektoren gøre konkret, for at sigte mod målet og fremme sagen, sideløbende med – og understøttende – at mindsettet er under forandring?

Byggesektoren og natur hænger sammen på en række områder, hvor der hver kan lægges indsats og formgivning og udførelse:

  • Der bygges byer, bosætning og bygninger i natur, og der skabes ny natur i byer, bosætning og bygninger.
  • Der anvendes naturresourcer til at fabrikere byggematerialer af
  • Naturen i sig selv inspirerer til formgivning af byer og bygninger
  • Naturen fremmer livskvalitet
Der bygges byer, bosætning og bygninger i natur – og der skabes ny natur i byer, bosætning og bygninger.

At udvikle byområder og bygninger, som kan bæredygtighedscertificeres i f h DGNB, er  skridt på vejen til at imødekomme SDG15 delmål:

5

Og der kan gøres mere endnu:

Al den stund, at vi bliver flere og flere i byerne, er der behov for stadigt ongoing byudvikling, og tilsvarende bliver behovet for at skabe grønne rum i byen væsentligt.

Udvikling af greenfields, dvs. inddragning af “jomfrueligt” land til byudvikling, bør holdes så lav som mulig, for fortsat at sikre opland med mulighed for fødevareproduktion til de voksende byer (SDG11 Bæredygtige byer og lokalsamfund). Strategier er fx istedet at udvikle nedlagte eller funktionstømte industri- eller infrastrukturområder, som fx High Line Park i New York, Ruhr-området i Tyskland, La Ligne Vert i Paris, revival af hele bydele i Detroit eller, som vi kender herhjemmefra, Nordkraft i Aalborg og Centralværkstedet i Aarhus.

Planlægning og udvikling af nye bosætninger eller byområder bør sikre bæredygtige forhold for lokale økosystemer, flora og fauna, der kan fremme lokal biodiversitet og fx sikre fødevareproduktion. For at beskytte, genoprette og støtte økosystemer og biodiversitet kan bosætninger og byområder fx omfatte levesteder for planter, insekter og dyr (SDG2 Stop sult) som fx i Berlins nedlagte lufthavn, Tempelhof, der er omdannet til nye parkområder.

Landskabsdesign i bygninger og bebyggelser, herunder plæner og indendørs grønt kan baseres på lokal flora og fauna, således at planterne vil interagere med og støtte lokale økosystemer. I eksisterende bebyggelser og byområder bør der etableres steder, der gør det muligt for plante- liv, insekter og dyr at eksistere sammen med det byggede miljø. Eksempler kan findes i alle skalaer, fra lommeparker og insekthoteller til omfattende planlægningsbestræbelser for at etablere naturknudepunkter i storbyer.

6

Bygninger, der er omsorgsfuldt placeret i sårbare økosystemer eller i naturparker, kan udformes til at øge bevarelse af naturelementer, og iøvrigt fremme bæredygtig turisme og offentlighedens bevidsthed. Kandalama Heritance Hotel i Sri Lanka er et eksempel herpå.

Der anvendes naturresourcer til at fabrikere byggematerialer af

7

Byggebranchen kan fx bidrage til at fremme bæredygtigt skovbrug og bekæmpe skovrydning ved alene at anvende certificeret træ fra bæredygtige kilder og ved generelt at anvende materialer, der er vedvarende og bæredygtige, og ikke kompromitterer biodiversitet og naturlige levesteder for flora og fauna (SDG12 Ansvarligt forbrug og Produktion).

Byggeri af (certificeret) træ er aktuelt et stort tema i de danske diskussioner om bæredygtigt byggeri, og på Building Green 2018 i Forum præsenterede Andrew Waugh fra Waugh Thistleton Architects i UK stor knowhow indenfor træbyggeri i flere etager, hvor vigtige erfaringer bl.a. er:

Ingen støj i byggeprocesser, rolige og lette byggeprocesser, reducerede fundamenter, god lydreduktion, træhuse bliver aldrig meget varme eller meget kolde, så indeklimaregulering er mest af alt et spørgsmål om ventilation, folk sover bedre, trives bedre og arbejder mere i træhuse, og ikke mindst, træbyggeri rummer stort potentiale for forbedring af byggeriets produktivitet!

Hertil kommer, at hvis produceret under bæredygtige vilkår, kan træ som konstruktionsform allerede inden for nær fremtid blive et leveringsdygtigt alternativ til betonkonstruktioner, som kan blive ramt af, at grus- og sandressourcer er ved at blive knappe.

Det summer iflg beregninger, som Waugh Thstleton Architects har udarbejdet, op i så meget potentiale for bæredygtigt byggeri i træ, at hvis 80% af alt boligbyggeri bliver opført i træ i UK inde for de næste 10 år, vil UK indfri målsætningerne for Kyoto-protokollen… og presset på naturen vil mindskes…

Naturen i sig selv inspirerer til formgivning af byer, bosætninger og bygninger

8

Naturlove, de givne muligheder og ressourcer, samt kulturelle forhold, har altid, frem til moderne tid, været forudsætninger for bosætning og bydannelse. Ekstravaganza og forbrug, der oversteg det forhåndenværende ressourcegrundlag, var for magthavere, adel og de rige, mens størstedelen af den almindelige befolkninger levede (langtfra altid af lyst eller frivillighed) i balance med naturressourcerne. Billedet har – som bekendt – ændret sig i vores tid, med befolkningstilvækst og stigende velstand, som har givet anledning til den store acceleration, der udfordrer de kommende generationer.

Pointen i f t SDG15 (udover at accelerationen skal bremses), ligger i fokus på balancen med naturressourcerne, som en strategi for at indfri målet, og det kan forsåvidt formgivning af byggeri gøres ved fx:

  • at mime/spejle/imitere landskaber ved indpasning af bygninger og bebyggelse, som fx Dansk Folkeferies kendte feriebebyggelse på Malta, der er bygget af den lokale sandsten og omhyggeligt, indpasset, proportioneret og detaljeret i f t klima, terræn og anvendelse, således at så få ressourcer som muligt anvendes på indeklimaregulering og transport og produktion af materialer, samtidig med at bebyggelsen fungerer fremragende i f t sikring af velvære, for dem, der benytter den. Millieha Holiday Center er tegnet af Hans Munk Hansen, med stor baggrundsviden om “Architecture without architects” som inspiration.

9

  • at imitere naturens egne konstruktioner, hvis mønstre og strategier har fungeret altid, i materiale- og komponentløsninger, konstruktioner, m.h.p. at optimere styrkeforhold, karakter, volumen og råstofforbrug, også kaldet Biomimichry, innovation inspireret af natur. Som fx. de to olympiske anlæg i Beijing, “Water Cube” National Aquatics Center, designet af PTW Architects og “Bird’s Nest” National Stadium, designet af Herzog & de Meuron, hvor statik og klimaskærm er inspireret af naturfænomener.

10

Naturen fremmer livskvalitet

Og så skal det fremhæves, at natur er god for helbredet (som bl.a. skrevet om, i artiklen om SDG3 og omfattet af designtankegangen Healing Architecture). Udover, at der i forskning fra natur- og biovidenskabelige institutioner efterhånden er en vis evidens for naturens gavnlige indvirkning på psyke og fysik, som understøtter og argumenterer for et stærkt fokus på integreret grønt i planlægning af byer, bosætning og bygninger, så indgår naturen også som core i nogle af de nyeste trends inden for udvikling af lederskab, fx Bæredygtig ledelse / ledelse med hjertet og Regenerative leadership.

Regenerative Leadership præsenterer en forskningsbaseret ramme for ledelse, der går længere end bæredygtighed. Teorien er ny, og stammer fra en systematisk, kvalitativ undersøgelse af succesfulde ledere i virksomheder, samfundsbureauer, regeringer og højere læreanstalter. Undersøgelsens store konklusion, der deles af alle de deltagende ledere, er, at vi ikke kan skabe et velstående, retfærdigt og bæredygtigt samfund ved at fokusere på de adfærd, der har ført til vores nuværende og ofte kombinerede miljømæssige, sociale og økonomiske udfordringer.

Konklusionen af forskningen er, at den dysfunktionelle adfærd, der har givet anledning til disse udfordringer, stammer fra et dybere problem med ro i den menneskelige bevidsthed. Som reaktion på denne udfordring foreslår Regenerative Leadership en praktisk tilgang til at aktivere det kritiske `indre arbejde ‘, hvor vi skal engagere os som enkeltpersoner, organisationer og samfund for at’ omdefinere hvem vi er således, at vi kan omdanne det, vi gør ‘.

11

Blandt andet indebærer denne indre tankegang at genoprette forbindelse til en dybere naturforståelse af mening og formål i vores liv.

De ledere, der deltog i undersøgelsen, siger, at dette skift i fokus har givet dem mulighed for at medvirke til nye løsninger på gamle problemer og integrere deres personlige og faglige liv på en måde, der har gjort det muligt for dem og deres organisationer at træde mere let på planeten. Illustrationen stammer fra Regenerators.co, som praktiserer og formidler ledelsesstilen.

Måske har vi her en nøgle til at booste det nødvendige paradigmeskift yderligere – samt løse cirklens kvadratur, i f t SDG8 (Anstændige jobs og økonomisk vækst)… Og også sigte på at højne Danmarks evne til at indfri SDG12 (Ansvarligt forbrug og produktion) og  SDG14 (Livet i havet), hvor der kan gøres meget mere….

Go go go!

GOAL_15_TARGET_15.1

15.1 Vi skal kunne værdisætte naturens kapital og ydelser, således at det bliver uimodsigeligt at gøre en indsats for at bevare og genoprette økosystemer, fx skove, vådområder, bjerge og områder med mangel på vand

GOAL_15_TARGET_15.2

15.2 Af flere grunde: Dels binder skov C02, dels sikrer skov mulighed for biodiversitet, dels leverer skov træ til at bygge (mm) af, dels er skov med god for psyke og fysik

GOAL_15_TARGET_15.3

15.3 Vi skal stræbe mod at opnå en verden, hvor jordkvaliteten er i balance – hverken mere eller mindre…

GOAL_15_TARGET_15.4

15.4 Bjergene er et skatkammer for bla materialer til at bygge af – “høst” skal være bæredygtig for fremtidens skyld

GOAL_15_TARGET_15.5

15.5 WWF’s seneste rapport om biodiversitet sætter tal på og vurderer værdien af de naturlige økosystemtjenester – og det er nok sådant, der skal til, for at skabe mer opmærksomhed på udfordringen

GOAL_15_TARGET_15.6

15.6 Så de kan bruges konstruktivt og efter hensigten – væsentlig ingrediens i by- og landskabsplanlægning, både i f t fødevare- og øvrig produktion, rekreative kvaliteter og (bæredygtig) drift

GOAL_15_TARGET_15.7

15.7 Ingen street credibility til nogen som helst, som giver sig af med at indsamle, forulempe og handle beskyttede dyre- og plantearter – ej heller selvom delmålet ikke er direkte relevant for byggebranchen

GOAL_15_TARGET_15.8

15.8 I by- og landskabsplanlægning handler det fx om at være opmærksom på at foreskrive hjemmehørende flora, når der skal plantes samt fx at sikre faunapssager mm for at styrke eksisterende dyreliv

GOAL_15_TARGET_15.9

15.9 Inden 2020 skal der integreres økosystem- og biodiversitetsværdier i national og lokal planlægning – for DKs vedkommende Planloven

GOAL_15_TARGET_15.A

15.A Metode til at opgøre ‘Environmental Profit and Loss’ kan måle, værdisætte og rapportere miljøbelastning fx ved byggeri og derved bidrage til en bevidstgørelse om den nødvendige finansiering til at bevare og bruge økosystemer bæredygtigt

GOAL_15_TARGET_15.B

15.B Bl.a. fordi vi skal til at bygge meget mere af træ

GOAL_15_TARGET_15.C

15.C Ikke af direkte relevans for byggebranchen – men: Stop krybskytteri og ulovlig handel med beskyttede arter!