VERDENSMÅL 6: RENT VAND OG SANITET

TheGlobalGoals_Icons_Color_Goal_6

0

Uden vand dør vi. Vore ferskvandressourcer er knappe, truede og sårbare. Kun ca 3% af alt vand på jorden er ferskvand og 3/4 heraf er is og sne. Der mangler vand mange steder på kloden, og SDG 6 handler om forvaltning af ferskvand, fordi bæredygtig håndtering er vigtig i f t at dyrke fødevarer, udvikle energi, levere drikkevand, sikre industriel udvikling og social stabilitet samt reducere omfanget af vandrelaterede sygdomme.

Mere end 600 mio mennesker mangler adgang til sikkert og rent drikkevand på verdensplan, og 2,4 mia mennesker har ikke adgang til basal sanitet, som at kunne gå på toilettet eller vaske hænder. Fordi der mangler vand. Dertil kommer, at vand spiller en afgørende rolle fx i f t fødevareproduktion – så (tilstrækkeligt med) vand er vigtigt!

Vand og liv

Vand har altid været et tema over hele kloden, særligt i f t dyrkning af fødevarer, og mange steder i verden kan man opleve imponerende, avancerede anlæg til kontrol af vandressourcerne, som har sikret madproduktion og dermed velstand gennem tiderne. Fx terasser til dyrkning af ris i Banaue i Fillipinerne.

1

Også terrasser, som inkaerne anlagde i Peru, vidner om insisteren på at få det mest mulige ud af de sparsomme vandressourcer i Andesbjergene, til dyrkning af kartofler, majs og bønner, samt husdyrhold. To eksempler på kulturaftryk gennem tiderne, med fokus på samarbejde med naturen, for at sikre produktion.

2
Et tredie eksempel er de 10.000 kunstige søer og kanaler, som kongerne i Sri Lanka skabte i 400-1200 e. Kr., for at opsamle regnvand og distribuere det til dyrkning af afgrøder – en indsats, som stadig den dag i dag imponerer og inspirerer, men som også mærker konsekvenserne af klimaforandringerne:

Vandressourcerne i udviklingslande og de voksende byer er truede, og der er brug for indsats og udvikling for at sikre denne knappe men helt grundlæggende resource for fremtiden. Danmark har knowhow og viden til både at sikre Danmarks eget vand og også til at eksportere til vores omverden.

For i Danmark har vi gode grundvandsressourcer, der giver os mulighed for rent drikkevand direkte fra hanen. Historisk set har vi tillige gennem politisk vilje for at beskytte vandmiljøet, fx gennem vandmiljøplaner og vandsektorlovgivning siden 1985, oparbejdet effektiv spildevandsbehandling, og vandmiljøplanerne regulerer naturpleje af vandhuller, åbne vandløb, krat, enge og overdrev, til sikring af grundvand og rekreative områder, som derved bliver centrale i vore lokalplaner.

Vandressourcerne i Danmark er imidlertid ujævnt fordelt, p.g.a. forskel i mængder af nedbør, afløb og jordbundsforhold, og de steder i Danmark, hvor der i spidsbelastede perioder ikke er grundvand nok, kan overudnyttelse betyde forurening af grundvandet og udtørring af vandløb, enge og vådområder.

Så udvikling af teknologi til at håndtere og sikre vand er lige så vigtig i Danmark som i den øvrige verden, hvor vandmangel og dårlig drikkevandskvalitet slår endnu kraftigere igennem og med endnu større – og grænseoverskridende – konsekvenser, end det, som vi kender herhjemmefra.

LAR – bæredygtig vandhåndtering

Bæredygtig vandanvendelse (fx indsamling af regnvand og genanvendelse af spildevand) og reduktion af vandspild og vandforbrug er centrale temaer af interesse for byggesektoren. For byerne vokser – og jo mere de vokser, jo større vil behovet for vand blive, hvilket dels sætter ikke alene vandressourcerne under pres, men også distributionsnetværkerne, da der skal mere vand ind til og ud fra byerne.

Når byer etableres med bebyggelse, veje og andre impermeable overflader, ændres vandbalancen: mere regnvand strømmer af overfladen og ledes væk via afløbssystemet og mindre regnvand siver ned i jorden (hvorfra det fordamper eller siver ned til grundvandet). Traditionelle afløbssystemer er effektive til at fjerne det afstrømmende regnvand hurtigt, så det ikke skaber gener lokalt – men det har nogle omkostninger. Mange steder i Danmark blandes regnvandet med husholdningsspildevand i kloakken, hvilket medfører at renseanlæggene skal rense større mængder fortyndet spildevand og dermed bruge umådeholdent meget energi. Samtidig sker der stadig jævnligt udledninger af urenset spildevand til søer, åer og havet, når det regner.

Når byerne vokser, strømmer mere regnvand til afløbssystemet. Derved bliver afløbssystemets relative kapacitet mindre, og der sker oftere oversvømmelser og udledninger til det omgivende miljø. Klimaforandringerne forværrer dette billede, idet fremtidens klima så forventes at øge hyppigheden af større regnhændelser. Især bekymringen omkring den øgede risiko for oversvømmelser har skabt et fokus på at forny afløbssystemer og gentænke den måde regnvand håndteres i danske byer.

I den forbindelse er der opstået stor interesse for LAR. LAR kan betyde tre ting:

  • Lokal Afledning af Regnvand
  • Lokal Anvendelse af Regnvand
  • LAndskabsbaseret Regnvandshåndtering

Alle tre betegnelser dækker betydningen: Koncept, der handler om at håndtere regnvand, der falder på befæstede arealer i byen, tæt på hvor det afstrømmer, og på en måde, der er med til at skabe et mere attraktivt lokalmiljø. LAR metoder kan være fx faskiner, regnbede, grønne tage, trug og render, våde bassiner mm, der benytter naturlige processer som fordampning, nedsivning, opbevaring og sedimentering. De kan dels reducere den mængde afstrømmet regnvand, der skal bortledes og dels forbedre (grund)vandskvalitet.

Det system, som anvendes til bæredygtighedscertificere byer og bygninger i Danmark, har fokus på bl.a. LAR som metode til at håndtere vandressoucer, og herigennem bidrager DGNB certificering specifikt til at indfri SDG 6, især delmålene 6.3, 6.4, 6.6, 6.A og 6.B.

DGNB for Bygninger

DGNB, det danske system til certificering af bæredygtige bygninger, omfatter vand i tre af systemets miljømæssige kriterier, nemlig ENV 1.1 om Livscyklusvurdering og ENV 2.1 om Primærenergiforbrug, samt ENV 2.2 om Drikkevandsforbrug og spildevandsudledning.

I f t livscyklusvurdering er det vandforbrug til produktion af energi og materialer samt emissioner/forurening til vand, der spiller en rolle m.h.p. at forbedre vandkvalitet ved at reducere forsuring og minimere udslip af farlige kemikalier, og fokus er herudover at reducere drikkevandsforbrug og spildevandsudledning i en given bygning.

3Virkemidler kan fx være grønne tage som en ud af mange LAR-løsninger, som kan tjene flere formål, fx at reducere risici for oversvømmelser ved at forsinke regnvandsafledning til kloakker ved skybrud, og medvirke til at reducere ”heat island effect” i byer og betyde reduktion i anvendelse af aircondition og dermed reducere energiforbrug – som her med markant arkitektonisk udtryk, i Odenswaldschule i Heidelberg, Tyskland.

DGNB for Byområder

Systemet til certificering af bæredygtige byområder går op i større skala, og tager fat på forvaltning af vandressourcer i et givent byområde. Dels i f t ENV 1.2 Vand- og jordkvalitet, som får point for forbedring af kvalitet af overfladevand og oprensning af forurenet jord, hvis sådan findes i tilknytning til byområdet. Og også i f t ENV 2.6 Vandbalance og TEC 1.3 Regnvandshåndtering, der specifik vedrører at sikre byområdets vandbalance ved dels at fremme vandbesparende tiltag og dels udnytte vandet effektivt. Dette kan fx opnås ved at substituere brugen af drikkevand med regnvand og renset gråt spildevand, hvor det er muligt (fx toiletskyl, tøjvask og havevanding), samt håndtering af regnvandet, fx. gennem graden af befæstede overflader, og hvordan det anvendes, tilbageholdes og bortledes gennem åbne render og søer.

4Det er bl.a. sådanne mål, der skal indfris, når Enghaveparken i København ombygges efter projekt fra Tredjenatur. Og det kan gå hen og blive rigtig attraktivt for København og andre storbyer at forfølge SDG 6 – som iøvrigt hænger tæt sammen med SDG 1 og SDG2. Det er jo i sig selv en motivation!

GOAL_6_TARGET_6.1

6.1 I Danmark bruger vi drikkevand til toiletskyl? Hvor bæredygtigt er det?

GOAL_6_TARGET_6.2

6.2 Alle skal have adgang til et ordentligt toilet. Eksporter DK knowhow til hele verden, når det handler om elementær formgivning

GOAL_6_TARGET_6.3

6.3 Opfyldelse af SDG6 hænger snævert sammen med at reducere forurening og minimere udslip af farlige stoffer og materialer, samt at sikre vandets kvalitet – og samlet set at sikre ansvarlig produktion

GOAL_6_TARGET_6.4

6.4 Hver dansker bruger i snit 125 l vand pr dag især til industri og husholdning. Mere end 1 mia mennesker i verden har max 5 l til rådighed pr dag især til landbrug. Der er brug for intelligente vandløsninger – hvad kan byggesektoren gøre?

GOAL_6_TARGET_6.5

6.5 Så det bliver lettere at udveksle vand og fordele goder – interessant for anlægsindustrien – hvad siger byggeindustrien?

GOAL_6_TARGET_6.6

6.6 Naturpleje af vandhuller, åbne vandløb, krat, enge og overdrev, for sikring af grundvand og rekreative områder er centrale i vore lokalplaner og skal kunne håndteres i byggeriet for at indfri SDG6

GOAL_6_TARGET_6.A

6.A Kun ca 3% af alt vand på jorden er ferskvand og 3/4 heraf er is og sne. Ferskvand er nødvendigt for vores liv men truet af forurening, så det er nødvendigt at udvikle teknologi til at sikre og beskytte ferskvand

GOAL_6_TARGET_6.B

6.B Når byerne vokser, kan vandets infrastruktur ikke følge med – bla derfor skal decentral og lokal vandforvaltning støttes og forbedres – også i DK

(Denne artikel blev første gang posted på Linkedin 23.06.18)

5 Replies to “VERDENSMÅL 6: RENT VAND OG SANITET”

Leave a Reply

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s