VERDENSMÅL 10: MINDRE ULIGHED

1

2.jpg

Vi skal reducere ulighed i og mellem lande – og i og mellem mennesker.

Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling OECD og den Internationale Valutafond IMF udgav i 2015 rapporten ”In it together”. I rapporten konkluderer de to økonomiske sværvægtere, at mindre ulighed vil være til gavn for alle, både for rige og fattige, og at økonomisk vækst og mindre ulighed kan gå hånd i hånd.

Ulighed som fænomen

For nyligt døde Aretha Franklin, The Queen of Soul.

Fra og med gennembruddet i starten af 1967 med sangen (…) “I Never Loved a Man (The Way I Love You)” formåede Aretha at give (soulmusik) genren en global udbredelse, der ville have været utænkelig uden hende. Hun blev fortjent døbt The Queen of Soul og havde vel kun sin lige i sangeren Otis Redding, der (…) udtalte med mild undren i øvrigt følgende, da han hørte Franklins furiøse version af sin komposition “Respect”, der åbner ovennævnte album: »I just lost my song. That girl took it away from me.« Den respekt, Franklin udbeder sig på denne fuldstændigt uovertrufne performance, handler naturligvis ikke kun, men i høj grad også om dén, mænd til hver en tid bør udvise kvinder, men lige så meget om dén, alle mennesker bør udvise hinanden, uanset køn, race, seksualitet, religion.

(Klaus Lynggaard, Weekendavisen, 24.08.18 (min understregning)).

0.jpg

Respekt er en væsentlig ingrediens i SDG10 vedr. social ulighed, som alle dage har indvirket på kunst, filosofi, økonomi og politik – og for et bæredygtigt samfund er mindre ulighed / mere lighed en grundforudsætning.

SDG10 vedrører samfundsansvar – respekt for og lighed for alder, køn, handicap, race, etnicitet, oprindelse, religion, økonomisk status eller anden form for status – som samtidig på sæt og vis er kerneelementer i CSR. SDG 10 er et af de værdiorienterede mål, tilsvarende mål 1, 2, 5 og 16, som er fundamentalt vigtige for at få løftet udviklingslande op på niveau med de udviklede lande (kønsproblematikkerne behandles særskilt i SDG5).

Rapporten “In it together” konkluderer, at ulighed decideret hæmmer økonomisk vækst, fordi mennesker i fattigdom ikke kan udfolde deres potentiale og derved heller ikke kan bistå økonomien – aspekter, som også SDG1 omhandler.

Den stadigt voksende sociale ulighed i verden er altså ikke kun et filosofisk spørgsmål om, hvad der er retfærdigt og ønskeligt, men også et pragmatisk spørgsmål om, hvad der er økonomisk fordelagtigt.

Social ulighed – og byggebranchen i Danmark

Social ulighed vedrører økonomi, sociologi og politologi, forsåvidt:

  • Fordelingen af de økonomiske resourcer. Her spiller markedsforhold en central rolle, og forholdet mellem fordeling og økonomiske incitamenter er i højsædet.
  • Konsekvenserne af den økonomiske fordeling for forskellige grupper i befolkningen. Begreber som sammenhængskraft, kulturelle forhold og arbejdsdeling i forbindelse med stigende specialisering er centrale.
  • Forskellige befolkningsgruppers adgang til magt, såvel økonomisk, kulturel og vidensmæssig som politisk magt.

Nogle vil sige, at SDG10 ikke umiddelbart vedrører byggebranchens vilkår i velfærdssamfundet Danmark, fordi udfordringerne i f t at reducere ulighed er større, fx i udviklingslandene. Men også i Danmark ser vi en tilbøjelighed til at uligheden vokser, og gabet mellem rig og fattig bliver større.

SDG10 har en underlæggende betydning for vilkårene for byggeri i Danmark som sådan, hvor forhold vedr. respekt og lighed ikke bør miste betydning eller nedgraderes, men tværtimod kan medvirke til at opretholde og endda forbedre god etik og moral i hhv. byggeriets processer og et byggeris levetid, dvs. :

  • Byggeriet i anlæg – samfundsansvar i f t programmering, design og udførelse, her og nu
  • Byggeriet i drift – samfundsansvar i f t sammenhæng med omgivende miljø over tid.

Anlæg

3.png

Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar, FBSA, er en instans, som har påtaget sig at samle op på forhold vedr. bl.a. ulighed i Byggebranchen, gennem et charter, der omfatter en række aspekter:
  1. Vi vurderer systematisk, om charterets principper overholdes, i de projekter, som vi er involverede i.
  2. Vi vurderer samarbejdspartneres og leverandørers håndtering af samfundsansvar
  3. Vi indgår i dialog med samarbejdspartnere og interessenter
  4. Vi arbejder for bæredygtige løsninger
  5. Vi har ordentlige ansættelses- og arbejdsforhold
  6. Vi udviser uafhængighed og antikorrupt praksis

FBSA’s medlemmer, som forpligter sig i f t charteret, kommer bredt fra den danske byggebranche og kendetegner sig ved, for manges vedkommender også at have forpligtet sig i f t Global Compact. FBSA’s charter kan siges at være en form for fortolkning af byggeriets samfundsansvar for at jævne ulighed i f t Global Compacts ti principper, der er opdelt i fire grupperinger, nemlig menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, klima og miljø samt anti-korruption og bestikkelse.

FBSA’s charter er Global Compact er Corporate Social Responsibility (CSR) in Action….

4.jpg

Den anden vinkling af SDG10 kan sættes i relation til byggeriet i f t det omgivende miljø i en betydning, der perspektiverer begrebet social inklusion – hvordan opnår vi på den lange bane øget rummelighed i vore bygninger og byer, der kan reducere ulighed? Og hvordan omgås vi ghettodannelser på en konstruktiv måde, der peger fremad?

Det er aspekter, som fx Københavns Kommune tilsigter i at imødekomme i sin Arkitekturpolitik (Afsnit 05) i f t at prioritere en blandet by, med variation i bygnings- og boligmasse ved at:

  • fremme planlægning af funktionsblandede bykvarterer, herunder et varieret butiksliv, og muliggøre, at arealer i nye lokalplaner udbydes som små grundstykker for at skabe variation og plads til mindre initiativer og byggefællesskaber.
  • fremme udvikling og udformning af boligbebyggelser, der sikrer blandede boligformer ved variation i boligstørrelser, boligtyper og ejerformer, både i nye og eksisterende boligområder.
  • fremme udvikling af nye boligtyper til flere forskellige målgrupper, herunder nye bolig- og ejerformer og fællesskabsboliger.

 

5.jpg

COBEs projekt til Papirøen er et af de projekter, som Københavns Kommune anvender til at illustrere indsatsen i f t bevare og udvikle mangfoldighed i den københavnske bygnings- og boligmasse.

Også de andre store byer, samt kommuner, i Danmark har arkitekturpolitikker, der berører byernes muligheder for at imødekomme ulighed.

“Arkitekturpolitik handler først og fremmest om mennesker og om at skabe rammen om det gode liv. Det gør vi bedst ved at tænke tværfagligt og i et helhedsperspektiv. Det gavner både den menneskelige, den økonomiske, den politiske og den fysiske virkelighed”

Og arkitekturpolitik er et middel til reducere ulighed og imødekomme SDG10….

Som altså handler både om HVORDAN vi bygger – og HVAD vi bygger. På sæt og vis kan man sige, at SDG10 er en grundpille i såvel strategi for selve det fysiske byggeri og som CSR – og en grundpræmis for Verdensmålene som sådan. Hvilket kan blive et aspekt af et paradigmeskift fra CSR-certificering til Verdensmåls-certificering, som kan række endnu længere – det kan man måske godt se for sig…..

GOAL_10_TARGET_10.1

10.1 OECD og IMF siger i rapporten ”In it together”: “Mindre ulighed vil være til gavn for alle (…) vi behøver ikke at vælge mellem økonomisk vækst eller at bekæmpe ulighed” – og når DE siger det…

GOAL_10_TARGET_10.2

10.2 …. uanset alder, køn, handicap, race, etnicitet, oprindelse, religion, økonomisk status eller anden form for status.

GOAL_10_TARGET_10.3

10.3 At eliminere diskriminerende love, politik og praksis – en stor politisk og værdimæssig mundfuld – men nødvendig!

GOAL_10_TARGET_10.4

10.4 FØR POLITIK, DER FREMMER FINANSIEL OG SOCIAL LIGHED – jo bedre rustet alle er, jo bedre og mere bæredygtigt samfund, jo bedre kvalitet af byggeri.

GOAL_10_TARGET_10.5

10.5 Og mindre bureaukrati – så er den hjemme! 🙂

GOAL_10_TARGET_10.6

10.6 Retter sig særligt mod udviklingslandene – og kan have betydning for leverandører til byggebranchen.

GOAL_10_TARGET_10.7

10.7 …. som bygger på omtanke, fremsynethed, åbenhed og blik for muligheder – så migration bliver til ressource.

GOAL_10_TARGET_10.A

10.A At fravige principper om at behandle alle ens, kan frisætte ressourcer, der kan gavne alle – det gælder også i andre forhold, udover handelssamarbejde.

GOAL_10_TARGET_10.B

 

10.B Jo bedre det går for de mindst udviklede lande, afrikanske lande, små udviklings-østater samt udviklingslande uden adgang til havet, jo bedre går det for alle.

GOAL_10_TARGET_10.C

10.C Hjælp til udviklingslande på en anden måde – ud af boxen og tænk i nye formater.

(Denne artikel blev første gang bragt på Linkedin 04.09.18)

2 Replies to “VERDENSMÅL 10: MINDRE ULIGHED”

Leave a Reply

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s