VERDENSMÅL 8: ANSTÆNDIGE JOBS OG ØKONOMISK VÆKST

TheGlobalGoals_Icons_Color_Goal_8-kopi

0

Måske det verdensmål, som vil volde størst udfordring at indfri? Idet dette mål forudsætter hidtil uset global solidaritet, og som sådan er temaet et stående stridspunkt ved COP-møderne; den rige verdens velfærd har bidraget mere end proportionalt til den miljøbelastning, som rammer de fattige lande så hårdt – skal de rige lande så mindske eller renoncere på yderligere økonomisk vækst, og bidrage til at få udviklingslandene med på vognen?

Den økonomiske vækst skal være bæredygtig. Men at skabe bæredygtig økonomisk vækst er at sidestille med at finde løsningen til cirklens kvadratur, skriver Jesper Jespersen i bogen “Bæredygtig global udvikling – FN’s 17 verdensmål i et dansk perspektiv“. Fordi det er et historisk faktum, at miljøbelastning stiger eksponentielt i de lande, der vokser hurtigst ved overgangen fra landbrug til industri, som det fx. ses i Kina.

DSC_3217

De faktorer, som indgår i at definere et stigende BNP, udover at de antages at forøge befolkningens materielle velfærd (iflg. Jesper Jespersen):

“… er samtidigt karakteriseret ved at produktionen belaster det ydre miljø gennem et irreversibelt forbrug af energi og materialer og en stadigt stigende (dvs. akkumulerende) forurening, der medfører en øget miljøbelastning. Problemet ved opgørelsen af BNP-væksten er, at disse velfærdsforringende konsekvenser af miljøbelastningen, hvoraf adskillige også vil påvirke kommende generationers livsvilkår, ikke indregnes i BNP. Der er derfor en betydelig risiko for, at samtidig med at BNP vokser (økonomisk vækst) undergraves det planetariske grundlag for fremtidig produktion med risiko for velfærdsforringelser til følge”. 

Hvis vi skal undgå klodens totale nedsmeltning, når en meget stor og stigende del af verdens befolkning også skal have velstand og dermed bliver mere miljøbelastende, hvis de gør det på samme måde som den rige del af verden i dag har gjort, skal vi i de rige lande gå foran for at udvikle global bæredygtig produktion – og derved hænger SDG 8 meget snævert sammen med SDG’erne 1567, 9, 12, 14 og 15.

Men et opgør med det alment kendte vækstbegreb BNP vil forudsætte samfundsmæssige ændringer, som i manges verden er utopiske, al den stund den primære økonomiske forståelsesramme stadig baserer sig på Taylorism og BNP stadig er den primære målestok for nationers velstand.

Revolution – eller evolution?

Det er et tilbagevendende spørgsmål i arbejdet for bæredygtig udvikling, om det er nødvendigt at have en plan for at kunne komme i gang, eller om vi skal begynde med små ændringer og lade løsningerne vokse frem gradvist

Den canadiske aktivist og miljøforkæmper, Naomi Klein forfægter i sin bog “This Changes Everything – Capitalism vs The Climate” synspunktet, at løsninger på klima- og miljøproblemer er helt uforenelige med de systemer, som vi kender i dag, og at radikale forandringer er bydende nødvendige. Sådanne revolutionære synspunkter kan frastøde vigtige aktører.

DSC_5458

Verdensmålene indikerer i deres indhold omvendt en køreplan, en retning, et potentiale, som kan tiltrække de aktører, som frastødes af revolution og utopi – og der sker noget på denne front i dansk erhvervsliv, der peger i retning af en ny fortolkning af de gældende forståelser for, hvad vækst er og kan være, som har karakter af evolution.

Det er stærkt prisværdigt og inspirerende at se initiativer som fx Eksportrådet understøtter, indsatser som understøtter dansk erhvervsliv i gennem verdensmålene at udvikle nye forretningsområder og populært sagt udvikle sig selv, mens man udvikler verden, her fornemt formidlet gennem internetmagasinet Indsigter.

I samme momentum tegner Dansk Industris indsats omkring Fra Filantropi til forretningen vigtig vej for at indfri SDG 8 og andre SDG’er, som i den grad tillader dansk erhvervsliv at genopfinde sig selv i en højere sags tjeneste og ovenikøbet tjene penge på det!

Key Fitness Indicators

Begge indsatser kræver både mod og indsigt – og er samtidigt væsentlige nøgler til at kunne agere i den foranderlige verden, som vi er og vil være i mange år frem i tiden. En vej kan være at gøre sig Future Fit, for at undgå at blive disrupted af andre virksomheder og partnerskaber, og opretholde sin license to operate, og samtidig være bedre til smart thinking end dem, der sværger til business as usual – på godt dansk :-).

I et bæredygtigt samfund er naturen ikke underkastet systematisk, stigende nedbrydning, og øget koncentration af kunstige og minerede stoffer, og mennesker er ikke underlagt strukturelle forhindringer i f t sundhed, indflydelse, kompetence og mening 

siger folkene bag Future Fit – og det er netop dette instrument, som Dansk Industri og de medvirkende virksomheder i Fra Filantropi til forretning tager i brug for at forberede sig på en usikker, men udbytterig fremtid, hvis man forstår at fremtidssikre sin forretning – det handler om at være agil, og det vil forudsætte proaktive ud-af-boxen strategier.

Derfor opererer Future Fit med et system af KFI’er, Key Fitness Indicators, der er langt mere proaktive i f t at definere målsætninger for retning for (bæredygtig) forretningsudvikling, end den måde, som KPI’er (Key performance Indicators) traditionelt set måler:

ff

Illustrationen viser systematikken bag KFI’er, som kendetegner sig ved at udfordre business as usual på en række områder:

  • Konventionelle Key Performance Indicators måler typisk virksomhedens præstationer i forhold til det forløbne år – men fortæller os ikke, hvor virksomheden er på vej hen, hvilket i sagens natur er langt vigtigere for at definere retning – så at gå fra at måle i f t KPI’er til at måle i f t KFI’er er et væsentligt skridt for at sætte retning
  • I f t bæredygtighed er KPI’er ofte defineret i f t at performe “mindst dårligt” og kan som sådan komme til at handle om at købe aflad ved “at gøre godt” andre steder end i forretningen, hvorimod KFI’er kan defineres i f t at flytte forretningens kerneaktiviteter i en bæredygtig retning og skabe ny forretning.
  • KPI’er anvendes ofte til at opstille kortsigtede mål, mens KFI’er kan sætte sådanne mål i sammenhæng med langsigtede planer og retning, og målepunkterne vil dermed kunne forstærke fokus.
  • Ikke mindst kan KFI’er anvendes til at identificere og validere et socialt og miljømæssigt break-even punkt op imod det økonomiske break/even punkt og vurdere virksomhedens fremskridt hen imod og ud over dette.

Med tilgange som denne og en seriøs tilgang til den 17 Verdensmål som drivere for forretningsudvikling, er det er ikke utopisk at skabe bæredygtig produktion, ej heller i byggebranchen – men det kommer ikke til at ske natten over.

3

Anstændige arbejdsvilkår

Der vil i det 21. århundrede skulle skabes mere end 2 mia ekstra jobs på verdensplan for at imødekomme befolkningstilvækst og stigende velstand – og samtidig skal miljøbelastningen, som ovenfor omtalt, over hele kloden reduceres til 0. Denne problemstilling kompliceres af maskinernes og robotternes indtog i samfundsøkonomien.

Ikke umiddelbart de bedste vilkår for fuld beskæftigelse og anstændige arbejdsvilkår, al den stund at der pt er stigende arbejdsløshed og ringe arbejdsvilkår for en meget stor del af verdens befolkning, og et tiltagende ulige magtforhold mellem besiddere og kapitalløse….

Også på dette område forudsættes altså et mindshift, som kan forekomme utopisk, i retning af større solidaritet og tillid i verden.

En model kan være, at Verdenssamfundet i samarbejde med regeringer, arbejdsmarkedernes parter og erhvervsorganisationer, via overordnet styring af den samfundsøkonomiske udvikling bidrager til bæredygtig udvikling gennem en prioriteret planlægning af offentlige og private investeringer, samt at det lader sig gøre at udvikle fælles internationale regler:

  • pålæg særtold for lande, der ikke har underskrevet Kyoto-aftalen eller performer i f t de 17 verdensmål
  • hvis et land ikke frivilligt deltager i internationale aftaler, bør der lægges hindringer og told på eksport fra disse lande.
  • eksport af varer og tjenester skal være i overensstemmelse med regler for bæredygtighed og med ILO-normer for anstændige arbejdsvilkår
  • pengeoverførsler skal deklareres af nationale myndigheder

I disse tider, hvor handelskrig mellem USA og Kina udvikler sig dag for dag og involverer verdenssamfundet i stadigt stigende omfang, kan det være svært at forestille sig dette ske – men:

Hvorfor blive inde, når alt håb er ude? i Verden?

Det er værd at bemærke sig bevægelser, der bærer i retning af bæredygtige løsninger, og Fairtrade er fx et produktmærke, som i særlig grad tager arbejdsvilkår i ed i f t produktion af de varer som vi indtager, anvender, bygger af, ifører os mm. mm.

I april 2018 udkom en væsentlig publikation om netop produktmærker, MÆRK DIN FORRETNING – Håndbog i strategisk brug af mærker, der drejer sig om, hvordan virksomheder kan anvende seriøs mærkning til at skabe troværdig markedsføring af produkter og services, i arbejdet for at forbedre miljøet, det enkelte menneskes sundhed, økonomiske og sociale forhold.

4Figuren fra bogen viser hvordan markederne for konventionelle produkter gradvis omstiller sig til bæredygtighed, hvor den starter med de helt nære produkter, som er maden, og spreder sig ud fra kroppen til arbejdspladsen og bygningen. I Danmark anvendes 51 mærker (også illustration fra bogen):

5De primære mærkningsordninger, som vi anvender i byggebranchen i Danmark, som imødekommer arbejdsvilkår og arbejdsmiljø, er Svanemærket (nr 44) og DGNB (nr 20), der omfatter kriterier vedr. arbejdsmiljøpåvirkninger ved indvinding af (bygge)materialer (ENV1.3), arbejdsmiljø knyttet til byggeplads og byggeproces (PRO2.1) og arbejdsmiljø i drift og vedligehold i bygninger (ECO1.1). Hertil kommer en række ordninger, der specifikt vedrører byggematerialer, bl.a. FSC-mærket (nr 30) og Indeklimamærkning (Nr 32). Den danske byggebranche er tilnærmelsesvist enig i behovet for at etablere en byggevaredeklaration a la den svenske Byggvarudeklaration, for at fremme den bæredygtige omstilling yderligere i byggeriet i DK.

I bogen anføres en række trends frem mod 2030, som er i direkte sammenhæng med verdensmålene og som indikerer, at større gennemsigtighed (og dermed indirekte større solidaritet og tillid) måske ikke er så utopisk endda, i f t at sikre mere og mere bæredygtig produktion og anstændige markedsvilkår, omend der stadig er grund til agtpågivenhed:

  1. Vi får flere mærker
  2. Mærkerne lægger sig foran lovgivningen
  3. Økologi bliver mainstream
  4. Globale mærker vinder terræn
  5. Flere brancheinitiativer
  6. Tættere partnerskaber
  7. Øget konkurrence
  8. Selfie-certificering ebber ud
  9. Mere svindel – og fokus på bekæmpelse
  10. Mærker presser konventionel branding
  11. Mærkernes markedsværdi forøges
  12. Individuel mærkning bliver mode.

Og den udvikling kan Trump nok alligevel ikke stoppe, uanset hvad… så noget tyder på, at cirklens kvadratur vil kunne findes! Selvom det kommer til at tage noget tid…

 

GOAL_8_TARGET_8.1-kopi

8.1 Økonomisk vækst skal både øges og samtidig afkobles fra ødelæggelse af miljøet! Overalt!

GOAL_8_TARGET_8.2-kopi

8.2 At sikre større økonomisk produktivitet gennem teknologisk opgradering, innovation og variation – Især i arbejdskrævende sektorer, fx byggeriet. Overalt. Ikke kun i #DK – eller (Make) America (Great Again)..

GOAL_8_TARGET_8.3-kopi

8.3 Politik skal understøtte små og mrllemstore virksomheder, iværksætteri og kreativitet – Det er herfra den nødvendige, bæredygtige innovation og fornyelse skal/vil komme

GOAL_8_TARGET_8.4-kopi

8.4 Udover, at det er nødvendigt at afkoble økonomisk vækst fra ødelæggelse, skal vi også kunne bruge ressourcer mere effektivt – og i byggebranchen i allerede udviklede lande kan vi sagtens gå forrest

GOAL_8_TARGET_8.5-kopi

8.5 Social inklusion og mangfoldigt arbejdsmarked – og da der er mangel på arbejdskraft i byggebranchen, giver det endnu mere mening at rekruttere bredt

GOAL_8_TARGET_8.6-kopi

8.6 …Jo flere vi bliver, jo yngre befolkning, jo mere behov for faglært arbejdskraft, jo bedre velfærd, jo mindre fattigdom, jo mindre sult…. you name it…

GOAL_8_TARGET_8.7-kopi

8.7 Tillykke til Frankrig! I 2022 skal VM i fodbold afholdes i Quatar. Rygterne vil vide, at gæstearbejdere bygger på fodboldstadions der, under kummerlige forhold – også byggebranchen kan gøre meget for at indfri

GOAL_8_TARGET_8.8-kopi

8.8 Vi har stærkt brug for kvalificeret arbejdskraft i byggeriet netop nu og fremadrettet, og så meget desto vigtigere er det at sikre rettigheder og arbejdsmiljø, så arbejdskraften bliver stærk, god og stabil

GOAL_8_TARGET_8.9-kopi

8.9 Midt i en usædvanlig solrig (klimaforandringer?) sommerferietid – bæredygtig turisme er omtanke for aktuel og fremtidig bæredygtig udvikling og hensyntagen til miljø og lokalbefolkning på besøgsstedet – og så den svære: fly eller ikke fly?

GOAL_8_TARGET_8.10-kopi

8.10 Hvis alverdens finansielle institutioner styrkes, bliver samhandel og udveksling af tjenester lettere for alle – og mere kan og vil ske, som gavner fx byggebranchen

GOAL_8_TARGET_8.A-kopi

8.A Fokus på handelsrelateret bistand til udviklingslandene snarere end “traditionel” ulandshjælp vil understøtte landenes ejerskab og dermed leverancer af kvalitetsprodukter, hvilket den danske byggebranche har interesse i.

GOAL_8_TARGET_8.B-kopi

8.B Alt andet er spild af krudt, og der er brug for indsatsen!

(Denne artikel blev første gang posted på Linkedin 23.07.18)

Report this

 

 

6 Replies to “VERDENSMÅL 8: ANSTÆNDIGE JOBS OG ØKONOMISK VÆKST”

Leave a Reply

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s